Myldretid

Menu

NyhederNyhedsarkiv2010

Første IC2 har forladt produktionen

Af Thomas de Laine

Før sommerferien kunne medarbejderavisen DSB i dag fortælle, at det første IC2-tog havde forladt produktionshallen i Pistoia i Italien. IC2 er lillebroderen til IC4, nemlig en 2-vognsversion tiltænkt især Grenå- og Svendborg-banen, men togene kan også køre sammenkoblet med IC4 i f.eks. 6-vognstog. DSB har 23 togsæt af typen i ordre hos AnsaldoBreda.

Selvom IC4 fortsat kun indgår i landelstrafikken i ret sporadisk omfang, er serieproduktionen nu i gang, og antallet af fejl på nye tog fra de italienske fabrikker er bragt voldsomt ned. DSB har i alt 15 IC4-tog, der venter på at komme i drift (sæt nr. 21-35), hvoraf en del er modtaget fra AnsaldoBreda i foråret. Togene mangler opgradering og godkendelse hos Trafikstyrelsen, før de kan sættes i drift. Til gengæld er AnsaldoBreda nu nået så langt, at også IC2-togene bygges.

I juni kunne det første IC2-togsæt således for egen kraft rulle ud af produktionshallen, og der forestår herefter omfattende test i både Italien, Tjekkiet og Danmark. Toget kommer dermed heller ikke til at køre med passagerer lige med det samme. I tredje kvartal 2012 skal alle 23 IC2-tog være leveret.

Status for IC4-togene skulle for tiden være som følger:

Kilde: DSB i dag 22.06.10; DR.dk 16.08.10; Jan Munch Pedersen i forummet på Jernbane.net 17.08.10