Af Thomas de Laine

Et af DSBs elektriske ER-togsæt ved Trekroner. Typen anvendes allerede i dag også i InterCity-systemet og vil kunne betjene Esbjerg fra 2015. Foto: Thomas de Laine, 4. december 2004.

Elektrificeringen af det danske jernbanenet ser ud til så småt at blive genoptaget. Det er en del af en bred politisk aftale med fokus på skinnerne, som i går blev indgået mellem alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten.

Elektrificering til Esbjerg
Strækningen Lunderskov-Esbjerg elektrificeres og vil være klar til kørsel med elektriske tog i 2015. Arbejdet koster små 1,2 mia kr. Netop denne strækning er i forvejen "immuniseret", hvilket vil sige, at elektriske installationer langs banen er beskyttet mod påvirkninger. Det gælder ikke landets øvrige, potentielt elektriske strækninger, og da der som bekendt er et nyt signalsystem (ERTMS2) på vej, hvis nye installationer som standard er immuniserede, mener man, at det være økonomisk mest fornuftigt at afvente dette på resten af strækningerne.

Også strækningen Padborg-Flensborg, der i dag betjenes af dieseltog i samdrift med Esbjerg-togene, vil kunne overgå til elektrisk drift. Elektrificering af Esbjerg-strækningen frigiver dermed op til 15 dieseltogsæt (IC3), der kan afhjælpe materielsituationen andre steder i landet.

Det er første gang siden 1990'erne, hvor elektrificeringsprojektet blev stoppet, at en eksisterende strækning elektrificeres, når der ses bort fra den allerede vedtagne elektrificering af banen fra Ringsted til Rødby i tilknytning til den kommende Femern-forbindelse. Den nye jernbane fra København til Ringsted over Køge Nord bliver ligeledes elektrisk.

Udover elektrificeringen til Esbjerg er det besluttet at udarbejde såkaldte begrundede anlægsoverslag for også at elektrificere strækningerne Køge Nord-Næstved, Roskilde-Kalundborg, Fredericia-Århus og Århus-Aalborg (sidstnævnte strækning indgår i både aftaletekst og offentliggjort faktaark, men er tilsyneladende glemt i pressemeddelelsen, hvilket nok er grunden til, at den ikke er omtalt i dagspressen). De to første strækninger vil efter åbningen af Femern-forbindelsen og København-Køge Nord-Ringsted være meget oplagte at køre med elektriske tog, da hele det østdanske regionaltogssystem derved kan være elektrificeret (med undtagelse af strækningen Køge-Roskilde, der ikke usandsynligt vil blive trafikeret som en forlængelse af Østbanen med Regionstogs dieseltogsæt). Fredericia-Århus(-Aalborg) vil være den naturlige forlængelse af den allerede elektriske hovedstrækning København-Odense-Fredericia og vil åbne mulighed for, at i hvert fald mange tog i InterCity-systemet kan køres af eltog. Når anlægsoverslagene ligger klar i efteråret 2013, vil aftaleparterne drøfte næste fase af elektrificeringen, herunder finansieringsmulighederne.

Dobbeltspor Vamdrup-Vojens
Det længe savnede dobbeltspor på den sønderjyske strækning mellem Vamdrup og Vojens kom også med i aftalen. Strækningen er en flaskehals i den grænseoverskridende trafik mellem Danmark og Tyskland. Også dette projekt forventes færdiggjort i 2015, og det vil ifølge aftaleteksten "understøtte den langsigtede udvikling af gods på jernbane".

Godstogsoperatørerne udtrykte ved høringen af Banedanmarks VVM-redegørelse kritik af, at banen ville blive lukket i flere længere perioder ved udbygningen til dobbeltspor, og både DSB og godstogsoperatørerne har anbefalet at vente med udbygningen, til Femernforbindelsen er åbnet, så togene i stedet kan føres den vej. En anden mulighed havde været at forlægge strækningen. I øvrigt ville man ved en udskydelse kunne have sparet udgiften til den signaltekniske løsning, der kun vil være i brug, indtil overgangen til det nye ERTMS2-system i 2019.

Anlægget gennemføres altså nu, men efter en "optimeret" og lidt dyrere metode, så afviklingen af trafikken på strækningen forstyrres mindre end tidligere forudsat. Der bliver derfor tale om færre lukninger af banen. Man undgår dog ikke, at strækningen lukkes helt for trafik i alt 35 dage over hele anlægsperioden. De 35 dage vil delvist være weekender og delvist korte perioder ud over weekender. En enkelt lukning vil dog vare mellem 8 og 21 dage, men tre andre længere spærringer undgås.

To nye stationer
Også et par nye stationer blev det til. Ved det kommende regionssygehus syd for Hillerød placeres en ny station, hvor Frederiksværkbanen grener fra S-banen. Både S-togene og Lokalbanens tog mellem Hillerød, Frederiksværk og Hundested vil betjene stationen med hhv. 6 og 3 tog pr. retning i dagtimerne, der som følge af "undergrundens beskaffenhed" dog vil ligge 3-500 meter fra selve det kommende sygehus. Stationen vil også have relevans for pendlere og forventes på længere sigt at kunne understøtte byudviklingen. Sygehuset ventes at åbne i 2020, og den nye station skal være klar inden da. Til gengæld er det en del af aftalen, at VVM-undersøgelsen af etablering af overhalingsspor på Nordbanen droppes.

I Gødstrup nordvest for Herning etableres der også en ny station, der skal sikre god tilgængelighed til det kommende regionssygehus. Også her kan stationen medvirke til at fremme byudviklingen, nemlig af området Helstrup. Første etape af sygehuset påregnes færdigt i 2016, og den nye station kan åbne samtidigt. Den vil ligge ud for én af de planlagte indgange til sygehuset og blive betjent af tog på strækningen mellem Herning og Holstebro med 1 afgang i hver retning i dag- og aftentimerne og 2 i myldretiderne. Der er ønsker om at få direkte tog til Århus, og det vil kunne opnås ved at forlænge Arrivas regionale lyntog Århus-Herning til Holstebro. Ideen skal dog undersøges nærmere, da det vil have en del betydning for køreplanerne i området.

Nordhavnsmetroen
Endelig indgår det i aftalen, at Metroselskabet får penge til de forberedende arbejder vedrørende afgreningsprojektet til Nordhavnen. Det drejer sig om de 96 mio. kr., der muliggør diverse opgaver frem til sommeren i år.

Selve afgreningsprojektet er der endnu ikke indgået aftale om, og sker dette ikke efterfølgende, vil de 96 mio. kr. betyde, at tilbagebetalingstiden for Metroselskabets gæld vil stige med 1 år. Først medio 2012 vil aftaleparterne tage stilling til, om staten skal bidrage til selve anlægget af metroforgreningen til Nordhavnen. Der er - jf. nylig omtale her på Myldretid - tale om 400 mio. kr.

Kilder: Pressemeddelelse fra Transportministeriet 07.02.12 med faktaark; "Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om: Elektrificering af jernbanen mv." 07.02.12; Ing.dk 07.02.12