Af Thomas de Laine

Moderne Alstom-letbanevogn i Braunschweig, juni 2008. Foto: Thomas de Laine.

I gårsdagens finanslovsaftale mellem Regeringen, Venstre og Konservative indgår et bidrag fra staten til Odense-letbanen, som derved bliver en realitet. Derimod indgår der ikke penge til at give metrocityringen en gren gennem Københavns Sydhavn.

Odense får sin letbane
Med finanslovsaftalen bidrager staten samlet med 1,1 mia. kr. til Odense-letbanen, som i alt vil koste 2,4 mia. kr. at anlægge. Odense Kommune fik altså, som man håbede, staten til at betale omtrent den ene halvdel, mens man selv lægger 1,2 mia. kr. Region Syddanmark bidrager med de sidste 100 mio. kr.

Odenses letbane bliver 14,4 km lang og vil forbinde Tarup Center, banegården, Rosengårdscentret, universitetet, det nye universitetshospital og Hjallelse station på Svendborgbanen. Den forventes at kunne åbne i 2020 og få 10-11 mio. årlige passagerer. Allerede nu er en VVM-undersøgelse igangsat, og anlægsarbejdet påregnes at kunne begynde i 2016. Linjen tænkes betjent hvert 10. minut, og der skal holdes 26 gange undervejs på ruten. Bybusforbindelsen mellem banegården og Universitetet fik i øvrigt tidligere på året ledbusser som et foreløbigt svar på de høje passagertal på strækningen.

Der er letbaner på vej i Aarhus, på Ring 3 vest for København og altså nu også i Odense. Herudover arbejder man også i Aalborg med planer om en letbane.

Odense-borgmester Anker Boye (S) er naturligvis glad for finanslovsaftalen. "Det er en historisk dag for Odense," sagde han i går aftes. Han kalder letbanen for den største statslige infrastrukturinvestering i Odense siden motorvejen i 1980'erne og vurderer, at letbanen under anlægsarbejdet vil skabe 2.000 jobs i den fynske hovedstad.

Ikke penge til metro til Sydhavnen
Boyes københavnske kollega, overborgmester Frank Jensen (S), er til gengæld mindre begejstret. Da man i Københavns Kommune tilbage i september blev enige om at bruge 2 mia. kr. over de kommende år til at give metrocityringen en gren gennem Sydhavnen til Ny Ellebjerg, håbede man, at staten ville finde et tilsvarende beløb. Det er nødvendigt for at kunne realisere projektet, men ved denne lejlighed blev København altså forbigået. I første omgang afsattes dengang 200 mio. kr. på det kommunale 2014-budget til det nødvendige forgreningskammer.

"Regeringen er nødt til at finde penge til en Sydhavnsmetro inden for de nærmeste måneder," mener overborgmesteren, der ifølge DR nu vil bruge sine kontakter i Socialdemokratiet på at fremme sagen.

Metrogrenen til Sydhavnen vil ligge i forlængelse af forbindelsesbanen mellem selve metrocityringen og kontrol- og vedligeholdelsescentret på Kalvebod Brygge. Herfra skal Sydhavnsmetroen fortsætte via Fisketorvet, Teglholmen-Sluseholmen og Mozarts Plads til Ny Ellebjerg station. I alt vil der være tale om 5-6 stationer, hvoraf endestationen vil give mulighed for skift til såvel Køge Bugt-banen, Ringbanen som fjerntog på den nye bane mellem København, Køge Nord og Ringsted. Dertil kommer idéer om engang i fremtiden at lade nogle fjerntog have endestation på Ny Ellebjerg i stedet for en dyr udbygning af Hovedbanegården. Sydhavnsmetroen tænkes betjent af linje M4, der også kommer til at køre på metrogrenen til Nordhavnen, og vil dermed få afgang ned til hvert 5. minut i myldretiderne.

Såfremt pengene kan findes snart, kan metroen til Sydhavnen åbne i 2022. Lykkes det ikke, vil en eventuelt senere besluttet metrogren til Sydhavnen tage længere tid og blive dyrere at bygge, da det ikke kan gennemføres i forlængelse af arbejdet med metrocityringen.

Kilder: Pressemeddelelse fra Transportministeriet 27.11.13; Fyens.dk 26.11.13 og 27.11.13; DR.dk 27.11.13; Ing.dk 27.11.13