Af Thomas de Laine

Udsnit af hverdagsdagtimekøreplanen for linje B.

Køreplaner udsættes sjældent for "boganmeldelser". Der er ofte noget at sige om forbedringer eller serviceforringelser, når det gælder selve den betjening, som køreplanen formidler, men køreplanens repræsentation af denne betjening i sig selv er typisk ret ligetil. Den nye S-togskøreplan, der træder i kraft 30. januar 2017 (også kaldet S17), og som DSB nu har offentliggjort på sin hjemmeside, fortjener imidlertid en anmeldelse.

Indtil for få år siden var S-togenes linjekort nærmest ikonisk simpelt, og køreplanen var bygget op af linjer, der alle holdt sig ganske strengt til det princip, at de kørte over samme strækning, med samme standsningmønster og på samme minuttal i 20-minutterstakt. Vel fandtes der enkelte undtagelser (f.eks. linje E nord for Hellerup gennem en årrække), men det var netop undtagelser fra et ret entydigt mønster.

Det tydelige mønster har man etapevist gjort op med siden 2007, således at man i indeværende køreplanperiode har ét linjenet mandag-fredag, et andet for weekender og et tredje for nætter efter fredage og lørdage. Nu bliver der en variation mere, idet S-togene fra januar 2017 så at sige skifter til weekendkøreplanen på hverdagsaftener.

DSB har dog valgt at udtrykke dette på en knap så tydelig måde i den nye "køreplansfolder" (PDF). Kigger man henover ugen, har hver af linjerne A, B og C nu intet mindre end fire separate oplistninger af minuttal og stationer, hvor de indtil for få år siden blot havde én. De fire opstillinger pr. linje dækker over følgende tidsrum:

• Mandag-fredag i dagtimerne (for linje B med undtagelser vedr. myldretiderne)
• Aftener
• Weekend
• Nat efter fredag og lørdag

Kom til kort...
Folderen indeholder da også hele fire forskellige linjekort for hele nettet, svarende til ovennævnte fire situationer. Som passager inviteres man nærmest til en "find fem fejl"-øvelse i at sammenligne dem for at afdække forskellene.

Desværre kravlede man også over, hvor gærdet var lavest, da de fire kort blev produceret. Regionaltog, Øresundstog, metro og lokalbaner er tegnet ind på kortene, men det er gjort ens på dem alle fire. Udover at der åbenlyst ikke er natkørsel på mange af de viste strækninger, har man heller ikke f.eks. angivet de varierende betjeningsmønstre på Kystbanen, der ellers ligesom for S-tog varierer mellem ugedage og tidsrum. Kortene oplyser ikke selv, at de kun viser variationerne på S-banen.

Man har heller ikke farvekodet de to metrolinjer i grøn og gul i overensstemmelse med metroens eget linjekort, muligvis af hensyn til overskueligheden, men alligevel er de to linjer forsynet med henholdsvis hvide og sorte stationsprikker (også på fællesstrækningen), ligesom man har angivet deres "linjenumre" M1 og M2.

Om ikke andet bør det regnes for en decideret fejl, at Ny Ellebjerg ikke eksisterer som fjerntogsstation ifølge kortene.

Inden vi helt forlader denne del af emnet, skal det også bemærkes, at man ikke har været særlig konsekvent i medtagelsen af diverse stationers "undernavne". DR Byen har således retteligt angivet "Universitetet" i mindre skrift, Fasanvej har "Solbjerg", og København H har "Copenhagen Central Station". Men Dybbølsbro er sluppet af med "Fisketorvet", Kastrup savner "Den Blå Planet", og Humlebæk mangler "Louisiana".

Fodnotepolitik
Selve opstillingerne af stationer og minuttal for de enkelte linjer er stadig baseret på den gamle model, hvor man viser mønstret af faste minuttal og har henvist oplysningerne om første og sidste tog og eventuelle undtagelser til fodnoter. Dog har man nu, som allerede nævnt, helt op til fire opstillinger af minuttal for hver linje. Hertil kommer, at fodnoterne ikke længere er de rene trivialiteter.

Anmelderen har observeret følgende:

• Opstillinger af minuttal for 10-minuttersdrift i dagtimerne (både mandag-fredag og weekend) er lavet sådan, at hvert andet tog er markeret med fed og har en prik øverst og nederst. Prikken hænger sammen med en fodnote, der forklarer i hvilket tidsrum "prik-togene", der supplerer op til 10-minuttersdrift, kører, altså første og sidste tur. Imidlertid har (hverdags)aftener, hvor der er 20-minuttersdrift, nu en separat minuttalsopstilling, så faktisk er prik-togene i (hverdags)dagtimeopstillingen kun de ret få afgange, der ikke kører tidlig morgen og tidlig aften. Tager vi vestgående B-tog fra København H som eksempel, betyder den forholdsvis prominente prik-signatur bare, at togene 5.10, 5.30, 5.50, 19.30 og 19.50 ikke kører. Det er dog muligt, der i fremtiden vil blive refereret til prik-afgangene, når man f.eks. aflyser halvdelen af togene på en dag med store uregelmæssigheder, ligesom man for nogle år siden talte om tog i de "grå" hhv. "hvide tider".

• Det fremgår ikke af overskrifterne for de forskellige minuttalsopstillinger, om aftenkøreplanerne for linje A, B og C også gælder for weekendaftener, eller om der er forskel til weekendkøreplanerne andetsteds i folderen. Fodnoterne til aftenkøreplanen antyder dog, at de gælder alle ugens dage. For både (hverdags)aftener og weekend angives i fodnoterne nogle bemærkninger om de sidste ture fredag og lørdag, og selvom betydningen for i hvert fald linje A er den samme i begge opstillinger, er formuleringen forskellig!

• For linje B er ikke-prik-afgangene (i sig selv et udtryk, man ikke burde have brug for) mandag-fredag i dagtimerne pakket ind i en boks med følgende forklarende note: "Kører 2 minutter tidligere mellem Høje Taatsrup og Dybbølsbro og 2 minutter senere mellem Dybbølsbro og Høje Taastrup i myldretiden, når linje Bx kører". Tidsrummet, hvor linje Bx kører, og Bx' minuttal må man dog søge i en separat køreplansopstilling. Notens formulering overlader det til passageren at tolke, om afvigelsen på 2 minutter gælder i de tidsrum, hvor linje Bx bør køre, eller om det kun gælder, når linje Bx faktisk kører. Eftersom linje Bx er den første linje, der aflyses ved problemer, er der ikke tale om et helt hypotetisk spørgsmål.

• På linje F har man droppet at vise minuttallene mandag-fredag i dagtimerne, hvor der er 5-minuttersdrift, mens der stadig er oplistet minuttal for 10-minuttersdriften om aftenen. Ikke desto mindre er det angivet, at der kun køres hvert 10. minut kl. 5.02-6.27 sydgående og 5.26-6.51 nordgående. Det er op til passageren at vælge at stole på, at der i disse perioder så køres efter minuttallene i aftenkøreplanen. Det bekræfter ikke umiddelbart en eventuel formodning herom, at dagtime-"køreplanen" for linje F har anført rejsetiden fra Hellerup til Ny Ellebjerg som 18 minutter, mens turen ifølge minuttallene i aftenkøreplanen kun tager 17 minutter...

• En del af folderens tekster er dubleret på engelsk, men ikke alle. Man kan således se på engelsk, hvilken minuttalsopstilling, der gælder mandag-fredag i dagtimerne, men noterne, der forklarer, at f.eks. linje A og B dækker henholdsvis syd- og nordenden af linje E om aftenen, er ikke oversat.

Alt i alt er køreplanen fyldt med tilfælde, hvor det er nødvendigt at krydsreferere mellem forskellige opstillinger og noter for at afklare, hvilke minuttal, der gælder for en given time, eller for at finde ud af, om det tog, man kigger på, overhovedet kører. Movias buskøreplaner fremstod i gamle dage noget mere komplicerede end S-togskøreplanen, men når driften bliver så kompleks, som den er i S17, er Movia-opstillingen muligvis at foretrække, også for S-tog.

En simpel opstilling af køreplanerne forudsætter selvfølgelig i sidste ende, at togene også kører simpelt, hvilket ikke nødvendigvis harmonerer med mere økonomiske hensyn. Der er således næppe tvivl om, at den hidtidige S-togsbetjening på f.eks. Køge Bugt-banen på almindelige hverdagsaftener hele tiden har været en overbetjening. Men omvendt virker det unødigt kompliceret med så mange forskellige udgaver af linjekortet og minuttallene. Resultatet er, at publikumskøreplanen for S-banen snart er lige så utilgængelig for menigmand som tjenestekøreplanen.

Det DSB prøver at sige er...
Med den bredside afleveret må det være på sin plads også at fortælle, hvad ændringerne i køreplanen ude i virkeligheden indebærer.

For det første går man nu over til at køre efter weekendkøreplanen også på hverdagsaftener. Det vil sige, at linjerne E og H tages ud tidligt på aftenen, og at linje A kører helt til Køge, linje B til Hillerød og linje C til Frederikssund i disse tidsrum.

For det andet ombytter man nok engang nordenderne af linje A og B, så linje A på ny kører til Farum og linje B til Holte. Dette er reelt blot en tilbagevenden til forholdene forud for arbejdet med det nye signalsystem på Nordbanen, og man slipper af med det forvirrende forhold, at linje A i nogle tidsrum standsede ved alle stationer på Nordbanen og i andre var delvist gennemkørende.

For det tredje overtager linje Bx igen myldretidssuppleringen på Hareskovbanen fra linje H, der fremover altid har nordlig endestation på Østerport, og dermed heller ikke skifter mellem stationens perroner nord og syd for Oslo Plads. Linje Bx er samtidig igen udvidet til både at køre morgen og eftermiddag.

For det fjerde danner linjerne B og Bx mellem København H og Høje Taastrup tilsammen tillempet 7-minuttersdrift i myldretiderne - eller 8/6/6-minuttersdrift, hvis man ser på minuttallene. Minuttalsforskydningen for ikke-prik-togene på linje B i myldretiderne er indført for at opnå den mere jævne spredning af togene. Også dette er en tilbagevenden til noget, man har forsøgt sig med for nogle år siden på samme strækning. Ændringen indebærer, at linje Bx fremover standser på Hvidovre, Rødovre og Brøndbyøster stationer, som den i dag springer over.

Alt i alt er der altså flere forsimplinger og forbedringer i S17-køreplanen. De drukner bare i dårligt informationsdesign.