Af Thomas de Laine

Glæden var stor i Århus, da transportforliget torsdag eftermiddag kom på plads: Letbanen er i hus! Myldretid bringer her nogle flere detaljer om projektet, som naturligvis vil blive fulgt løbende.

Linjeføring for den kommende letbane i Århus. Illustration fra Midttrafik.

Første etape af Danmarks første letbane ser ud til at blive en realitet i 2015. Selve byggeriet ventes at tage 4 år. Der er tale om et projekt, hvor Grenåbanen og Odderbanen omstilles til letbane og bindes sammen. Endvidere nyanlægges en strækning fra Grenåbanen ved Nørreport og ad Randersvej med reserveret areal i gademidten frem til Skejby Sygehus og videre i eget tracé via byudviklingsområdet Lisbjerg, der ventes at få ca. 20-25.000 indbyggere, til et punkt sydvest for Lystrup, hvor den nye strækning igen slutter sig til Grenåbanen.

Derved får man letbane i én af Århus' mest benyttede transportkorridorer med betjening af bl.a. universitetet, Kommunehospitalet og Skejby Sygehus samt de mange arbejdspladser i Århus Nord. Hele Grenåbanens strækning gennem Risskov øst for den nyanlagte strækning bibeholdes for de af letbanens tog, der skal køre helt til og fra Grenå.

Køreplansmæssigt arbejdes der med op til 12 afgange i timen (5-minuttersdrift) på den mest benytte strækning mellem bymidten og Skejby/Lisbjerg, mens frekvensen bliver helt ned til timedrift på yderstrækningerne.

Systemet skal betjenes med moderne sporvogne, som både kan køre på el og diesel, idet yderstrækningerne til Odder og Grenå ikke bliver elektriske. En del af vognparken udformes nok som rene elvogntog, der kun skal benyttes på den mere intensivt betjente strækning mellem Århus og Lystrup.

Etableringen ventes alt i alt som nævnt kun at tage seks år, men man er allerede langt med bl.a. VVM-undersøgelse af første etape. Hele denne etape vil koste cirka en milliard kroner, hvoraf staten bidrager med halvdelen, mens den resterende del findes lokalt. I senere etaper tænkes letbanen udbygget til at binde flere østjyske byer sammen med Århus.

I Århus-området har der været arbejdet på projektet i en årrække. Århus Kommune har spillet en stor rolle, men flere andre østjyske kommuner er ligesom Region Midtjylland og trafikselskabet Midttrafik involveret. Staten har bidraget siden 2007, hvor diverse undersøgelser i forbindelse med projektet kom på Finansloven.

Letbaner i Århus siden 1884
Århus fik skinnebåren bytrafik første gang for 125 år siden. Dengang var det en hestetrukken sporvogn, som dog kun holdt til 1895. Først i 1904 kom der igen sporvogne, som denne gang var elektriske. Sporvejsnettet blev udbygget og materiellet fornyet frem til 1947, hvorefter man satsede på busser. Sporvognene kørte dog videre helt til november 1971.

En letbane er en moderne sporvej. Det kan diskuteres, hvor holdbar en skelnen mellem sporvogne og letbaner er, og anvendelsen af ordet letbane hænger nok i vid udstrækning sammen med, at sporvogn hos mange mennesker nærmest forbindes med en veteranbane. Letbaner såvel som nutidige sporvognssystemer er imidlertid præget af moderne, strømlinede lavgulvsvogntog, der kører jævnt og lydløst. De kan både køre i blandet trafik, altså dele vejbanen med bilerne, som tidligere tiders sporvogne, og i reserveret areal, ofte i gademidten. Moderne sporvognssystemer har normalt størstedelen af strækningen i reserveret areal.

Forskellen mellem letbaner og sporvogne er således begrænset, og det vil ikke være helt forkert at sige, at Århus er den første - og måske eneste - by i Danmark, der genindfører sporvognene.

Kilde: Midttrafik