Af Thomas de Laine

Tirsdag 26. april blev en god dag i Odense. Trafikstyrelsen gav nemlig Odense Letbane og driftsoperatøren den endelige godkendelse til at køre med passagerer, og samme eftermiddag kunne entreprenøren COMSA overdrage transportsystemet til Odense Letbane.

Selve åbningsdatoen forventes ikke meldt ud fra Odense Letbanes side før sidst på ugen, men i praksis påregnes åbningen at finde sted om cirka en måned. Indtil da skal der fortsat gennemføres nogle testkørsler, som dog ikke er nødvendige for den sikkerhedsmæssige godkendelse. Keolis, der ligesom i Aarhus er operatør på letbanen i Odense, skal nu til at teste dele af driften, bl.a. køreplanen. Derfor vil der i en periode mere eller mindre blive kørt efter køreplan på letbanen fra morgen til aften, men altså uden passagerer. Der er også nogle mindre mangler ved anlægget og tekniske justeringer, der skal foretages, som COMSA vil udføre langs strækningen både op til og efter åbningen.

Prøvekørslerne på Odense Letbane har stået på i længere tid. Relativt tidligt i forløbet var det mest på den sydlige del af letbanen, hvor vogn 05 her ses på Hestehaven i Hjallelse 28. juli 2020. Foto: Thomas de Laine.

Odense Letbane er cirka 14,5 km lang med 26 stoppesteder og går fra Hjallelse station på Svendborgbanen i det sydvestlige Odense forbi det nye universitetshospital, Syddansk Universitet, Rosengårdscentret og Albani Torv til Odense Banegård og herfra mod vest via Vesterbro og Bolbro op til Tarup Center. Hele turen vil tage omkring 42 minutter, og i dagtimerne bliver der 8 afgange i timen. Der er leveret 16 letbanevogntog af Variobahn-typen fra Stadler. Det er samme model som en del af vognene i Aarhus, men med mindre forskelle. Vognene er 32 meter lange og består af fem sektioner, men de kan senere forlænges med to sektioner. I den udgave, de har fra begyndelsen, kan hver vogn rumme over 200 passagerer. Letbanen forventes efter nogle år at opnå ca. 35.500 daglige passagerer, eller hvad der svarer til 10-11 millioner om året.

Undervejs i anlægget af letbanen og anskaffelsen af det rullende materiel har Trafikstyrelsen bl.a. godkendt letbanens trafikale sikkerhedsregler, Variobahn-vogntogene, selve infrastrukturen, medarbejdernes uddannelse og vilkårene for at drive jernbanevirksomhed, idet Odense Letbane betragtes som en jernbane. De sidste godkendelser, der kom på plads, var blåstemplingen af de tekniske sikkerhedsregler, et ændret sikkerhedscertifikat og en ny sikkerhedsgodkendelse.

Nyt busnet i Odense

Et helt andet arbejde, der også er foregået i de senere år, har været planlægningen af ændringer i Odenses bybusnet, når det skal tilpasses letbanen. Byrådet besluttede således for flere år siden at reducere busdriften med 30 pct., når letbanen kom i drift. Det hang bl.a. sammen med, at 40 mio. kr. årligt skulle flyttes fra busdriften til letbanedriften.

Det nye linjenet fik navnet "Bynet 2021", men er trods titlen ikke indført endnu, da letbanen endte med at åbne senere end planlagt. Rygraden i det nye bybusnet bliver en stambusrute, linje 55/56, som følger linjeføringen for den etape 2 af letbanen, man håber senere at kunne bygge. Stambusruten vil således bl.a. betjene Bullerup, Seden, Vollsmose, Odense Zoo, Sanderum og Bellinge. Derudover vil der køre fem dobbeltradiallinjer, som forbinder forstadsområder på hver side af byen og krydser gennem centrum. Desuden kommer der en ringrute ad Ring 2 og nogle tilbringerruter, som skal føde passagerer ind til letbanen på forskellige lokaliteter.

Bynet 2021 indføres ikke samtidig med letbanens åbning, men først til sommer. Allerede ved åbningen af letbanen, vil bybuslinjerne 40, 41, 42 og 44 dog blive nedlagt, mens Bolbro vil blive betjent af en ny linje 45/46, som skaber forbindelse til letbanen. Der findes information om det nye busnet på RejsIOdense.dk.

Kilder: Pressemeddelelse fra Trafikstyrelsen 26.04.22; Odenseletbane.dk 26.04.22; TV2Fyn.dk 26.04.22; Odense Kommunes hjemmeside vedr. Bynet 2021