Myldretid

Menu

Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.

NyhederNyhedsarkiv1999

Combus tilføres 300 mill. kr. for at afværge konkurs

Af Thomas de Laine

Siden regnskabet for første halvår af 1998 blev kendt for cirka et år siden, har det været klart, at der var problemer med økonomien i det statsejede Combus a/s. Det tegnede i første omgang til et underskud for 1998 på 28 mill. kr. I løbet af efteråret konkluderede dagspressen efterhånden, at underskuddet ville blive på ca. 60 mill. kr., men da Combus' årsregnskab for 1998 for nylig blev offentliggjort på selskabets generalforsamling, viste det sig, at der var tale om et underskud på hele 141 mill. kr. Samtidig har det været nødvendigt at skyde 300 mill. kr. i selskabet for at undgå konkurs.

Combus er det gamle DSB-Busser, der i 1995 blev udskilt fra statsbanerne. Allerede dengang var det i "Lov om DSB busser" slået fast, at aktierne, der hele tiden alle har været ejet af Trafikministeriet, skulle sælges - de første 25 pct. i 1998. Dette blev der dog ikke i første omgang taget initiativ til. Først da regnskabet for første halvår af 1998 kom, skete der noget, og det blev nu besluttet, at alle aktierne i Combus skulle sælges.

Siden har man arbejdet på at finde en køber. Både CGEA Transport (Linjebus), Arriva og Concordia har på rygtebasis været på tale som købere, men det ser nu ud til, at hverken CGEA Transport eller Concordia længere er interesseret - tilsyneladende pga. Combus' dårlige økonomi. Arriva er stadig interesserede men får muligvis ikke lov til at købe Combus, da de tidligere på året købte Bus Danmark, og altså kan komme til at få en for stor andel af buskørslen i Danmark. En slags udløber af Combus-sagen er i øvrigt, at Transportrådet nu anbefaler, at man laver regler som i England, hvor et busselskab højst må besidde 25 pct. af markedet. Combus har i dag ca. 30 pct. af det danske marked for rutekørsel.

For kort tid siden blev det nødvendigt for Trafikminister Sonja Mikkelsen (S) at skyde 300 mill. kr. i Combus for at undgå risikoen for en nært forestående konkurs. De 200 mill. kr. er egenkapital, og de sidste 100 mill. kr. er et lån. Det har været kritiseret, at staten nu støtter sit eget busselskab, der skal forestille at konkurrere på lige vilkår med private busselskaber. I øvrigt er støtten muligvis på kant med EUs regler.

- Det drejer sig om et aktieselskab, der tilfældigvis er ejet af staten. En virksomhed, der har et datterselskab, vil også vurdere i en konkret situation, om det vil være bedre for virksomheden som helhed at lave en rekonstruktion. Desuden kan man måske bedre få sine penge tilbage på et senere tidspunkt, siger trafikministeren, der også begrunder tilskuddet med hensynet til de 3000 ansatte i Combus og alle de daglige passagerer.

Det store underskud skulle især være forårsaget af Combus' aktiviteter i København. Bestyrelsen har selv i sin beretning fra generalforsamlingen d. 31. maj 1999 begrundet det med manglende erfaringer og fejlskøn og en generel undervurdering af, hvad det krævede at overholde kontrakterne med HT. Men også det abitiøse projekt med ruter til Billund Lufthavn angives som medvirkende årsag. De blev lukket i oktober 1998, men nåede at koste selskabet 12 mill. kr., mens den store opstart i HT-området kostede 88 mill. kr. Desuden har Busområde International givet et underskud på 10 mill. kr.

En meget væsentlig årsag er, mener de private vognmænd, at Combus har ført underbudspolitik ved licitationerne. Combus' forklaring er imidlertid, at man ikke forsøgte at dumpe priserne for efterfølgende at lade staten rydde op, men at man ville undgå at stå tilbage med en masse tjenestemandsansatte chauffører, hvis man tabte licitationerne. Tjenestemændene ville skulle have tre års rådighedsløn, da de ikke kan flyttes til det overtagende selskab i.h.t. Lov om Virksomhedsoverdragelse.

Da Combus skulle til at sælges begyndte en række medlemmer af brancheforeningen Danske Busvognmænd at samarbejde om at skaffe kapital til at købe selskabet. Man forsøgte sig også, da Bus Danmark for nogle måneder siden var til salg, men da blev køberen som bekendt Arriva. De private vognmænd har budt på Combus via det fælles selskab Bus 2000 A/S, der er oprettet for nogle år siden for at deltage i licitationer rundt om i landet. I første omgang blev Bus 2000 sorteret fra som køber til Combus, da selskabets tilbud var for lavt. Efter at CGEA Transport og Concordia har trukket sig, er Bus 2000 dog blevet indbudt til forhandlinger igen.

Combus regner med et mindre underskud for 1999 og overskud igen fra 2000 og frem. Vognmand Jørgen Andersen fra Gråhundbus i Ballerup har derimod til programmet Før Deadline på DR-2 udtalt, at Combus vil give underskud i størrelsesordenen 80-100 mill. kr. om året de næste fem år - pga. selskabets underbudspolitik.

Røde busser, røde tal, røde ører... Rigsrevisionen har undersøgt Combus og har konkluderet, at trafikministeren og hendes embedsmænd svigtede deres tilsyn med selskabet. Rigsrevisionen har desuden fastslået, at ledelsen og bestyrelsen i Combus har ført en "økonomisk uansvarlig tilbudspolitik, der ikke var bæredygtig". Dette har fået flere borgerlige partier til at mene, at Sonja Mikkelsen bør gå af.

Kilder: Berlingske Tidende 31.05., 03.06. og 04.06.99; Politiken 01.06.99 (samt ATS diverse dage); Buster nr. 3/juni 1999. Desuden er i mindre grad benyttet en lang række andre artikler fra dagspressen.