Nyheder ➜ Nyhedsarkiv ➜ 2014 ➜
John Kåre Bjørnson er død
Af Thomas de Laine
Et af John Kåre Bjørnsons egne billeder fra marts 1972, kort før den endelige afslutning på sporvognsdriften i København. Vi er på Amager, nærmere bestemt Formosavej-sløjfen, hvor KS-ledvogn 888 holder. Denne vogntype var den dengang 20-årige fotograf glad for.
Sporvejshistorikeren John Kåre Bjørnson døde i sidste uge efter længere tids sygdom og kort efter sin 63 års fødselsdag.
John Kåre Bjørnson beskæftigede sig i flere bøger og artikler med et af de største trafikhistoriske spørgsmål i Danmark, nemlig hvorfor man egentlig afskaffede sporvognene? Eller måske snarere, hvordan beslutningen blev truffet og gennemført. Regner man baglæns, kan man se, at han netop oplevede omstillingsprocessen fra sporvogn til bus i sin ungdom.
Tre af bøgerne i Sporvejshistorisk Selskabs linjebogsserie har John Kåre Bjørnson som forfatter, nemlig Linie 15 - Danmarks længste sporvognslinie (1986), Linie 9 - Radiallinien, Tværlinien og Ringlinien (1987) samt Linie 1 - Hovedstaden får trafikselskab (1988). Især den sidste bog behandler kritisk overgangen fra sporvogn til bus.
I 1990 overtog John Kåre Bjørnson redaktionen af Sporvejshistorisk Selskabs medlemsblad BYtrafik. Her var han en dygtig redaktør, som selv leverede mange velskrevne artikler, der byggede på en stor viden. Således var han også velbevandret i kilderne, og han hørte til de alt for få bus-, sporvejs- og jernbanehistorikere, der rent faktisk angiver deres kilder. De artikler i BYtrafik, der i 1990'erne videre behandlede spørgsmålet om overgangen til busdrift, er stadig noget af det mest dybdegående, der findes om emnet.
BYtrafik dækkede også dengang både historiske og aktuelle emner på et bredere felt end "bare" sporvogne. F.eks. indeholdt bladet gode artikler om duobusprojektet, privatiseringen af HT, Københavns kommende nye bybane, foreningsstof og nyt fra udlandet, herunder fra byer som Oslo og Berlin, som John Kåre Bjørnson da også selv var glad for. Alle disse emner fik en vidende, men også kritisk behandling, og som sådan var "BYtrafik som i begyndelsen af 1990'erne" et forbillede for undertegnede, da nærværende hjemmeside blev grundlagt.
Det var i John Kåre Bjørnsons tid som redaktør, man traf beslutning om Københavns nye bybane. I efteråret 1994 faldt valget således på en fuldautomatisk minimetro i stedet for moderne sporvogne, og John Kåre Bjørnson var en stor kritiker af metroen, hvilket tydeligt fremgår af nogle artikler bragt i BYtrafik i midten af 1990'erne. Her fik det daværende Ørestadsselskabet redaktørens til tider meget spidse pen at føle.
Redaktionen af bladet blev fra årgang 1998 overdraget til nye kræfter, men John Kåre Bjørnson forblev aktiv på Sporvejsmuseet, som Sporvejshistorisk Selskab jo driver, hvor han var vognstyrer fra 1985, og hvor hans søn i øvrigt også er aktiv.
Om den knap så sporbundne del af John Kåre Bjørnsons liv kan det fortælles, at han var søn af en jyde og en nordmand, men ikke desto mindre blev født i København. Familien flyttede dog efter en håndfuld år til først Nærum og senere Holte (nogle af hans billeder fra 1960'erne og 1970'erne af De Blaa Omnibussers vogne er gengivet i Michael Sindings bog om selskabet fra 1991). Han blev student fra Holte Gymnasium i 1970, og i 1974 havde han taget lærereksamen, hvorefter der fulgte nogle år i Jylland. Senere blev der bygget ovenpå med en cand.pæd.-grad, og fra 1988 var han skoleinspektør på Lolland, hvor han også fik sine to børn og boede resten af sit liv. John Kåre Bjørnson var i øvrigt fra 2000 blandt de relativt få mennesker, der havde Kirkeministeriets såkaldte ยง 2-tilladelse til at søge præsteembede i Folkekirken, selv om de ikke er uddannede teologer. Den udnyttede han dog ikke, men han var aktiv i Folkekirken.
Heldigvis fejlede hovedet lige til det sidste ikke noget, og var man ven med John Kåre Bjørnson på Facebook, kunne man f.eks. nyde godt af mange udpluk fra hans billedsamling med ældre motiver fra ind- og udland, ligesom man kunne tage del i gættekonkurrencer om, hvor nogle af disse billeder var taget henne (en sådan konkurrence kørte han også i BYtrafik i en periode). Sproglige finurligheder fulgte med i billedteksterne: En sporvognsstrækning, der var blevet erstattet af en underjordisk bane, var således blevet "rørlagt".
Selv om det kneb mere med de fysiske udfoldelser, nåede John Kåre Bjørnson i sit sidste leveår både at genbesøge Ísland (som han behørigt stavede det) og gøre tjeneste som vognstyrer på Sporvejsmuseet.
Han bliver, med et af hans egne udtryk, skrinlagt i morgen.