Af Thomas de Laine

Danmarks første moderne sporvej, Århus-letbanen, kom 31. oktober et skridt nærmere, da transportminister Henrik Dam Kristensen (S), borgmester Jacob Bundsgaard (S) og rådmand Laura Hay (V), begge Aarhus Kommune, samt regionrådsformand Bent Hansen (S) fra Region Midtjylland underskrev en politisk aftale om arbejdet med etablering af letbanen.

Aftalen kommer på plads tæt på 40-årsdagen for afslutningen på den første epoke med sporvogne i Århus. Den sluttede 6. november 1971.

Metroselskabet som forbillede
De tre parter - staten, kommunen og regionen - opretter et fælles anlægsselskab efter samme overordnede model som Metroselskabet. Selskabet, der får navnet Aarhus Letbane I/S, skal stå for anlægget af letbanens første etape og ejes (beregnet ud fra parternes kontante bidrag) 47,2 pct. af Aarhus Kommune, 47,0 pct. af staten og 5,8 pct. af regionen. Parterne hæfter svarende til deres ejerandele for fordyrelser af projektet, og staten har i den forbindelse afsat 100 mio. kr. til sin andel af sådanne fordyrelser. Eventuelle tilkøb betales af de parter, der ønsker dem - dette gælder også, hvis yderligere strækninger end tidligere fastlagt elektrificeres i forbindelse med anlægget.

Århus-letbanen bliver en sammenbinding af Grenaa- og Odderbanens strækninger og en nyanlagt 12 km lang letbanestrækning fra Århus til Lystrup. I alt omfatter anlægsarbejdet følgende:

• Forberedelse af Grenaabanen til letbanedrift inkl. ombygning af perroner, signaler og krydsningsspor
• Forberedelse af Odderbanen til letbanedrift inkl. ombygning af perroner, signaler og krydsningsspor
• Ombygning af Aarhus H inkl. letbanens indføring hertil samt ændringer af spor, perroner og sikringsanlæg
• Ny dobbeltsporet letbanetracé fra Århus til Lystrup inkl. arealerhvervelser, ledningsomlægninger, nye stoppesteder, el mv.
• Etablering af fjernstyrings-, overvågnings- og informationssystem for hele letbanen
• Drift af bygherreorganisationen

Disse opgaver ventes at beløbe sig til ca. 1,2 mia. kr. i 2009-priser.

Banedanmark vil stille Grenaabanen til rådighed for anlægsselskabet, mens Region Midtjylland tilsvarende stiller Odderbanen til rådighed. DSB og Banedanmark stiller desuden diverse arealer vederlagtsfrit til rådighed, mens Aarhus Letbane I/S selv må erhverve øvrige områder, der måtte være behov for.

Driften
Selve driften af letbanen vil staten ikke være involveret i udover et årligt tilskud på 44,9 mio. kr. i 2011-priser som betaling for driften af Grenaabanen. Driften skal klares af de lokale parter i lighed med bustrafikken. Når letbanen er færdig til drift, overdrages anlægget til et drifts- og infrastrukturselskab, som kommunen og regionen opretter. Dog vil Banedanmark fortsat eje og vedligeholde Grenaabanen, og drifts- og infrastrukturselskabet er forpligtet til at opretholde det nuværende betjeningsniveau på denne bane, eventuelt med reduktioner på ydertidspunkterne.

Ingeniøren oplyser, at letbanen skal trafikeres med 23-24 letbanetog, der sandsynligvis bliver kombinerede el- og dieselvogne, til en pris af formentlig 7-800 mio. kr. Letbanemateriellet erstatter DSBs lejede Desiro-togsæt på de to eksisterende baner, der allerede fra december 2011 har samdrift med DSB som operatør.

Det videre arbejde
Med aftalen på plads kan anlægsloven fremsættes i Folketinget, og når den er vedtaget, kan arbejdet med projektering og udbud gå i gang. Byggeopgaven vil kunne sendes i udbud omkring midten af 2012. Til gengæld er man på nuværende tidspunkt formentlig for sent ude i forhold til at begynde driften i slutningen af 2015, som tidligere har været planen.

Kilde: Nyhed fra Transportministeriet 31.10.11; aftaleteksten af 31.10.11; Ing.dk 31.10.11