Af Thomas de Laine

I går aftes blev DSBs administrerende direktør Søren Eriksen fyret af DSBs bestyrelse. Det skete, fordi Rigsrevisionen i forhold til DSBs forvaltningsregnskab har taget en række forbehold, der drejer sig om samarbejdet og samhandelen mellem DSB og datterselskabet DSBFirst, som har kontrakten med Trafikstyrelsen og de svenske myndigheder om trafikken på Kystbanen og over Øresund.

Rigsrevisoren formulerer sig ifølge Ingeniøren således: "Ved den udførte forvaltningsrevision er det vores opfattelse, at DSBs håndtering af samhandelen med DSBFirst og overdragelsen af vedligeholdelse af togsæt på Helgoland ikke er sket med tilstrækkelig forståelse og behørig hensyntagen til særlige krav, der er for konkurrenceudsatte aktiviteter, herunder behovet for at udarbejde dokumentation for transaktionerne forud for samhandelen." Og ifølge DR: "Vi finder, at det ikke kan dokumenteres, at DSBs håndtering af de konkurrenceudsatte aktiviteter har været korrekt."

DSBFirst havde ifølge regnskabet et underskud på 24 mio. kr., men dette er blevet til overskud på 73 mio. kr. gennem handel med andre DSB-selskaber, skriver DR.dk. Det er ikke tilladt, idet DSBs udenlandske aktiviteter ikke må give underskud, som dækkes af danske skattekroner.

Konkret skulle det bl.a. dreje sig om kontrakterne om vedligeholdelse af Øresundstogene på Helgoland-værkstedet, og at DSB har hjulpet DSBFirst ved at udlåne togsæt, der muliggjorde højere rettidighed på Kystbanen i vinters, og hvor det er svært at afgøre, om DSBFirst har betalt den rette pris for lånet af togene (således at DSB ikke kan støtte DSBFirst ved at udlåne togene for billigt), da afregningen har fundet sted en del senere.

På et pressemøde i formiddags fortalte DSBs bestyrelsesformand Mogens Granborg om baggrunden for fyringen: "Det er en så alvorlig sag, at vi i bestyrelsen måtte gennemgå det her meget, meget grundigt. Men når der var rejst den kritik, havde vi ikke andet valg end at sige farvel til vores administrerende direktør." DSB vil nu gennemføre yderligere undersøgelser af afregningerne mellem DSB og DSBFirst. Resultatet heraf ventes til august.

Vandtætte skotter
Når offentlige virksomheder byder ved licitationer i konkurrence med private, er det ofte et diskussionsemne, om der hersker lige vilkår. Spørgsmålet er, om der i den offentlige virksomhed er "vandtætte skotter" mellem løsningen af den opgave, der er vundet i licitation, og andre opgaver, der løses på mere privilegerede vilkår som f.eks. et større subsidium fra det offentlige. For DSBs vedkommende drejer det sig om, om billige tilbud på udbudt trafik skyldes, at der reelt trækkes på overskuddet fra den ikke udbudte trafik.

Lignende diskussioner fandt sted, da man midt i 1990'erne diskuterede, om offentlige busselskaber skulle have lov til at byde på HTs kørsel. Kunne man stole på, at HTs egen busdivision ikke ville trække på midler fra den ikke udbudte trafik eller HTs trafikselskabsopgaver, når man skulle konkurrere med private busselskaber? Det hjalp nok ikke på tilliden, at Busdivisionens direktør en overgang også var konstitueret direktør for HTs administrationsdivision. Få år senere var både HTs, DSBs og flere privatbaners busselskaber udskilt som offentligt ejede aktieselskaber, men da det tidligere DSB-busselskab, nu under navnet Combus, mod slutningen af 1990'erne rendt ind i alvorlige økonomiske problemer, blev det alligevel reddet fra konkurs ved, at staten indskød flere penge i selskabet.

Ved det første udbud af jernbanetrafik på statens skinner blev DSBs tilbud i slutningen af 2001 fravalgt, selvom det var billigst - også på grund af manglende tillid til, at økonomien i den udbudte og den ikke udbudte trafik blev holdt adskilt. Da Kystbanen og Øresundstrafikken senere kom i udbud, lod DSB derfor etablere et særligt selskab med den skotske jernbaneoperatør First Group som minoritetsaktionær for at gøre adskillelsen troværdig. Og nu er man altså alligevel kommet i en situation, hvor der rejses tvivl om de "vandtætte skotter".

Problemet med sådanne vandtætte skotter er - som det er blevet udtrykt - at de er lavet af papir.

Eriksen afløses af Pedersen
Som administrerende direktør for DSB har man i dag konstitueret Klaus Pedersen, der siden 1. november 2010 har bestredet jobbet som økonomidirektør i DSB. Ligesom Søren Eriksen har Klaus Pedersen en fortid i TDC, hvor han bl.a. har siddet i koncernledelsen. Der er i øvrigt iværksat en rekrutteringsproces med henblik på at finde en permanent administrerende direktør for DSB.

Søren Eriksen nåede kun at sidde 4½ år på posten som DSBs administrerende direktør. Han blev konstitueret i september 2006, hvor den daværende direktør Keld Sengeløv døde pludseligt i en alder af kun 53 år. Senere fik han posten på permanent basis. Søren Eriksen overtog en række sager med posten, bl.a. de allerede dengang forsinkede IC4-tog, det igangværende kystbaneudbud og snart efter asbestsagen i datterselskabet DSB S-tog. Det var under Søren Eriksen, at DSB fik IC4-projektet noget mere på ret køl efter det det såkaldte "ultimatum" i foråret 2008.

Kilder: Ing.dk 18.03.11; DR.dk 18.03.11; Business.dk 18.03.11 m.fl.