Af Thomas de Laine

I sidste øjeblik er det blevet besluttet, at salget af klippekort i Hovedstadsområdet alligevel ikke stopper 1. juli. Hidtil var planen ellers, at man fra denne dato ikke længere kunne købe klippekort, men dog anvende allerede anskaffede kort frem til 1. juli 2014, hvorefter ubrugte kort kunne refunderes endnu et par år.

Rejsekortet skulle altså herved erstatte klippekortet, ligesom det gjorde allerede 1. april 2011 i Vestsjælland og 1. juni 2013 i Nordjylland.

Den seneste tid har imidlertid budt på en sand mediestorm mod Rejsekortet, hvor en række problemer med kortet er blevet trukket frem. De fleste af disse problemer har sådan set eksisteret hele tiden, og man kan næsten få den tanke, at balladen først kommer nu, fordi Rejsekortet i modsætning til tidligere begynder at berøre en stor del af journaliststandens egne medlemmer.

Salget af klippekort blev på et møde i formiddag i det såkaldte Direktørsamarbejde mellem DSB, Movia, Metroselskabet og Trafikstyrelsen forlænget med 11 måneder, så udfasningen nu vil ske 1. juni 2014. Der vil således gå endnu et år, hvor tre parallelle betalingssystemer (papir, mobil og Rejsekort) for tog og bus skal opretholdes med de omkostninger, der følger heraf. Om dette hedder det i DSBs pressemeddelelse, at "(e)ventuelle meromkostninger vil blive drøftet med leverandøren."

Kapitulationen giver umiddelbart anledning til et par spørgsmål: Er det realistisk, at problemerne med Rejsekortet vil være løst i juni 2014? Mange af dem, som f.eks. timer og dages forsinkede informationer om rejser i selvbetjeningssystemet, skyldes jo helt grundlæggende strukturer i systemet, nemlig at der ikke er nogen konstant forbindelse og synkronisering mellem udstyret på stationer og i busser og Rejsekortets centrale systemer. Og hvad vil man svare de rejsende i Vestsjælland og Nordjylland, hvor man for længst har stoppet salget af klippekort, men hvor de samme problemer eksisterer?

Det er værd at bemærke, at det bestemt ikke er nogen let opgave at lave et elektronisk billetsystem. Lignende systemer findes i en lang række byer verden over, og det er helt almindeligt, at disse systemer er præget af tekniske vanskeligheder, store omkostninger og manglende overskuelighed for især nye brugere så som turister.

Kilde: Pressemeddelelse fra DSB 19.06.13