Sammenklumpning på 2A
Martin Messer Thomsen (skrevet 2006-02-20 20:00) | | Link | Generelt er 2A blevet en stabil rute efter de nye Scania er kommet i drift, men når vejret driller sker der en sammenklumpning ud på eftermiddagen. Hvorfor prøver man ikke at vende nogle af de busser der kører i r.... af hinanden, inden de når endestationen? Det ser faktisk lidt sjovt ud når op til 5 busser kører lige efter hinanden ud mod Tingbjerg. |
Sebastian Bay-Pihl (skrevet 2006-02-20 20:23) | | Link | Har selv stået med den tanke nogle gange, men det kan nok ikke lykkes i praksis. Vender man en bus kan der jo også ske sammenklumpning mod den endestation den nu er på vej til. Endvidere ville det skabe store problemer med hensyn til, hvor busserne så ville befinde sig og også med at holde intervallet, der jo på forhånd er planlagt. |
Thomas de Laine (skrevet 2006-02-20 20:45) | | Link | Jeg vil ikke gøre mig klog på det generelt, men her er et par mulige årsager: 1. Det kan være svært at finde et fornuftigt sted at vende en stor bus. 2. Hvis man vender før endestationen, har man to udgåede delafgange. 3. Som Sebastian nævner, kan det nok være vanskeligt at indpasse bussen, der vendes, fornuftigt i rytmen i den modsatte retning. 4. Med færre afgange på en del af linjen opstår der måske kapacitetsproblemer på denne del. 5. Chaufføren skal måske give bussen videre til en anden chauffør ved endestationen, f.eks. i Tingbjerg. I det hele taget skal det helst passe med vagtplanerne. Det er muligt at positionere A-busserne ret præcist takket være GPS-udstyret (noget tilsvarende er muligt for alle busser med det nye radiosystem). Desuden er der "aktiv trafikstyring", hvilket vist nok giver nogle ekstra frihedsgrader i forhold til styringen af driften. Disse forhold kan måske modvirke årsag nr. 2 og 3. |
Troels Martens (skrevet 2006-02-20 23:44) | | Link | I London er det meget anvendt at vende busserne inde i byen før de når endestationen. På visse linier virker det næsten til at være mere reglen end undtagelsen, men uden at der tale om noget der er planlagt og indpasset i køreplanen. Som eksempler hvis nogen skulle kende lidt til ruterne i London, vælger man fx at slutte linie 15 på Oxford Circus i stedet for Paddington stationen, linie 12 ligeledes på Oxford Circus i stedet for helt ud til Notting Hill eller linie 9 på Piccadilly Circus i stedet for Aldwych. |
Frank Pedersen (skrevet 2006-02-21 00:13) | | Link | Denne diskussion kan lukkes hurtigt af: 1. HUR vil kun yderst sjældent acceptere, at en bus sætter kunderne af på ruten for at vende afgangen. Det er at opfatte som ringe kundeservice overfor de kunder, som nu engang har plads i den pågældende bus. 2. Entreprenørerne må ikke længere tage den selvstændige beslutning at lade bussen vende undervejs, da det i så fald betragtes som, at hele afgangen er udgået og dermed ikke kørt, med bodskrav til følge. Jeg har ikke taget parti for hverken det ene eller andet. Men jeg har selv stået i samme tvivl i tilfælde, hvor vi har kørt 3-4 busser "i snor" efter hinanden. Ingen vil tage ansvaret for de eventuelle klager, der måtte komme ved at vende undervejs. Da entreprenøren som sagt ikke længere må tage denne beslutning, bliver situationen oftest som beskrevet på linje 2A. |
Martin Messer Thomsen (skrevet 2006-02-21 20:21) | | Link | Det kan kun undre mig at HUR ikke har interesse i dette. Det jeg kunne forestille mig var naturligvis at det var en koordineret aktion, hvor man over radioen planlagde at alle busserne stoppede ved samme stoppested og man så bad passagerne gå over i en eller to udvalgte busser. Resten kunne så vende og indgå rettidig i deres køreplan i den modsatte retning. Man kan på forhånd udvælge bestemte steder hvor man rent fysisk kan vende bussen evt. med udarbejdelse af kort. Hvor svær kan det være? J
|
Jef F P Pallavicini (skrevet 2006-02-21 22:35) | | Link | Linje 2A kunne måske vendes enten i Lergravsparken, eller ved Hedegaardsvej.. Der er ikke forfærdelig mange på strækningen fra Lergravsparken til Kastrup, Alléen.. Men jeg ved ikke hvor rentabelt det ville være?, man kunne vel højst spare 1-2 busser væk (set fra HUR's synspunt).. På den anden side er jeg egentlig glad for at den kører hyppigt, trods der ikke er så mange med - Så skal man da ikke vente længe.. |
Thomas de Laine (skrevet 2006-02-21 23:14) | | Link | Det er også et spørgsmål om vejanlæggene de pågældende steder. Er der en vendesløjfe, en rundkørsel, en oplagt rute at vende bussen ad o.lign.? På linje 2As Sjællandsdel er det vist lidt begrænset. Brønshøj Torv burde dog kunne anvendes. Hvad angår "korte" og "lange" ture i den almindelige køreplan, så mener jeg, at man netop undgår for meget af den slags for A-bussernes vedkommende, for at rute og køreplan skal være overskuelige (der er dog korte og lange ture på både linje 4A og 6A). |
Sebastian Bay-Pihl (skrevet 2006-02-22 09:25) | | Link | Der er jo altid sløjfen ved Lergravsparken st. og så ved Brønshøj Torv. Og så er der også muligheden lige ved Grøndal Station, men der har man brug for en chauffør med gode køreegenskaber. Ellers må man kunne lægge hver anden afgang omkring Sundbyvester Plads. Så måtte man desværre opgive pause der, for der er ikke rigtig plads til at holde nogen steder. |
Troels Martens (skrevet 2006-02-22 11:25) | | Link | Også 1A, 2A og 5A har ture der kun kører en del af strækningen. For 2A og 5A's vedkommende er det dog rimeligt få afgange hovedsageligt om morgenen, men på 5A også en gang imellem som ekstrature om aftenen efter kl. 20 kun mellem Husum Torv og Rådhuspladsen. |
Jef F P Pallavicini (skrevet 2006-02-22 16:31) | | Link | Brønshøj Torv sløjfen eksistere ikke mere, nu er det bare et stort Torv.. Lergravsparken (som jeg selv foreslog) har vist kun en holdeplads i sløjfen, som jo er brugt af linje 4A Ved Grøndal Station kan man heller ikke vende, men strækningen Tingbjerg-Lergravsparken er nok den mest benyttet del.. På Hedegaardsvej, der vender linje 12 jo inde ved SAS - Altså når bussen ankommer holder den ved det originale Hedegaardsvej stop (som nu er nedlagt), og vender derefter på pladsen og kører ned og starter fra Engvej - Dette ville jo være 'optimalt' for linje 2A, dog er der ingen chauffør-faciliteter, såvidt jeg ved.. |
Morten Egeskov Storgaard (skrevet 2006-02-22 16:43) | | Link | Det er korrekt at Brønshøj Torv efter ombygningen ikke længere rummer en egenlig bus-sløjfe, men der kan dog alligevel sagtens vendes i sløjfe rundt om pladsen, ved at svinge retur ad Brønshøjvej i stedet for at fortsætte ud ad Frederikssundsvej mod Tingbjerg. Mvh Morten |
Jef F P Pallavicini (skrevet 2006-02-22 16:45) | | Link | Nå, jo - Det er rigtig nok.. Jeg havde lige glemt at vejene på hver side af Torvet var ensrettet.. (: |
Sebastian Bay-Pihl (skrevet 2006-02-22 16:48) | | Link | Der kan godt, så vidt jeg husker vendes ved Grøndal Station. Der findes et lille torv mellem Stationen og næste stop mod Tingbjerg, hvor der kunne vendes. |
Martin Messer Thomsen (skrevet 2006-02-22 19:56) | | Link | Det er rigtigt at det kan være svært at finde, mine tanker går kun på de dage hvor trafikken eller vejret driller meget. |
Frank Pedersen (skrevet 2006-02-22 23:06) | | Link | Jeg værdsætter alle de konstruktive forslag om at vende busser undervejs, men det ændrer ikke på mit føromtalte faktum, at HUR ikke vil have, at man vender afgangene undervejs af servicehensyn. Og chaufførerne råber og skriger på denne mulighed, hver evigt eneste gang, der er de omtalte problemer. Desuden vil entreprenørerne ikke tillade, at chaufførerne ligger og eksperimenterer med at vende busser på pladser og torve, rundt omkring i København. Igen skal HUR's vagthavende i samråd med entreprenørens bagvagt godkende en ruteomlægning eller vendemulighed for busserne. Og så er det dér, alle busser skal køre. Det er et klart spørgsmål om, at ansvaret for en dispensation fra det aftalte kontraktkørsel gives af kontraktudbyderen og ikke af andre! Dette, med at vende i små gader og på pladser, er så et spørgsmål om, at man ikke vil have skader og ødelæggelser på kørsel i risiko-fyldte områder. |
Troels Martens (skrevet 2006-02-23 18:23) | | Link | Det med at alle omlægninger skal godkendes var vist ikke helt gået op for en chauffør jeg kørte med på 550S for en par år siden. Vindebrogade foran Christiansborg var spærret pga asfaltarbejde, og alle andre linier på strækningen undtagen 550S var omlagt omkring Kalvebod Brygge. Men linie 550S kørte frem til Stormbroen, hvorfra der var spærret. Chaufføren var ikke videre stedkendt, og jeg anbefalede ham at tage turen op ad Nørregade og via Gothersgade tilbage på ruten. Men nej, nej han kunne sagtens vende der. Så han tog den ned ad Frederiksholms Kanal og rundt om Nationalmuseet, hvor gaderne er mere end almindeligt smalle og de parkerede biler holder tæt og langt ude i hjørnerne. Næppe nogen gader HUR ville godkende til buskørsel... |
Sebastian Bay-Pihl (skrevet 2006-03-12 23:32) | | Link | NÃ¥ ja, men at vende kun et par stoppesteder fra selve endestationen gavner ikke rigtigt noget. :-) |
Jef F P Pallavicini (skrevet 2006-03-13 07:55) | | Link | Det eneste jeg faktisk har set på linje 2A, det er at enkelte busser kører direkte af Terrasserne, ned til Åkandevej - Men det var i forbindelse med at Langebro havde været oppe, og der kom 4 x Linje 2A busser.. Den ene kørte så normal rute, mens den anden åbenbart var så forsinket at den skulle overhale på den måde.. |
Der kan ikke skrives nye indlæg til dette emne.
|