|
Information om Leif Jørgensen
Registreret medlem siden 31. januar 2005.
Leif Jørgensen har skrevet følgende indlæg i forummet:
| Andre bustyper på linjen (2008-05-21 13:04) |
Bortset fra at det er den gale tråd, skulle du måske lige læse tingene i sammenhæng:
Citat: "28.6.-23.7. forlænges linje 6A i dagtimerne til Buddinge st.
(...) I perioden 28.6.-23.7. kører der ingen S-tog mellem Svanemøllen og Farum."
Det er med andre ord kun en midlertidig foranstaltning, mens der ikke kører S-tog. Det har intet at gøre med din aflivning af linie 250S. |
| Gammel billet fra KS (2008-01-13 13:25) |
| Det er jo en omstigningsbillet, så forklaringen er nok nærmere den, at den er købt af en passager på linie 4 et sted omkring nuværende Vesterport st., hvorefter vedkommende har skiftet til linie 1 ved Vesterbrogade. |
| Gilleleje, togforbindelser... (2007-05-23 11:15) |
En sporplan for banerne i Nordsjælland kan ses på http://dk.trackmap.net/b . For Gillelejes vedkommende er planen sidst opdateret 15. april 2006. Dog er med lyseblåt angivet spor under anlæg jvf. en sporplan visende ændringerne i Jernbanen nr. 2/2006.
Sidstnævnte plan viser i øvrigt, at der bliver krydsningsmulighed også uden rangering. Der anlægges simpelthen et nyt forbindelsesspor til Gribskovbanen i forlængelse af den eksisterende omløbsmulighed for Hornbækbanen. Det gamle forbindelsesspor fjernes og erstattes af et blindt depotspor. |
| Linie 18 bliver A-bus - Busplan 2008 (2007-05-16 13:19) |
Nu er linie 250S og 350S jo en del af S-bussystemet, og deres numre er blot et led i den letgenkendelighed, der har præget systemet siden starten i 1990. Herunder altså numre der er delelige med 50. Systemet har imidlertid fået nogle huller siden etableringen af A-busnettet og fremstår ikke længere så logisk, som det gjorde på sit højdepunkt omkring 2000. Men logikken er der altså stadigvæk.
Bemærk i øvrigt at der skelnes mellem S- og E-busser. S-busser kører hele dagen, mens E-busser kun kører i myldretiden.
Med hensyn til de encifrede numre så er de reserveret A-busserne. Linie 8 blev f.eks. erstattet af linie 48 af den årsag. |
| Billede af duo-bus i drift. (2007-03-10 14:23) |
Jeg har lige gennembladret nogle årgange af Sporvejshistorisk Selskabs medlemsblad Bytrafik. I nr. 4/1993 er der flere billeder af duobusser med stængerne oppe taget af Torben Liebst og Kim J. Krumphardt i tiden omkring premieren. I nr. 6/1995 er der også et enkelt billede taget af Per M. Jensen.
Bladene kan lånes eller skaffes på biblioteket.
Kontaktoplysninger for bladet findes på http://www.sporvejsmuseet.dk/ > Foreningen > Kontakt |
| Thalys i DK? (2007-02-20 13:21) |
Eftersom det første Thalys først kørte 2. juni 1996 jvf. http://www.thalys.com/ så er det temmelig udelukket.
Derimod var et par franske toetages motortog indsat på Kystbanen som forsøg i 1989. |
| Uregelmæssigheder ved Driften på Linie 6A (2006-12-08 12:40) |
Det er vist Jens, der læser noget ind i teksten. Enhver kan jo se, at busserne ikke holder og venter for at sikre "perler-på-en-snor".
Men for chauføren på en overfyldt forsinket bus kan det være meget rart at vide, om vedkommende kan springe et stoppested over, fordi næste (og formodentlig halvtomme) bus kommer lige bagefter. Derved får vedkommende mulighed for at mindske forsinkelsen og tilnærme sig det tilstræbte interval.
Et andet eksempel kunne være en ligeledes forsinket chaufør. Denne vil naturligt søge at indhente forsinkelsen. Men hvis formanden er lige så forsinket, er det måske ikke nødvendigt at sætte farten op, da intervallet stadig er det rigtige. Busserne er selvfølgelig stadig forsinkede, men det bemærker passagererne ikke.
Med venlige hilsner
Leif Jørgensen |
| A tribute to Olsen Banden (2005-12-27 13:52) |
I Olsenbanden over alle bjerge må Egon som en del af en flugt tage bussen forklædt som dame. Senere stiger hele banden på bussen i Paris. Og slutteligt tager de igen bussen hjemme i Danmark efterladende en stjålen bil.
Med venlige hilsner
Leif Jørgensen |
| Lovforslag om metrocityring til februar (2005-10-14 16:09) |
Så indbyggerne i Køge og Gilleleje kan betale for, at nogle enkeltpersoner i København groft og formentlig fuld bevidst undervurderede omkostningerne ved anlæg af en metro?
Eller som under Hovedstadsrådet hvor S-togene angiveligt blev syltet til fordel for busserne?
Med venlige hilsner
Leif Jørgensen |
| Annoncering: Modererede og umodererede brugere (2005-06-22 21:08) |
Jeg håber, at denne nye mulighed vil blive brugt med omtanke og uden skelen mellem venner, fjender og andre.
Især håber jeg, at når der bliver problemer, at redaktøren så går efter dem, der skaber problemer herunder selvbestaltede minimoderatorer, og ikke dem, de tilfældigvis lige har set sig sure på. Lidt høflig vejledning er naturligvis velkommen, men gentagen personlig nedrakning og mobberi af bestemte personer er for mig at se udtryk for en dyb, ubrugelig og usmagelig foragt for andre mennesker. At der er flere om at nedrakke og mobbe er ingen undskyldning men et tydeligt udtryk for nedrakkernes og mobbernes egen svaghed og uduelighed.
Ovenstående er ikke rettet mod nogen bestemte, for det forekommer adskillige steder i samfundet. Men hvis nogen alligevel føler sig truffet, vil jeg opfordre vedkommende til at gøre noget nyt: vise respekt også over for dem man tilfældigvis ikke kan lide.
Tro mig: jeg ved kun alt for godt, hvad det vil sige mobbet igen og igen, uden at omgivelserne gør noget som helst brugbart for at stoppe mobberne. Men det knækker mig ikke: jeg taler stadig Roma midt imod.
Med venlige hilsner
Leif Jørgensen |
| 2005-06-23 01:02 i samme diskussion: |
Naturligvis er en vis kontrol med et forum nødvendigt. Men der er visse ting, man altid bør tage højde for:
- Ytringsfriheden er, som navnet siger, friheden til at ytre sig. Det forpligter ikke andre til at høre på en. Men det forpligtiger heller ikke andre til straks at være ude med riven, blot fordi disse andre har en anden opfattelse eller godt ved det i forvejen. For det ligger netop i ytringsfriheden, at vi har ret til at mene noget forskelligt og ytre os, som vi vil - dog under ansvar for domstolene (eller i dette tilfælde redaktøren). F.eks. må man godt betvivle andres oplysninger, men man skal være meget varsom med at så tvivl om deres åndelige evner.
- Det er flertallet, der bestemmer, men det må nødvendigvis tage hensyn til mindretallet. Ellers siver mindretallet væk. Men da brugernes fordeling på flertal-mindretal varierer fra sag til sag, kan det i tidens løb blive til temmelig mange mindretal, der således siver væk. Det er problematisk, da flere af de frasivende ofte besidder viden og oplysninger af almen interesse.
- Ikke alle er lige kvikke, og ikke alle ved det samme. Hvad, der er velkendt for den ene, er ukendt for den anden og vice versa. Det er der ikke noget forgjort og absolut ingen grund til at komme rendede med riven.
- Blot fordi 4 brugere er utilfredse med en femte bruger, er det ikke ensbetydende med, at de 39 andre brugere også er det. De er måske endda snarere irriterede over, at de fire første brugere har så travlt med at være efter den femte i stedet for at komme med mere relevante og konstruktive indlæg.
- Det er i sidste ende redaktøren og kun denne, der bestemmer. Uheldigvis plages flere fora imidlertid af selvbestaltede minimoderatorer. Folk, der har tendens til noget sådan, bør der holdes skarpt øje med, da de har det med at anvende en tone, der er mere frastødende end tillokkende.
Ja jeg ved godt, at jeg her bevæger mig på grænsen af det, jeg selv lige har skrevet. Men jeg føler, at det er nødvendigt på baggrund af den senere tids debat her i forummet. For det minder alt for meget om noget, jeg har set i flere andre fora. Et enkelt sted var det endda med til at koste en side livet, så det er noget, der skal tages alvorligt.
Nå nu ved jeg heldigvis, at Thomas er en fornuftig fyr, så jeg stoler på, at du nok skal klare skærerne, blot du ser dig for og bruger din sunde fornuft.
Med venlige hilsner
Leif Jørgensen
- der i øvrigt ellers nyder sidens sejltur - undskyld køretur! ;-) |
| Overvurderet frekvens (2005-05-16 23:15) |
Nu skal man jo også huske, at kapaciteret indenfor enhver transport- og produktionsvirksomhed og lignende er dimensioneret efter forventet max-behov. For trafikselskaberne vil det primært sige myldretiden.
Imidlertid gælder det også om at udnytte kapaciteten bedst muligt. En bus, der står i garagen, tjener ingen penge. Kører den derimod, bidrager den til højere frekvens, og folk ser den. Begge dele bidrager erfaringsmæssigt til at øge det samlede passagertal. Lav frekvens skræmmer derimod passagererne væk og sænker desuden trafikselskabets lokale image.
Med hensyn til dobbeltdækkerbusserne gælder nok det, at man her står med et modefænomens efterladenskaber i form af et antal busser med begrænsede anvendelsesmuligheder. Lave broer og viadukter udelukker således anvendelse på flere linier. |
| busblad (2005-03-30 17:24) |
Hej Jesper m.fl.
Ja jeg ved, dette er OT, men jeg tænkte det måske også har interesse for andre. Ellers må Thomas parkere det et mere passende sted.
Hvis man ikke har videre forstand på html, er der et par alternativer:
Den ene er en hjemmeside hos http://www.home.no , som trods sit norske tilhørsforhold også kan benyttes af danskere. Jeg har f.eks. min hjemmeside http://www.home.no/joergensen der. Fidusen er, at der er lagt et "panel" oven på html'en bestående i, at man kan udvælge og variere diverse elementer (overskrifter, tekster, links, billeder, små tabeller mv.) uden at skulle bekymre sig om, hvad dette eller hint nu hedder i html. Valgmuloghederne er begrænsede, men det er let at gå til, og man kan supplere med html-sider, hvis der er behov for det. Man får 20 MB til rådighed (mere kan købes), der også kan bruges til billeder, man skal vise frem i diverse fora. Der er dog ingen support, og systemet kan til tider være noget langsomt. Til gengæld er man dejligt fri for reklamer.
Også andre udbydere af gratis hjemmesider tilbyder skabeloner, men dem har jeg ingen erfaring med.
Et andet alternativ er at blive skribent for en eksisterende side som f.eks. http://www.myldretid.dk eller min egen http://www.home.no/joergensen . Der er jo grænser for såvel Thomas som min tid og viden, så aktiv hjælp er altid velkommen i hvert fald hos mig og givetvis også her hos Thomas.
Med venlige hilsner
Leif Jørgensen
[Indlæg rettet 2005-03-31 18:01 af redaktøren.] |
| 2005-03-30 17:30 i samme diskussion: |
Og ovenfor ser man så et godt eksempel på, hvordan man kan kludre med html! I mange fora skal der nemlig [url] og [/url] omkring links - men ikke her. Min hjemmeside har således retteligt adressen http://www.home.no/joergensen
Med venlige hilsner
Leif Jørgensen |
| S-Tog i modeltog (2003-11-08 10:58) |
[Denne meddelelse er blevet redigeret for at beskytte personoplysninger.]
Hej Yvan
Banebøger udgav i 1984 en bog, der hedder København S-bane. Der er tegninger af
både 1., 2. og 3. generations-S-togene. De er dog noget små. Bogen kan lånes på
biblioteket.
Du kan også prøve at kontakte Dansk Jernbane-Klubs arkiv. De har mange
arkivalier liggende, så det kunne meget vel tænkes, at de også ligger inde med
tegninger af S-tog. Kig ind på www.djk.com
Et S-tog til 1500 kr. lyder ganske interessant. Er det for to eller fire vogne?
Med venlige hilsner
Leif Jørgensen
Yvan [slettet] wrote:
> Jeg vil gerne lave S-tog i Ho Modeltog. Den som sælges i
> Aarhus er alt for
> dyrt for min budget. Jeg tror jeg kan lave en selv for max
> 1500 Kr selv.
> Naturligvis bliver den ikke overhovedet så flot som Trinbrættes.
> Derfor prøver jeg at finde (bygge)tejninge af S-Tog litra
> MM-FS. eller
> MM-FU-MU-MS og eventuelt af den ny litra SA-SB-SC-SD for at
> kunne få længde
> og højde af kassen; vinduer, bogien, osv...
> Ved i hvor jeg kunne få sådan et plan ?
>
> Tak på forhånd
>
> Yvan
> P.S. Hvis i vil oplysninger på franske tog kan jeg prøve at
> finde dem.
> |
| Cityring rykker nærmere (2003-06-18 08:35) |
Hej allesammen
Metroens Cityring er rykket et skridt nærmere - ihvertfald på papiret.
Nedenstående er sakset på www.dr.dk
Med venlige hilsner
Leif Jørgensen
18. juni 2003 02:10 Indland
Københavns Metro sikret Cityring
Den københavnske Metros Cityring til at binde brokvartererne sammen er kommet et
skridt nærmere virkeliggørelse.
Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen fik presset Cityringen ind i en bindende
aftale ved den indgåede budgetaftale med regeringen, skriver avisen Urban.
Drømmen om Cityringen var ved at briste, da regeringen i februar fremlagde en
trafikplan uden en Cityring.
Men nu har regeringen forpligtet sig til at arbejde frem mod et egentlig
beslutningsgrundlag, og i midten af næste år skal der være en plan for økonomien
i projektet. |
| Driftsstop i metroen (2003-06-03 10:26) |
Hej allesammen
Jeg fandt lige nedenstående artikel om et driftsstop på Oslos T-bane 17. maj på
www.sporveien.no Det kan måske sætte drifsstoppet i metroen lidt i relief.
Med venlige hilsner
Leif Jørgensen
Evakuering på T-banen 17 mai
Det ble full stans på T-banen 17 mai klokken 20.45. Årsaken til dette var at det
oppsto røykutvikling i førerhuset på T-banens linje 5 fra Vestli mot Blindern.
Føreren oppdaget og klarte selv å stoppe røyken mens T-banen sto i tunnelen
mellom Jernbanetorget og Grønland stasjon.
Av Ole Petter Evang
Sikkerhetssjef, T-Banen
Evakueringen av ulykkestoget gikk greit og effektivt under ledelse av vognfører,
sier T-banens direktør Øystein Svendsen. Han legger til at problemene oppsto da
passasjerene i tre andre tog som også ble stående fast i tunnelen begynte
selvevakuering ved å bryte opp dører og viduer. Årsaken til dette vil han ikke
spekulere i, men det er allerede igangsatt en gjennomgang av alle T-banens
varslingsrutiner ved slike hendelser etter den kritikken som har kommet til
Sporveiens håndtering av denne episoden.
Hvorfor ble kjørestrømmen tatt?
Vår trafikkledersentral fikk beskjed om at det var røykutvikling i førerhuset på
T-banens linje 5 mot Blindern. Normalt sier våre prosedyrer at togene skal
kjøres frem til nærmeste stasjon og evakueres derfra. I dette tilfellet ble det
imidlertid besluttet å ta kjørestrømmen umiddelbart for å evakuere toget med
røykutvikling. Dette førte til at tre andre tog ble stående fast i tunnelen
mellom Stortinget og Grønland stasjoner. Disse togene ble også evakuert selv om
det ikke var noe galt med dem. Eventuelt kunne passasjerene på disse togene fått
beskjed om å vente inne i vognene til kjørestrømmen ble satt på igjen, men det
ble altså ikke gjort. Hvorvidt vi skal evakuere eller vente på kjørestrømmen må
vurderes konkret i hvert enkelt tilfelle.
Svendsen ønsker å presisere at til tross for de opplevelsene av dramatikk som de
reisende måtte ha, var situasjonen aldri ute av kontroll. Oslo Sporveier har
meget lave skadetall i slike situasjoner. det er selvfølgelig beklagelig at
slike situasjoner oppstår, og jeg har full forståelse for folks angst og
frustrasjon ved å måtte forlate en T-banevogn inne i tunnelen mellom to
stasjoner. Men, presiserer Svendsen, vi har faktisk ikke noen rapporterte
personskader ved denne typen hendelser.
Etter evakueringen i går ble seks personer undersøkt av ambulansepersonell på
stedet, men alle ble raskt dimittert. En mann med hjerteproblemer måtte ha hjelp
fra redningsetaten for å kommer seg ut av toget, ellers klarte alle andre seg
for egen maskin. Togfører ble tatt med til legevakten for nærmere undersøkelser,
men da det ikke ble påvist noen skader, ble han utskrevet etter kort tid.
Er T-banens sikkerhetsrutiner tilstrekkelige?
I Oslo Sporveier har alltid sikkerheten stått i fokus. T-banens personell har en
meget omfattende sikkerhetsopplæring og er grundig kurset både i å evakuere
vogner, og å drive skadeforebyggende arbeid på åstedet. T-banen har også
iverksatt en rekke andre tiltak med fokus på publikums sikkerhet. Dette omfatter
blant annet en vesentlig bedring av tunellysene, som går på eget strømaggregat
slik at de lyser selv om kjørestrømmen er tatt. Andre tiltak er for eksempel
hyppigere ettersyn av vognmateriell.
(18.05.2003) |
| Enkeltsporet mtreoring (2003-03-18 14:34) |
Hej allesammen
Nedenstående stod at læse på Københavns Radios hjemmeside i dag. Hvad siger I
til det?
Med venlige oplæggende hilsner
Leif Jørgensen
Mulighed for flere metrotog i en fart
Københavnerne får flere metro-tog i en fart, hvis der bygges en enkeltsporet
metro-ring på strækningen Hovedbanegården - Kgs Nytorv - Østerport - og
Frederiksberg.
Forslaget kommer fra Frederiksbergbane-selskabet, der er bygherre for Metroens
anden etape i København.
I følge den oprindelige plan skal der bygges en tosporet metro-ring, men det vil
tage alt for lang tid, og metro-ringen vil først stå klar til brug om 25 år. Det
siger Ole P. Olsen fra Frederiksberg-baneselskabet til Berlingske Tidende.
Men ved at bygge en metro-ring med blot et spor vil metro-togene kunne køre på
metro-ringen allerede i år 2011, mener han. |
| Metroen snart oppe på almindelig drift (2002-12-29 19:32) |
Hej alle sammen
Den præcise dato for overgang til normal er ikke offentliggjort endnu, men her
en pressemeddelelse fra tirsdag 17/12 2002.
Med venlige hilsner
Leif Jørgensen
Mandag eftermiddag gav Jernbanetilsynet grønt lys for at Metroen kan køre 3/6
minutters drift. Det betyder, at der i myldretiden kan køre tog hvert 6. minut
på Metrolinje M1 og M2, således at der på den centrale strækning
(Nørreport-Christianshavn) kan køre tog hvert 3. minut.
Passagererne kan dermed fra torsdag den 19. december glæde sig over kortere
ventetid og mindre trængsel i Metroen.
For at give Metro Service mulighed for en smidig overgang til fuld køreplan har
Ansaldo bedt om, at Metroen frem til nytår kan køre med hhv. 3½ og 7 minutters
drift i myldretiden.
Ørestadsselskabet har accepteret dette på betingelse af, at driften fra 6.
januar er nede på 3/6 minutter i myldretiden.
"Vi er meget glade for at kunne køre flere tog - især her op til jul, hvor
passagererne skal på juleindkøb og til julearrangementer. Vi forventer, at endnu
flere mennesker vil bruge Metroen, nu hvor der er kortere mellem togene", siger
Carsten Fich, driftsdirektør i Ørestadsselskabet. |
| Fwd: Metrostationer som alligevel ikke blev etableret? (2002-11-05 22:32) |
Hej allesammen
Jo lidt hjælp tror jeg godt jeg kan give jer.
Ifølge Helge Erlandsen fra Ørestadsselskabet har det været aktuelt med fire
stationer.
En station ved Indenrigsgården i Lufthavnen var planlagt tidligere men blev
droppet og linieføringen omlagt til det nuværende i 1997 efter ønske fra
Lufthavnen. Fra anden side er det dog hævdet at ændringen skyldtes at
metrotogene ikke kunne klare så skarpe sving men om det har noget på sig ved jeg
ikke.
Ørestad Syd mellem Ørestad og Vest Amager mangler stort set kun
perronkonstruktion mv. for at kunne tages i brug. Teknikrum er således allerede
på plads.
Ørestad Nord mellem Bella Center og Ørestad og Landbohøjskolen mellem Forum og
Frederiksberg er kun lige forberedt sådan at sporene slår de nødvendige sving
uden om de eventuelt kommende perroner.
Det har aldrig været meningen at de tre sidstnævnte stationer skulle etableres
med det samme. Det skulle vente til Ørestaden var udbygget og der var kommet
gang i trafikken.
> Jeg ved at der var planlagt en station paa Chrismas-Moellers
> plads og ved
> Amager Boulevard, maaske en og samme station?
> Der virker ogsaa lidt underligt at der er saa langt mellem
> stationerne i det
> omraade
>
Den station har jeg aldrig hørt om. Har andre det eller er det bare en nødskakt
der ved en fejl blev gjort til en station? I øvrigt er jeg selv stødt på en
historie om en droppet linie under Nørrebrogade til Nørrebro st. Kender nogen
noget til den historie?
Ovenstående oplysninger er fundet i i tråden "Metro-forbindelse til
fjernbanenettet" i nyhedsgruppen dk.fritid.jernbaner. Denne nyhedsgruppe har
beskæftiget sig en del med metroen og ved lidt research her kan man godt finde
svar på en del metrospørgsmål.
Med venlig hilsen
Leif Jørgensen |
| metrobusser (2002-10-13 15:14) |
Hej alle sammen
Minimetro gruppen ser ud til at virke, så vi må vel hellere se at få gang i den.
Jeg har regnet lidt på, hvor mange busser der egentlig skal bruges, hvis metroen
ikke kan komme i gang til tiden, eller hvis den bryder ned.
En buslinie M1 vil være 13,5 km lang, hvis alle stationer skal betjenes. Hvis
der køres direkte ad Amager Fælledvej, Røde Mellemvej og Kongelundsvej, bliver
længden 8,5 km. En buslinie M2 vil blive 4,8 km lang.
Køretiden for linie M1(station) vil være 36 minutter i myldretiden. For linie
M1(direkte) vil den være 22 minutter og for linie M2 16 minutter.
Da der køres 10 gange i timen i myldretiden, betyder det, at linie M1(station)
skal have minimum 13 busser i omløb, linie M1(direkte) 8 busser og linie M2 6
busser. Da der skal 4 busser til for at have samme kapacitet som et metrotog,
ryger tallene imidlertid op på hhv. 52, 32 og 24. Entrepenøren Arriva risikerer
med andre ord med kort varsel at skulle skaffe mellem et sted mellem 14(absolut
minimum) og 76 busser. Det præcise tal ender nok i området 30-40 busser.
Hvor disse busser i givet fald skal komme fra, fremgår ikke nogen steder. Da HT
ikke skærer i busdriften før til maj, er der ingen bybusser i overskud, og
turistbusser er på forhånd udelukket.
Okay, alt dette er et hypotetisk spørgsmål, men det kan hurtigt blive til
virkelighed. Prøv bare at forestille jer, hvordan Bremerholm vil komme til at se
ud med op til 80 busser i timen i myldretiden. For slet ikke at tale om, hvad
der kunne ske, hvis systemet brød sammen midt under EU-topmødet i december.
Nå, så galt går det nok ikke i praksis, og det bliver da helt sikkert også
spændende at komme ud at køre med metroen.
Med venlig hilsen
Leif Jørgensen |
|
Der er 5.594 arkiverede forumindlæg.