Af Thomas de Laine

Omkring jul udkom for første gang siden 1988 en ny bog i Sporvejshistorisk Selskabs serie om sporvognslinjer. Bogen omhandler linje 19, eller rettere fire linjer, der alle har båret dette nummer, og er skrevet af Henrik Lynder, som vi kender fra bøgerne om KS' buslinjer 21 og 22.

Linie 19-bogen er selvfølgelig i seriens sædvanlige kvadratiske format og i flot trykkvalitet. Forsiden prydes af et linjeskilt, der i overensstemmelse med virkelighedens linje 19 har sort tekst på hvid baggrund. På bagsiden findes et billede af en hovedtypemotorvogn på Langebro.

Inden i omslaget findes 119 sider med tekst og billeder inddelt i seks afsnit om den første sporvognslinje 19 mellem Valby og Christianshavn (1921-1927), buslinje 19 mellem Vanløse og Kongens Nytorv (1931-1940), sporvognslinje 19 mellem Bispebjerg og Øresundsvej (1943-1964), den såkaldte linje 19x mellem Lygten og Rådhuspladsen (1952-1958), samt endelig om linje 19 som buslinje (1964-1994), de senere år under linjenummeret 69 (fra 1994). Det er vel først og fremmest linjen fra 1943 og frem, de fleste identificerer med linjenummeret 19. Den første buslinje 19 er i øvrigt identisk med den nuværende linje 29.

Der bliver gået grundigt til værks, og forfatteren er heldigvis også ret præcis med, hvornår forskellige begivenheder finder sted mv. Der er brugt megen plads på sporvejenes overvejelser af bl.a. teknisk og økonomisk karakter i forbindelse med forlængelser og omlægninger, således at en række aldrig realiserede ideer er omtalt. Dette kan være ganske interessant, idet man jo ved studiet af historien også må se på, hvordan tingene alternativt kunne være gået. Til gengæld kommer man, på godt og ondt, også til at se linje 19 meget fra sporvejenes hovedkontor, og fortællingen kan da sine steder minde nærværende skribent en del om vore dages notater om det ene og andet i HURs administration. Det er dog klart en vinkel, der vil interessere mange af læserne. Det eneste sted, hvor teksten savner lidt, er egentlig det afsluttende afsnit om linje 69, der kan virke noget forvirrende, hvilket formentlig hænger sammen med de ret mange ændringer, der sker i denne periode. Det er dog absolut et plus, at linjen følges til dørs. En del tidligere bøger i samme serie stopper ved omstillingen til busdrift.

Bogens illustrationer fortjener selvstændig omtale. Der er adskillige store, lækre helsides farvebilleder fra både bus- og sporvognstiden. Bl.a. finder man sådanne farvebilleder af HT-bus 728, Leyland-DAB serie 3, på Gladsaxe Trafikplads, og en rød og sort serie 2'er fra Forenede Rutebiler på Rådhuspladsen samt intet mindre end tre farvebilleder af HT-bus nr. 1639, Leyland-DAB serie 8! Sporvognene er dog også godt med, og der er selvfølgelig ligeledes mange gode billeder i sort/hvid, også fra den gamle buslinje 19. Som noget nyt i linjebogserien er der også nogle af John Lundgrens tegninger af gadebilleder med sporvogne.

Skulle man endelig efterlyse noget, kunne det måske være en nærmere omtale af ideerne om at indføre Hareskovbanen til midtbyen som hurtigsporvej. Dette projekt er der gennem tidens løb hentydet til flere gange i litteraturen om de københavnske sporveje, men uden en grundigere behandling - i hvert fald så vidt, det er undertegnede bekendt. Den linje 19x, der kørte i tilknytning til Hareskovbanen, er vel netop at betragte i sammenhæng med dette projekt, så linje 19-bogen kunne have været en oplagt lejlighed.

Anmelderen har tilladt sig at grave lidt i sagen med henblik på eventuelt at frembringe en artikel om emnet. Det forholder sig sådan, at Gladsaxe Kommune i 1960 fik udarbejdet en foreløbig rapport, hvor et oplæg til en hurtigsporvej beskrives. Projektet går i korthed ud på at videreføre Hareskovbanen ad en linjeføring svarende til linje 19 til midten af København, hvor forskellige endestationsmuligheder beskrives. Derudover skulle den eksisterende jernbane delvist udvides til dobbeltspor. Tanken var så at betjene hurtigsporvejen med store sporvogne til omkring 250 personer. Sådanne kunne f.eks. være en treledsudgave af de kendte Düsseldorf-sporvogne, som KS fik leveret fra 1960, og som rapporten bringer billeder af fra udlandet. I rapporten refereres der også til et projekt, hvor der i stedet tænkes etableret en såkaldt Alweg-bane, altså en monorail, ligesom man affejer den senere valgte løsning med en S-bane via Ryparken som ufornuftig, da det store dæmningsanlæg mv. kun vil have nytte i kort tid. Det var jo meningen, at Hareskovbanen skulle videreføres som tunnelbane under Nørrebrogade på lidt længere sigt, hvorfor hurtigsporvejen også blot var en overgangsløsning!

Linje 19-bogen sammen med den korte rapport Hareskovbanen som hurtigsporvej fra 1960.

Linje 19-bogen klarer sig dog udmærket uden hurtigsporvejen, og bogen skal hermed kraftigt anbefales. Og så er det frem for alt glædeligt at konstatere, at der efter 17 års pause igen er kommet en bog i linjebogserien, hvori der tidligere er udsendt bøger om linjerne 1-11 og 14-16. Tillykke med det!

Henrik Lynder: Linie 19. To gange sporvognslinie, to gange buslinie.
Sporvejshistorisk Selskab, København.
Udkom i december 2005.
119 s., heraf 19 i farver
Pris i boghandel: ca. 285 kr.