Af Thomas de Laine

Det første ordinære vogntog ved Universitetshospitalet i Skejby. Turen blev kørt af vogn 1105-1205. Foto: Peter Berggrén Brandsen.

På årets korteste dag, torsdag 21. december, kunne Aarhus Letbane langt om længe for første gang køre med passagerer. Det skete fra kl. 11 efter et langt mindre indvielsesarrangement, end det der i sidste øjeblik måtte aflyses i den oprindeligt planlagte åbningsweekend 23.-24. september. Trafikstyrelsen godkendte letbanen så sent som kl. 21.05 onsdag aften.

Danmarks første letbane er med andre ord nu åben. Det drejer sig om første etape, nemlig den centrale del af linje L2 mellem Aarhus H og AU Hospital i Skejby - en strækning på ca. 6,5 km.

Fra kl. 10.15 til 10.30 fandt de obligatoriske taler sted på Hack Kampmanns Plads lige ved Dokk1 på havnen, hvor letbanens "metrostation" ligger. "Metrostation" vil sige, at letbanen har stoppested i gadeniveau under Dokk1-bygningen, der rummer hovedbibliotek, borgerservice og et parkeringsanlæg. Det var også på Hack Kampmanns Plads, at snoren blev klippet, hvilket vil sige, at en letbanevogn gennembrød et rødt bånd, der var spændt ud tværs over sporet. Vognen var nr. 1207-1107 (vogntogene har 1100-numre i den ene ende og 1200-numre i den anden) og var for de særligt indbudte, herunder f.eks. journalister. Det afgik snart mod Skejby, hvortil det kørte med standsning ved stoppestederne, men uden døråbning.

Fra kl. 11 begyndte den almindelige drift mellem Aarhus H og Skejby med stop alle steder og adgang for almindelige passagerer. I dagens anledning var det gratis at køre med. Vogntogene 1101-1201, 1105-1205, 1107-1207, 1108-1208 og 1110-1210 var i drift på premieredagen. Og fra driftens begyndelse her til morgen fredag 22. december har letbanen kørt efter normal køreplan og med Midttrafiks almindelige takstsystem.

På førstedagen 21. december benyttede op mod 20.000 mennesker sig af chancen for en tur, anslår Aarhus Letbane ifølge deres hjemmeside. Det gav nogle pænt fyldte vogntog med ca. 200 passagerer ad gangen. 99,04 pct. af afgangene kørte til tiden.

Bybusnettet i Aarhus blev omlagt og tilpasset letbanen ved et køreplansskift søndag 17. december. Da selve letbanen endnu manglede, blev der samme dag oprettet en midlertidig buslinje 87 fra Park Allé ved Aarhus H gennem Busgaden og Nørre Allé-Nørregade til Nørreport, hvorfra den fulgte letbanen til AU Hospital i Skejby. Linjen kørte hvert kvarter, og den blev opretholdt til driftens afslutning på letbanens åbningsdag. I alt nåede linje 87 altså at eksistere i fem dage. Busselskabet Aarhus Sporveje stod for kørslen.

Driften i den første tid

Det står endnu ikke klart, hvornår de næste etaper af letbanen vil åbne. Men i første omgang køres der efter en køreplan med 10-minuttersdrift i dagtimerne på hverdage og lørdage til ud på eftermiddagen med kvartersdrift i øvrige tidsrum. Senere vil frekvensen blive forøget. Køretiden er 20 minutter fra endestation til endestation, og der er 5 minutters endestationsophold i begge ender ved 10-minuttersdrift og 10 minutter med kvartersdrift. Denne køreplan kræver 5 hhv. 4 vogntog i drift, og disse vogntog vil alle være af Variobahn-typen. Hverdage er første afgang fra Aarhus H kl. 4.50, mens driften begynder en time senere i weekenden. Driften slutter alle dage med sidste tur fra AU Hospital kl. 0.50 med ankomst på Aarhus H 20 minutter senere.

Linjenummeret på den nu åbnede linje er L2. Når man i næste omgang, hvornår det så end bliver, genåbner Odderbanen og forlænger til Lisbjerg, bliver det også forlængelser af linje L2. Strækningerne fra Dokk1 og Lisbjerg til Grenaa åbner først endnu senere - der tales nu om forsommeren 2018 -, hvorved Grenaabanen vil blive genåbnet. Grenaabanen skal betjenes af linje L1, der altså oprettes senere end L2, og som i myldretiderne også vil køre til Odder. Odder- og Grenaabanerne har i øvrigt været erstattet af busser siden eftersommeren 2016, hvor man begyndte konverteringen til letbane. Forinden havde DSB-tog i december 2016 erstattet Midtjyske Jernbaners tog på Odderbanen.

Det er Keolis, der står for driften af letbanen, hvor det rullende materiel udgøres af Stadler Variobahn- og Stadler Tango-vogne. Tango-vognene, der endnu ikke er godkendte, skal primært bruges på den lange bane til Grenaa på linje L1. Men mon ikke der af og til vil snige sig en Tango op ad Randersvej?

Trafikstyrelsens godkendelse er sket med en mængde betingelser om om, at Aarhus Letbane inden for bestemte frister skal leve op til nogle krav, man ikke i første omgang opfylder.

Aarhus' første sporvejsepoke

Aarhus havde en førstegenerationssporvej indtil november 1971 og var således også et af de sidste steder i Danmark, der havde sporvogne. Dengang var der også to linjer, der hver var på 5-6 km - ligesom den nu åbne første etape af letbanen - med en betydelig fællesstrækning, og som ganske enkelt hed 1 og 2.

Der er til gengæld ikke noget strækningsfællesskab mellem letbanen og de gamle sporvejslinjer, men ved letbanestoppestedet Nørreport krydsede de gamle sporvognslinjer 1 og 2 mod Marienlund på Nørregade den nye linje L2 på Nørrebrogade. Den gamle linje 1 mod Dalgas Avenue kørte også over broen over jernbanesporene på M.P. Bruuns Gade, mens linje 2 passerede jernbanen på en bro længere ude på Frederiks Allé på sin vej mod Kongsvang, og begge linjer krydsede dermed også letbanens forbindelse til depotet og om få måneder Odder, men altså ude af niveau.

Førstegenerationssporvejen havde meterspor, hvorimod letbanen har normalspor (1435 mm). Det indebærer bl.a., at det ikke vil være muligt at køre med de gamle Aarhus-sporvogne, der findes bevaret, på letbanen, men de kan fortsat opleves på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvor de kører på den metersporede strækning mellem parkeringspladsen med billetsalget og selve museet.

Flere måneder forsinket omstilling til busdrift

I anden halvdel af 1960'erne traf Aarhus byråd den principielle beslutning om at omstille sine sporvognslinjer til busdrift. Det var en del af en plan, hvor man ville flytte den nord-syd-gående kollektive trafik fra bl.a. Søndergade og Guldsmedgade til den nye Busgade, vi kender i dag. Anlægget af Busgaden trak imidlertid ud, så omstillingen kunne ikke gennemføres ved sommerkøreplansskiftet 1971, som oprindeligt planlagt. I stedet fandt overgangen og ibrugtagningen af Busgaden først sted i weekenden 6.-7. november 1971 - med adskillige måneders forsinkelse! Sådan har historien det med at gentage sig selv.