Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Nyheder > Nyhedsarkiv > Denne nyhed

IC4 må nu køre to og to - med passagerer

Af Thomas de Laine

DSB MG 13 på Hovedbanegården, København
Det første IC4-tog i landsdelstrafikken efter ankomst til København H. Foto: Thomas de Laine, 7. august 2008.

DSB har modtaget Trafikstyrelsens godkendelse af kørsel med to sammenkoblede IC4-togsæt, bekendtgør forsiden på ugens DSB i dag. Det åbner mulighed for en langt større anvendelse af togene, som hidtil kun har måttet køre med passagerer enkeltvis og derfor ikke har kunnet køre på afgange med høje passagertal, f.eks. i myldretiden.

IC4-togene har i flere år været indsat som solokørende togsæt - siden august 2008 også i InterCity-trafikken. Som InterCity-tog har de dog kun kørt mandag-torsdag, da et enkeltkørende togsæt ikke har pladser nok til behovet i weekenderne. Siden januar 2010 har IC4 også kørt de særlige Non-stop-Lyn mellem København og Århus, der tillige kører om fredagen.

Sideløbende med den sporadiske anvendelse af IC4 i landsdelstrafikken er der gennem et stykke tid foretaget testkørsler med to sammenkoblede togsæt, og nu er godkendelsen til kørsel med passagerer med to sammenkoblede tog altså i hus. Det udnyttes i den nye køreplan K11, der træder i kraft 12. december, hvor der fra 17. januar vil blive kørt InterCity-tog bestående af to sammenkoblede IC4. Det skal mere præcist ske på strækningen København-Århus-Aalborg. To IC4-togsæt har tilsammen 410 siddepladser. Når IC4 efterhånden kan erstatte flere IC3-sæt i InterCity-trafikken, vil disse blive frigjort til brug i sjællandske regionaltog.

Godkendelsen gælder de 17 senest leverede IC4-togsæt, der er bygget som "samlebåndsproduktion" og har henstået i Århus. Det er den såkaldte MPTO Pakke 1-konfiguration (MPTO står for Modified Preliminary Take Over) med bl.a. DSBs egne opgraderinger af de modtagne tog, der er blevet typegodkendt. De 14 "håndbyggede" togsæt, der i dag anvendes af DSB, skal ombygges, før de kan godkendes tilsvarende. De "nye" IC4-tog har i øvrigt bedre klimaanlæg og mindre støj, ligesom førerrummet er bedre isoleret, så det ikke bliver så koldt i vintervejr. Også softwareopgraderinger, der skulle give en bedre driftsstabilitet, er en forskel til de 14 "gamle" togsæt.

Bemærk i øvrigt, at godkendelsen kun gælder to sammenkoblede IC4-togsæt. Flere sammenkoblede IC4-sæt må stadig ikke køre med passagerer. Der finder for tiden testkørsler med tre sammenkoblede togsæt sted, med i sidste ende skal op til fire sæt kunne køre sammenkoblet.

IC4 bygges som bekendt af italienske AnsaldoBreda, der for 10 år siden vandt kontrakten ved et EU-udbud. Ordren omfatter 83 togsæt af typen efterfulgt af 23 tovognstog kaldet IC2. Den oprindelige kontrakt indeholdt en option på yderligere 67 IC4-togsæt, så den samlede beholdning kunne blive helt op til 150 styk. Ingen har dog offentligt omtalt muligheden for at udnytte optionen i nyere tid.

Kilder: DSB i dag 09.11.10; Ing.dk 09.11.10; Berlingske.dk 09.11.10

Se også:

Første IC2 har forladt produktionen (17. aug. 10)
Første IC4 i landsdelstrafikken (7. aug. 08)


 
 
Printervenlig version

Nyhedsoversigten
Nyhedsarkivet

 Opdateret sidst:
9. november 2010

Printervenlig version

 Seneste nyheder
Movias 15. udbud afgjort (13. mar. 17)

Myldretid 18 år (25. jan. 17)

A-busserne får frit flow - og siger farvel til laventré (23. dec. 16)

"Boganmeldelse": S-togskøreplanen fra 30. januar 2017 (29. nov. 16)

Ny transportminister: Ole Birk Olesen (28. nov. 16)

Direktørskifte på Jernbanemuseet (1. nov. 16)

Bynet 2019 - Københavns buslinjer efter metrocityringen (20. okt. 16)

Mere om Movias 15. udbud (18. okt. 16)

Ny bog: Busserne fra Sorø (15. okt. 16)

Movias 15. udbud i gang (27. sep. 16)

Nye og evaluerede elbusser i Hovedstadsområdet (5. sep. 16)

Keolis vandt linje 65E (8. jun. 16)

Leasing af elbusser til Movia er sendt i udbud (23. maj 16)

Movia sender nordsjællandske elbusser i udbud (29. apr. 16)

Danmarks Busmuseum åbner 1. juli (31. mar. 16)

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/nyheder/nr/696
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.