Myldretid

Menu

NyhederNyhedsarkiv2011

Fårup Rute & Turistbusser overtager Hobro bybus

Af Thomas de Laine

Ved Nordjyllands Trafikselskabs udbud 17.1, der blev afgjort i februar, indkom der ikke nogen tilbud på udbudsenheden med Hobro bybus. Kørslen omfatter 1 bus og 2.948 årlige køreplantimer og har hidtil været udført af Arriva.

I en sådan situation har trafikselskabet lov til at indlede en procedure for at finde en entreprenør uden den sædvanlige forudgående offentliggørelse i hele EU. Resultatet af denne proces blev, at Fårup Rute & Turistbusser 26. maj fik tildelt kørslen. Der kom i alt 3 tilbud, og valget skete ud fra kriteriet laveste pris.

Fårup Rute & Turistbusser er ny i folden i Nordjylland, men kører i forvejen rutekørsel for Midttrafik.

Kilde: Udbudsbekendtgørelse 27.05.11