Af Thomas de Laine

Til juli er det 75 år siden, DSB begyndte at udføre rutebilkørsel. Det var den aktivitet, der senere blev til DSB busser og til sidst til Combus. De første ruter blev oprettet på Als ved Sønderjylland, og frem til anden verdenskrigs udbrud nåede DSB op på omkring 70 ruter i store dele af landet - heraf mange overtaget fra private rutebilejere.

En af artiklerne i Jernbanehistorisk årbog '07 omhandler netop DSBs entré på rutebilområdet. Baggrunden, for at DSB kastede sig over rutebilområdet, er beskrevet, ligesom der fortælles om oprettelsen og overtagelsen af de første ruter og "erobringstogtet" i 1930'erne, hvor DSB med trafikministerens hjælp overtog et stort antal private ruter i takt med koncessionernes udløb. I artiklen indgår også lidt om DSBs måde at organisere rutebildriften på og om statsbanernes rutebilanskaffelser frem til anden verdenskrig.

Artiklen er skrevet af Jens Birch og fylder 14 af årbogens 64 sider. På de øvrige sider finder man artikler om så forskellige emner som åbningen af Nordfyenske Jernbane i 1882, latrinbaner, bilfærgeruten Halsskov-Knudshoved og kultogene til Herningværket. Årbøgerne har artikler knyttet til begivenheder 25, 50, 75, 100 og 125 år tilbage i tiden og er udgivet siden 1989. Den sidste udgave kommer i 2013 som den 25. og sidste i rækken.

Der findes nok en jernbaneentusiast eller to, der finder en artikel om rutebildrift fuldstændig malplaceret i en jernbanebog. Og de føler sig nok ikke bedre tilpas, når de på s. 36 læser sætningen "Var planerne blevet realiseret, var grunden til et landsdækkende trafikforetagende blevet lagt, og anlæg af mange - nu nedlagte - jernbanestrækninger kunne have været undgået"! Emnet er dog relevant, også for den jernbaneinteresserede, for i en lang periode i jernbanehistorien spøger rutebilerne som konkurrent eller erstatning ved en eventuel nedlæggelse.

DSBs rutebildrift er central i diskussionen om, hvem der skal stå for transporten: Jernbaner, offentlige rutebiler, eller private rutebiler? Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om tog versus busser. DSB overtog mange profitable ruter, som private vognmænd forinden havde bygget op, og i mange bushistoriske fremstillinger er der en vis harme over dette at spore, ligesom DSB og andre offentlige foretagender ofte er beskrevet som "den store fjende". Dette slås faktisk an allerede i Hurups Dansk Person- og Rutebiltrafik fra 1936, mens statsbanernes synsvinkel ikke så tit er blevet fremlagt i bushistorien. Men i Jernbanehistorisk årbog kan man læse om DSBs ideer og planer.

Årbøgernes artikler er generelt ganske gode, og det gælder også artiklen om DSBs rutebilkørsel, hvilket den erfarne bushistoriker har sikret. Egentlig kunne man nok først og fremmest ønske sig mere, for der er faktisk ikke skrevet særlig meget om DSBs rutebilkørsel, og det, der findes, er spredt meget i bøger og artikler om bl.a. private vognmænd. Der er vist ikke rigtig nogen, der tør kaste sig over opgaven med at skrive den store historie om DSBs rutebilkørsel.

Et kritikpunkt, der kan rettes mod artiklen og resten af årbogen (såvel som mod en masse lignende udgivelser), er fraværet af en kildefortegnelse. Hist og her bliver der refereret til noget, som det kunne være interessant at studere nærmere. Men litteraturen om emnet er som nævnt meget begrænset.

Birch, Jens: DSB etablerer rutebilkørsel. I: Poulsen, John (red.): Jernbanehistorisk årbog '07, Bane Bøger, Smørum 2007, s. 35-48. - Bogen er på 64 s. med mange illustrationer, også i farve. Pris: ca. 179 kr.