Nyheder ➜ Nyhedsarkiv ➜ 2011 ➜
Movias 9. udbud på vej
Af Thomas de Laine
Nu er Movias næste større udbudsrunde på trapperne, nemlig udbud A9 af almindelig rutekørsel. Der forventes udbudt ca. 105 busser og ca. 333.000 årlige køreplantimer i Storkøbenhavn, Vestsjælland og Sydsjælland. Kørslen forventes inddelt i 12-16 udbudsenheder med hver fra 2 til 21 busser.
Som vanligt er der tale om udbud efter forhandling, og fristen for at søge om prækvalifikation er 26. september. Kontrakterne planlægges at skulle træde i kraft i fjerde kvartal 2012. De nye kontrakter bliver som udgangspunkt 6-årige, men vil kunne forlænges til i alt 12 år - som i udbud A3 og frem.
Kilde: Udbudsbekendtgørelse afsendt af Movia 26.08.11