Af Thomas de LainePartierne bag forliget om S-tog til Roskilde valgte 22. maj - i 11. time - at droppe planerne om at etablere S-togsdrift mellem Høje Taastrup og Roskilde. Kort forinden var det lykkedes beboerne i Frøhaven i Høje Taastrup at få flyttet en planlagt S-togsbro væk fra deres kvarter.
S-togsideen
Meningen med at etablere S-tog til Roskilde var at løse kapacitetsproblemet på jernbanestrækningen Roskilde-København. Kapacitetsforholdene er sådan, at der i myldretiden er ledig kapacitet på S-banen til Høje Taastrup, ligesom der er ledig kapacitet på fjerntogssporene mellem Høje Taastrup og Roskilde, hvor der er fire spor - mod to på resten af strækningen til København. På de to fjerntogsspor mellem Høje Taastrup og København er der ledig kapacitet i myldretiden på stræningen mellem Hvidovre og København, fordi togene til og fra Lufthavnen grener fra i Hvidovre. Den egentlige flaskehals ligger altså mellem Hvidovre og Høje Taastrup. Parallelt hermed kører imidlertid S-togene, der jo har ledig kapacitet på denne strækning.
Planen om S-tog til Roskilde bestod i at etablere nogle nye sporforbindelser i Hvidovre, Høje Taastrup og Roskilde samt en vendeplads i Roskilde og herefter med nye tosystem-S-tog at betjene strækningen København-Roskilde med S-tog - på S-togssporene indtil Høje Taastrup og på fjerntogssporene videre til Roskilde. Herved kunne man udvide betjeningen på de samme skinner ved at kombinere ledig kapacitet forskellige steder. I anden omgang skulle S-togene endvidere også køre mellem Roskilde og Lufthavnen ved at dreje af i Hvidovre.
Ideen krævede en særlig type S-tog, idet der er en række forskelle på fjerntogene og S-togene. S-togene kører på jævnstrøm, mens fjerntogene kører på vekselstrøm. Endvidere er S-togenes perroner væsentligt højere end fjerntogsperronerne (hvilket er årsagen til, at der ikke er trin i S-togene). Hertil kommer, at man har forskellige sikkerhedssystemer. Alt dette kunne dog løses, mente man, idet der findes tosystemtog andre steder i verden, der fungerer.
Problemer ved S-togsforlængelsen
DSB lagde i pinsen - kort før vedtagelsen af loven om S-togsforlængelsen - nye oplysninger frem, der dels pegede på højere udgifter og dels på tekniske vanskeligheder ved at gennemføre S-togsforlængelsen. Endvidere var der opstået en vis modstand over for S-togsforlængelsen, også hos DSB selv. Kritikken gik primært på, at man ikke ville få en reel løsning af kapacitetsproblemerne, især ikke, hvis anden etape med S-tog til Lufthavnen alligevel ikke kunne gennemføres, hvilket viste sig.
En anden sag, der forinden havde nået offentligheden, var, at en gruppe beboere i villakvarteret Frøhaven i Høje Taastrup, der havde bygget eller var ved at bygge deres nye huse op til banen, var begyndt at give lyd fra sig. De havde nu udsigt til at få en temmelig høj S-togsbro "i baghaven" - en bro, der rakte pænt op over den eksisterende støjvold på stedet. Det lykkedes at få politikerne til at flytte broen til den bare mark lidt længere vest for stationen. Men denne beslutning var dårligt blevet truffet, før hele planen blev slagtet.
Kapacitetsproblemet uløst
Tilbage står man nu med fortsatte kapacitetsproblemer på strækningen. Der er muligheder for et ekstra spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup, men den store løsning ser ud til at blive det, man tilbage i 1997-98 kaldte for "nybygningsløsningen" (til forskel fra "udbygningsløsningen" og "kombinationsløsningen"), nemlig en helt ny bane fra København over Køge til Ringsted. Men mere om det en anden god gang.
Kilder: Politiken.dk 24.02.02 [http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=215598]; "S-tog til Roskilde", Miljøredegørelse, høringsudgave, Banestyrelsen, oktober 2001.
Se også:
Trafikforlig: S-tog til Roskilde (6. feb. 02)
Banestyrelsens side om projektet kan endnu læses.
Printervenlig version
Nyhedsoversigten
Nyhedsarkivet
