Af Thomas de Laine

Buslinje 1, i dag linje 15, har en lang historie på Frederiksberg. To museumsbusser som linje 1 ved Peter Bangs Vej station, der ligger netop på kommunegrænsen. Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.

Kører man i dag med linje 14, 15 eller 18 gennem Frederiksberg Kommune, er der en god chance for, at man ikke lægger mærke til passagen af kommunegrænsen. Enklavekommunen Frederiksberg betjenes af et sammenhængene københavnsk linjenet, hvoraf de fleste linjer, der kommer i berøring med Frederiksberg, gennemkører kommunen og fortsætter fra og til Københavns kommune i begge ender.

Frederiksberg har dog grønne stoppestedsstandere, læskure og papirkurve, mens hele resten af byen har blå. Det er faktisk det eneste, der i dag afslører, at man som københavnsk buspassager er kommet på fremmed grund. Sådan har det dog ikke altid været: Indtil 1919 havde Frederiksberg sit eget sporvejsselskab, og Frederiksberg var med helt oppe foran, da såvel omnibuskørsel som sporveje blev etableret i København, og da sporvejsnettet over en meget kort årrække omkring sidste århundredskift blev elektrificeret.

Der er altså god grund til at kigge særligt på Frederiksbergs sporvejs- og bushistorie, og det er, hvad hovedartiklen i 2006-årbogen fra Historisk-Topografisk Selskab for Frederiksberg gør. Årbogen Frederiksberg gennem tiderne er i 2006-udgaven på 140 sider og består af i alt tre artikler, nemlig Henning Bros 54 sider lange artikel Sporveje og busser på Frederiksberg gennem tiderne, en artikel om Frederiksbergs nye pladser og én om Frederiksberg Hospitals historie. Det er kun Henning Bros artikel, der omtales her.

Historien er naturligt nok fortalt fra et frederiksbergsk synspunkt, og det giver anledning til, at København omtales som "nabobyen", og Frederiksberg og København som "de to hovedstadsbyer". Lidt morsomt efter anmelderens mening, men har man boet længe nok på Frederiksberg, ser verden måske sådan ud? For de fleste af os, er Frederiksberg dog nok snarere en bydel på linje med brokvartererne eller Christianshavn.

Fortællingen holder sig imidlertid ikke helt til Frederiksberg, idet der bliver redegjort for mange generelle udviklinger - til sidst for hele Hovedstadsområdet, hvor bl.a. Fingerplanen og etableringen af HT nævnes. Dermed er der også i kort form tale om en slags generel københavnsk trafikhistorie. Dette er i for sig udmærket, og artiklen er vel retfærdigvis skrevet til en bredere skare, end de, der allerede er belæst i dét emne. Men de afsnit, der netop handler om de frederiksbergske forhold, er egentlig de mest interessante.

Der bliver gjort en del ud af de forskellige private hestesporvejsselskaber fra 1850'erne og frem til 1898, og derefter for Frederiksbergs Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab (FSEAS) frem til sammenlægningen med de københavnske sporveje i 1919. Som navnet antyder, fik Frederiksberg elforsyning som en slags biting til elektrisk sporvejsdrift, nogenlunde som det gik i Gentofte Kommune, hvor NESA som bekendt senere hen fik noget andet end sporvejsdrift som sit primære forretningsområde.

Fra 1919 blev sporvejsdriften på Frederiksberg bortforpagtet til Københavns Sporveje, der i øvrigt stod for driften indtil etableringen af HT i 1974. Frederiksberg Kommune beholdt dog selv koncessionen, da man ikke ønskede for stor afhængighed af den omgivende kommune. Ordningen betød, at der endelig kunne etableres et samlet linjenet i København og på Frederiksberg uden særlige omstigningsregler og -steder.

I løbet af de mange år med KS-drift må man formode, at der har været forskellige uenigheder mellem de to kommuner om, hvordan linjenet, drift og udbygning mv. skulle være. Især f.eks. nedskæringerne i driften under krigen og valget af og strategien for omstilling til busdrift kunne man forestille sig, har givet anledning til diskussioner. Desværre bliver der ikke dykket nærmere ned i sådanne konflikter, hvilket ellers kunne have været interessant - og vist ikke tidligere belyst.

Artiklen er velskrevet, og mange detaljer er kommet med - selv en sporplan for Allégade remise! Der er mange gode illustrationer, bl.a. fra frederiksbergske arkiver, selvom en del er gengivet fra anden litteratur, f.eks. KS' jubilæumsbog fra 1963. Da denne næppe i dag er hvermandseje, gør det dog ikke det store. Et plus er det, at man har ofret pladsen og besværet med et noteapparat, der angiver forfatterens kilder.

Hele årbogen koster så vidt vides i omegnen af 200-250 kr., og det er måske lige i overkanten for denne artikel, men går interessen også i retning af byplanlægning og arkitektur, bør artiklen om Frederiksbergs nye pladser medregnes. Endelig skal det nævnes, at 2002-årbogen omhandlede Frederiksberg Banegård og jernbanearkitekturen 1844-1864 og er skrevet af Helge Erlandsen og Ida Haugsted. Denne bog er på 160 sider og koster 250 kr. Begge bøger skulle kunne købes via omstillingen på Frederiksberg Hovedbibliotek.

Bro, Henning: Sporveje og busser på Frederiksberg gennem tiderne. I: Michael Bach & Anne Møller-Rasmussen (red.): Frederiksberg gennem tiderne : XXIX. Historisk-Topografisk Selskab for Frederiksberg, Frederiksberg 2006, s. 7-60.

Erlandsen, Helge & Ida Haugsted: Frederiksberg banegård og jernbanearkitekturen 1844-1864 : Frederiksberg gennem tiderne : XXV. Historisk-Topografisk Selskab for Frederiksberg, Frederiksberg 2002.