Myldretid

Menu

Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.

NyhederNyhedsarkiv2005

Ny bog: Storstrøms Trafikselskab 1979 - 22. juni - 2004

Af Thomas de Laine

Forsiden af bogen At kalde Storstrøms Trafikselskabs jubilæumsbog for en ny bog er vel strengt taget noget vrøvl. Jubilæet var nemlig, som bogens titel antyder, i juni 2004, hvor trafikselskabet STS kunne fejre at have eksisteret i 25 år.

Det er næsten første gang, der er blevet skrevet en hel bog om et trafikselskab. Normalt er det busselskaberne, eller vognmændene om man vil, der får beskrevet deres historie. Situationen var da også ny for forfatterne, der ellers har flere bøger på samvittigheden. Bogen er skrevet af Jens Birch og Ole Gold på vegne af STS. Forfatterne har tidligere eksempelvis skrevet bøger om Møns Omnibusser.

Bogen omhandler bl.a. drøftelserne i forbindelse med trafikselskabets oprettelse og begivenhederne frem til jubilæumsåret. Trafikselskabets enteprenører og udbud omtales også.

Jens Birch og Ole Gold: Storstrøms Trafikselskab 1979 - 22. juni - 2004.
Forlaget J-bog, Taastrup.
100 s. med mere 100 ill. (de fleste i farver)
Pris: 175 kr.

Bogen kan bestilles hos J-bog.

Ikke den eneste bog om trafikselskaber...
Som antydet er der faktisk skrevet en bog om et andet af landets trafikselskaber - ligeledes i anledning af dets 25 års jubilæum. Trafikselskabet er Sydbus, der har ansvaret for bustrafikken i Sønderjyllands Amt.

Mikael Hansen: En del af landskabet - Sydbus i 25 år.
Sydbus, Aabenraa.
37 s.
Udkom efteråret 2002.

Bogen kan læses på Sydbus' hjemmeside under 'Om Sydbus', hvor trykte eksemplarer også kan bestilles. Sønderjyllands Trafik, som det dengang hed, udgav i øvrigt også et hæfte i forbindelse med sit 10 årsjubilæum.