Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Nedlagt forum (2005-08) > Information om Svend Christensen

Information om Svend Christensen

Registreret medlem siden 30. august 2005.

Svend Christensen har skrevet følgende indlæg i forummet:

 Movias linjeændringer 2008 i Hovedstaden (2008-01-17 10:49)
Det er måske lidt uden for emnet, men det er ikke så nyt, at der ikke står afgangstider, men kun intervaller i køreplanen. 
 
I Københavns Sporvejes publikumskøreplan for vinteren 1964-65 var der kun angivet intervaller for samtlige linjer, også selv om der var enkelte linjer hvor der måske var 20 eller 30 minutter mellem afgangene. 
Allerede i næste køreplan vendte man tilbage til at anføre klokkeslet. Intervallerne var i øvrigt markeret med farver. Blå ved tynd drift, gul ved mere hyppig drift og rød ved intervaller på 3 - 5 minutter. Samtidig var der et tal, der angav den faktiske hyppighed.  
 
Med venlig hilsen 
Svend Christensen  

 Rygning i HT-busser - hvornår blev det forbudt? (2007-10-15 14:22)
Jeg kan oplyse, at busserne i København, herunder også linje 31 var røgfrie længe før HT blev oprettet. Det var således i 1963, at rygning i hele bussen og i bagerste led på ledsporvognene blev forbudt. Det var tilladt at ryge i sporvognenes bivogne så længe de var i trafik, altså til 22. april 1972. 
 
Med venlig hilsen 
Svend Christensen

 Ledbusser i HT-området (2007-01-08 10:15)
Når der nu drejer sig om ledbusser i HT-området (og ikke hos HT) skal man vel have med at Københavns Sporveje omkring 1963 lånte to ledbusser i Lübeck, en Setra og en Mercedes. De blev som forsøg indsat på linje 38, Rådhuspladsen - Gladsaxe Trafikplads, linje 29, Kongens Nytorv - Vanløse Station og linje 3, Strandboulevarden - Mozarts Plads. Ledbusserne var indrettet til tomandsbetjening. 
 
Linje 38 var en hurtigbuslinje med få stop og kørsel på Hareskovvej, der dengan vel ikke officielt var motorvej, men fungerede som en sådan i praksis. Linje 29 var dengang tomandsbetjent og kørte bl.a. ad de smalle gader mellem Kongens Nytorv og Rådhuspladsen. 
Linje 3 var dengang betjent med sporvogne, men kørte - bortset fra meget små forlængelser i begge ender - ad samme strækning som den nuværende linje 3A. dog kørtes mod Østerbro ad Åboulevard - Blågårdsgade - Fælledvej. 
 
Med venlig hilsen 
Svend Christensen

 Tyske busser (var: Autokraft i Danmark) (2006-11-17 16:30)
Når man diskuterer tyske busser, skal man være opmærksom på, at tyske trafikselskaber ikke påregner at have en bus i trafik længere end højst 8 - måske 10 år, derefter er det ud på skrotpladsen. Tyske busser er naturligvis derfor bygget under hensyntagen til dette forhold. Der er selvfølgelig en klar sammenhæng mellem pris, forventet levelængde, kvalitet m.v. Var der ikke det, ville nogle fabrikater jo forsvinde af sig selv.  
 
Med venlig hilsen 
Svend Christensen

 Net af servicebusser i København (2006-09-29 10:08)
Med hensyn til financieringen skal man huske på, at København, Frederiksberg og Bornholm også hidtil har været både kommuner og amter. Man overtager derfor ikke ekstra udgifter, som hidtil har været betalt af et amt, hvilket er tilfældet med alle de øvrige kommuner.  
 
Med venlig hilsen 
Svend Christensen

 Busbrand (2006-07-26 10:59)
Er der nogen forklaring på, at moderne busser brænder så ofte. Jeg har ingen erindring om at eksempelvis Københavns Sporveje nogen sinde måtte udrangere en bus på grund af brand bortset fra to, der stod på et eksternt værksted, hvor bygningen brændte.  
 
Med venlig hilsen 
Svend Christensen 

 50 år med linje 43 (2006-05-03 10:16)
I virkeligheden har linje 43 meget gamle rødder. Linjen stammer fra den tid, da der var heste foran busserne. Linjen havde nr. 12 fra 1902, da linjenumre blev indført. Den kørte fra Højbro ad Købmagergade og Frederiksborggade til Søtorvet i de sidste år, og den overlevede den kendte hestesporvognslinje 11 (kaldet "Hønen") med et par år. I 1917 var det imidlertid blevet for vanskeligt at drive linjen på grund af første verdenskrigs høje priser på såvel heste som foder til disse, og linjen blev midlertidigt indstillet. I flere år derefter kunne man fortsat se linjen angivet på billetter, linjekort og køreplaner med bemærkningen om, at den var midlertidig indstillet. Efterhånden forsvandt linjen dog helt fra køreplanerne m.v., men den midlertidige nedlæggelse af buslinjen ad Købmagergade varede altså i næsten 40 år!

 Veteranbuskørsel i København (2006-03-27 10:23)
"Leyland Tiger Cup" er så vidt jeg husker er helt ordret citat, men indeholder både en alvorlig stavefejl og en faktuel fejl.  
Bussen er en Leyland Royal Tiger.  
Cup betyder kop eller pokal, og giver ingen mening i forbindelse med Leyland, der opkaldte sine enetages busmodeller efter store katte, eksempelvis Leyland Lion, Leyland Tiger og Leyland Panther. Leyland Tiger Cub (altså med et b) betyder tigerkilling, velsagtens fordi denne busmodel var mindre (kortere) end Leyland Royal Tiger! Som kølerfigur er vist de respektive rovkatte, og hvis man ser nærmere på kølerfiguren på en rigtig Tiger Cub, vil man bemærke, at det faktisk er en lille tigerkilling i modsætning til den voksne kongetiger, som findes på bl.a. KS 772. 
 
Leylands toetages bustyper havde navne efter kæmper fra den græske mytologi, eksempelvis Leyland Atlantean. Der var en tilsvarende afbildning af en atlant (kæmpe der bærer jordkloden på nakken) på kølermærket.  
 
Med venlig hilsen 
Svend Christensen

 Bevaring af busser (2006-01-26 11:12)
I tråden "Buskanon" har Frank Pedersen et udmærket indlæg om bevarelse af busser. I samme tråd anfører forskellige andre skribenter et ønske om bevaring af busser med bestemte numre. Jeg vil derfor forklare lidt om Sporvejsmuseets anskaffelsespolitik. 
 
De vogne der bevares, skal repræsentere en bestemt type fra et givet trafikselskab. Hvis vi har valget mellem anskaffelse af flere vogne, må vognens tekniske stand veje tungest. Hvis flere vogen er lige gode, er der intet i vejen for at vi vælger et "sjovt" nummer - eksempelvis den første i serien, den sidste eller lignende. Hvis vognen med det "sjove" nummer er i ringere stand, må den fravælges. Vi vil ikke gentage HT-museums fejl med at vælge at bevare ledbus 801, der var ringere end andre vogne i samme serie, bare fordi 801 også var nummeret på den første ledsporvogn hos KS. 
 
Når vi vælger typer, betyder det ikke så meget, om den valgte vogn faktisk har kørt på bestemte linjer, bare den pågældende type har gjort det. Derfor vil vi uden betænkning skilte en vogn som linje A, hvis typen har kørt på linje A, selv om den konkrete vogn måske har henslæbt hele sit aktive liv på linje B og C (indsæt selv relevante linjenumre i forhold til konkrete vogne), så længe vognen fremstår i den bemaling tilsvarende vogne brugte på linje A.  
 
Sporvejsmuseet kan desværre ikke bevare enhver variant i flere eksemplarer for derved at dække alle linjer i alle tidsperioder. Så må vi leve med, at enkelte entusiaster måske korser sig og siger: "Hvor forfærdeligt, vogn 7890 har da aldrig kørt på linje 59!" eller noget i den retning. Det vigtige er at typen har kørt på den pågældende linje.  
 
Nå jeg konsekvent har skrevet "vogne" og ikke "busser" er det fordi museets politik på området ogsø gælder for sporvogne. 
 
Med venlig hilsen 
Svend Christensen, bestyrelsesmedlem 
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

 Nye billeder på Myldretid, Kurt W Knudsen nr 5 (2006-01-20 10:29)
Det er den overordnede politik for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, at vi skal bevare en karakteristisk bus fra hvert tiår. Det skal jo nok betragtes som et munimum i praksis, thi vi har da efterhånden fået i alt 7 busser fra perioden 1972 -1990. En 9,8 meter bus, en 18 meter ledbus og 5 12 meter-vogne. Disse vogne vil alle blive bevaret. 
 
Vi kan ikke love, at vi kan bevare tilsvarende mængder fra senere tider, da vi har et krav om indendørs garage, ligesom vi helst skulle kunne oparbejde flest mulige vogne til køreklar stand hed ad vejen.  
 
Altså - hellere et mindre antal restaurerede vogne end en stor mængde skrot. Mængden af køretøjer, som museet har måttet sige "nej tak" til er faktisk langt større end de vogne vi faktisk har nu.  
 
Med venlig hilsen 
Svend Christensen 
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

 HURs 18. udbud og VATs 7. udbud (var: HUR 18) (2006-08-21 09:49)
Nej, busserne beholder normalt sit indregistreringsnummer ved ejerskifte. 
 
Venlig hilsen 
Svend Christensen

 ÅS nye busser i drift. (2005-11-25 11:18)
Kære Rasmus (og eventuelle andre interesserede)! 
 
Sporvejsmuseet har fået ÅS 272 af Århus Sporveje. ÅS kunne vel elers nok have fået el lille slat penge for bussen hos en eller anden jysk bus-krejler, men netop fordi vognen er overdraget til et museom kunne vi få den gratis. Det betyder, at den aldrig må sælges. Museer må generelt ikke sælge ud af museumsgenstandene. Du kan altså heller ikke købe fregatten "Jylland" og så slå dig ned som sørøverkaptajn ud for Afrikas kyst. 
 
Til gengæld lover Sporvejsmuseet at passe på bussen, som er indregistreret, og som derfor kører med passagerer lejlighedsvis. Da bussen jo er ret ny som museumsvogn, bruger vi den dog ikke så meget som de lidt ældre vogne, som de fleste af passagererne foretrækker. Det er nok kun busentusiaster, der kan se noget særligt i bussen, så længe den ikke er ældre.  
 
Det er erfaringsmæssigt svært for små grupper, at vedligeholde busser, selv Bushistorisk Selskab har måtte skille sig af med mange busser, som man gennem en kortere årrække havde samlet. Vor Odense-bus OO 15, Volvo 1949 kommer således nok til at koste over 500.000 kr. at restaurere, men den er allerede nået ganske langt. 
 
Alle er imidlertid velkomne til at indgå i arbejdet med busserne på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Vi har 10 indregistrerede busser ud af 25 benzin- og dieselbusser. Vi har også et par hestebusser og en af vore trolleybusser er køreklar og indregistreret, så kom med et par krikker elelr de nødvendige ledninger, så kører vi! 
 
Med venlig hilsen 
Svend Christensen 
Sporvejshistorisk Selskabs bestyrelse.

 Hvorfor lige 1518? (2005-10-06 09:30)
For mig at se kan der være to muligheder: 
Den første er, at der er en helt logisk grund. Eksempelvis yderligere anskaffelser i fremtiden, der på grund af fabrikat, indretning eller anvendelse mest hensigtsmæssigt skal have numre der er lavere, og som måske vil ende på 1517.  
 
Den anden mulighed er for at give busentusiasterne noget at spekulere på, og hvis det er årsagen, så har det jo virket! 
 
Måske sidder der en "lille mand fra busselskabet" der sniger sig ind på debatforummet hver dag, for at se hvilke vilde spekulationer, vi nu er nået frem til! 
 
Med venlig hilsen 
Svend Christensen

 Paris metro vogn ved Ringkøbing (2005-08-31 09:52)
For mange år siden, måske 25 år, var en metro-vognkasse udstillet i en forretning i Lyngby Storcenter. Den var så vidt jeg husker malet rød (var det en 1. klasses vogn?). Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm fik den tilbudt, da forretningen (tøjforretning?) blev træt af vognen, men museet sagde "nej tak". Siden blev vognkassen åbenbart solgt elelr foræret væk til anden side. Det kunne ju være den vogn, der er endt i Ringkøbing, men det kan selvfølgelig også være en anden. 
 
Med venlig hilsen 
Svend Christensen

 DAB Karrosserier (2005-08-30 11:32)
Oprindeligt er udtrykket Serie xx , eksempelvis "Serie 2" et udtryk, der stammer fra Københavns Sporveje. 
Da man i årene 1964 - 1966 anskaffede 300 vogne fra Leyland/DAB, kaldtes de bare "Fremtidens bus". Da KS fra 1967 anskaffede yderligere 250 busser fra Leyland/DAB af en moderniseret type, fik man behov for at skelne mellem disse forskellige busser. 1964-bestillingen kaldtes da Serie I og 1967-bestillingen for Serie II. Senere fik man en levering Volvo/Åbenrå, der så kaldtes Serie III. De sidste Volvo/Åbenrå-vogne (kun 10 stk.) til KS kom til at hede Serie IV. Der var IKKE tale om typebetegnelser, men om bestillinger. Prototypen af serie II vognene (KS 211, hvis jeg husker rigtigt) regnede KS for en serie I -vogn fordi den var bestilt sammen med alle sewrie I-vognene, men den var i udseendet helt en serie II-bus.  
 
Da DAB også begyndte at levere tilsvarende busser til andre vognmænd/trafikselskaber, har man åbenbart brugt den interne typebetegnelse fra KS som en slags beskrivelse. Kvis man reklamerede for en bus som KR Serie II, så vidste alle bus-folk hvilken type der var tale om. 
 
Type-betegnelserne i de to bøger om HT-busser er forfatterens egne, men da de var mere systematiske end hvad HT selv havde, har HT faktisk efterfølgende i et vist omfang anvendt disse betegnelser.  
 
På et tidspunkt er HT gået over til at bruge arabiske tal i stedet for romertal til typebetegnelserne (lærer man ikke romertal i skolen mere?), altså Serie 4 i stedet for Serie IV.  
 
Jeg ved ikke hvorledes eksempelvis DAB har videreført de oprindelige KS-seriebetegnelser. Da bl.a. Serie 3 og 4 var Volvo/Åbenrå, har man måske selv, da der fra DAB er fremkommet en nyere model kaldt den for type 3. På den måde, findes der både en serie-række hos HT og en anden hos DAB.  
 
For at få lidt system i dette, er det muligt, at diverse bus-entusiaster har forsøgt sig med egne systemer, jf. eksempelvis typebetegnelserne i de to HT-bøger. 
 
Med venlig hilsen 
Svend Christensen 
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

 Opdateret sidst:
17. januar 2008

 

 Forum
Pil Der er 5.594 arkiverede forumindlæg.

Emneoversigt

Forummets aktivitet

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/forum/vis_bruger.php
Copyright © 1999-2022 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.