Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Nyheder > Nyhedsarkiv > Denne nyhed

150 år med gule vogne - fra hestesporvogn til Movia

Af Thomas de Laine

Københavnsk sporvognstog fra 1907-09
Et gult københavnsk sporvognstog bestående af vogne bygget 1907 og 1909 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Den gule farve på byens vogne har 150 års jubilæum i dag. Foto juni 2013: Thomas de Laine.

22. oktober 1863, altså for 150 år siden i dag, kørte den første sporvogn, trukket af heste, gennem Københavns gader. Linjen blev etableret det engelske selskab Copenhagen Railway Company og gik fra Frederiksberg Runddel til en endestation beliggende vest for Frihedsstøtten nær den nuværende Københavns Hovedbanegård. Englæderne indsatte gule vogne på ruten, hvis køreplan og takster klart henvendte sig mere til byens højere klasser end til pendlere.

Her får du historien om, hvordan de første sporvognes gule farve med årene kom til at dække næsten hele landet.

Copenhagen Railway Company viste sig at være kortlivet selskab. Allerede efter to år var det slut, men driften blev videreført af Kjøbenhavns Sporvei-Selskab. Både hestesporvognene og den gule farve levede også videre. Linjen fik senere linjenummeret 1 og eksisterede ind i det 21. århundrede. (Dens oprindelige rute svarer i dag til en mindre del af buslinje 26).

De følgende årtier opstod en række hestesporvognsselskaber, der drev forskellige linjer i København og på Frederiksberg. Her kan nævnes f.eks. Nørrebroes Sporvejsselskab, Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab ("forstæderne" var Nørrebro og Frederiksberg) og Sølvgadens Sporvejsselskab.

Gult i hele byen
Omkring århundredeskiftet fusionerede de forskellige hestesporvognsselskaber på københavnsk grund under navnet De kjøbenhavnske Sporveje, og en efter internationale forhold temmelig hurtig omstilling til elektrisk drift blev gennemført. Selskabet videreførte den gule og hvide farvekombination på sine sporvogne.

1. august 1911 benyttede Københavns Kommune sig af en mulighed, man havde i koncessionerne, for at overtage driften, hvorefter selskabet hed Københavns Sporveje (KS). Farverne var stadig gul og hvid.

Den gule farve kom fra 1919 også til at dække det frederiksbergske linjenet, idet Frederiksberg Kommune forpagtede driften på sit sporvognsnet til KS. Frederiksberg-vognenes røde og hvide farver blev derfor afløst af gule københavnske vogne.

Københavns Sporveje fortsatte ufortrødent med at anskaffe sporvogne og busser i lys gul farve under vindueshøjde, hvidt omkring vinduerne og med gråt tag. I 1930'erne og 1940'erne fik man dog en del vogne, der både var gule under vindueshøjde og omkring vinduerne, nemlig boggie- og scrapvognene på sporvognssiden, alle trolleybusserne og flere serier af motorbusser så som Triangel-vogne i 1930'erne og Leyland Comet-vogne efter krigen. Fra 1950'erne gik man dog på både sporvogne og busser tilbage til at have hvidt omkring vinduerne, mens man aldrig anskaffede flere trolleybusser.

I årene 1964-72 gennemførte sporvejene den systematiske overgang til busdrift, og alle de nye dieselbusser fik også det gule, hvide og grå design. Linje 1, englædernes oprindelige sporvognslinje, blev "bussificeret" 30. april 1967.

Gult til hele Hovedstadsområdet
1. oktober 1974 overtog Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) driften fra alle de 12 offentligt ejede eller dominerede busselskaber i Hovedstadsområdet, dvs. Københavns og Frederiksberg kommuner og de daværende Københavns, Roskilde og Frederiksborg amter.

Københavns Sporveje var det største selskab, mens statsbanernes røde rutebiler i området indgik som den næststørste vognpark. HT var organisatorisk på mange måder en videreførelse af sporvejenes administration. Direktøren, K.N. Andersen, kom da også fra sporvejene. Det nye trafikselskab valgte hurtigt, at alle nye busser - både bybusser, nærtrafikbusser og deciderede landevejsbusser - skulle have det gule sporvejsdesign.

Således gik det altså til, at i første omgang alle offentlige busser i Hovedstadsområdet begyndte at blive gule. De gule busser dukkede hurtigt op uden for det centrale København, for HT havde allerede inden driftsovertagelsen afgivet ordre på et større antal busser til nærtrafik- og landruterne.

HT sætter gang i "den gule feber"
Under HTs anden direktør Finn Torjussen begyndte trafikselskabet at arbejde mere med bussernes designæssige fremtræden. Det skyldtes måske direktørens private interesse for kunst og design. Under medvirken af HTs kunstneriske rådgiver (det var tider!) Lise Honoré kom man således frem til den varme, gule farve på busserne, som vi i dag kender. Man fik herved en slags pendant til Londons kendte helt røde busser.

De første helgule busser dukkede op i 1983 på forsøgsbasis. Et fåtal ældre vogne blev malet op, hvor man eksperimenterede med forskellige grå farver på taget, og der ankom enkelte nye busser i den helgule farve. Den ene af de nye busser (HT nr. 1550) var helgul med hvide vinduessprosser (indtil den i 1990'erne blev heloplakeret), mens de to andre (nr. 1539 og 1544) var totalgule, men samtidig også var forsøgsbusser for nyt indvendigt design, det såkaldte Kryger-design. Fra 1984 (bus 1528-1535, 1574-1586, og alle vogne fra nr. 1612 og op) blev alle nye busser leveret i helgul farve.

Det var også her, farven for alvor begyndte at brede sig til resten af landet. Andre byer adopterede nemlig hurtigt den varme gule farve, således at byer som Vejle, Fredericia og Aalborg i løbet af 1980'erne begyndte at male deres busser i samme gule farve. I tidsskriftet Nyt fra Busfronten blev spredningen uden begejstring kaldt "gul feber"!

Den helgule farve, der også er blevet kaldt "HT-gul", hedder i øvrigt RAL 1028 Melonengelb.

Præcisering (26. oktober 2016): "HT-gul" var oprindeligt ikke RAL 1028 Melonengelb (melongul), men en specialtoning fundet gennem de ovennævnte forsøg med bussernes design. Efter at HT i nogle år, jf. næste afsnit, havde pålagt sine entreprenører at male busserne HT-gule, blev farven og kravet fra 1995 justeret til RAL 1028. Årsagen var, at entreprenørerne fandt specialfarven dyr og besværlig, og i øvrigt ramte de ikke altid den helt rigtige nuance. RAL 1028 Melonengelb er en anelse lysere end den oprindelige HT-gule farve.

Gule entreprenørbusser
Siden de private busselskaber i Hovedstadsområdet i 1975 var blevet entreprenører for HT, havde de fået lov at køre videre med busser i deres egne farver. Flere af de private busser var f.eks. blå, nemlig hos De Blaa Omnibusser i Holte, Therkildsen i Bagsværd, Thorkils Rutebiler i Køge og Lars Iversen i Taastrup.

Men i 1989 vedtog Folketinget en ny HT-lov, der pålagde trafikselskabet, at mindst 45 procent af driften senest 1. april 1994 skulle udføres af private busselskaber på kontrakt for HT, og at disse kontrakter skulle tildeles gennem licitation. Loven betød for det første, at en del af HTs egen kørsel skulle udliciteres til private selskaber. Og for det andet at HT holdt op med at fornye de private vognmænds kontrakter via forhandling, men sendte også disse i licitation. De to første udbudsrunder, der blev gennemført i efteråret 1989, omfattede dels HT-linjer i det centrale København og dels alle entreprenørernes ruter, idet entreprenørernes tredje 5-årige kontraktperiode udløb med udgangen af marts 1990.

HT benyttede lejligheden til at indføre, at alle busser på kontrakt for trafikselskabet skulle køre i HTs helgule farve. Måske hang dette krav sammen med, at der nu ville komme private busser helt ind i Københavns centrum, hvor alle busser havde været gule i mands minde, hvad man herved ønskede at fastholde. Og måske var det ubehag ved udsigten til hyppigt skiftende busfarver på de private ruter, når kontrakter udløb, og nye busselskaber tog over.

Nye entreprenørbusser skulle være gule, og ældre vogne, der blev heloplakeret, skulle også have den gule farve, men i de første kontrakter accepteredes det, at brugte vogne beholdt deres hidtidige design.

1. april 1990 begyndte der således at køre entreprenørbusser gennem Københavns gader - nogle i helgul farve og andre i private farver. Samtidig dukkede de første gule busser op på entreprenørernes "egne" ruter. Her var premieren ironisk nok hos firmaet De Blaa Omnibusser i Holte!

Entreprenørerne havde lov til at placere egne navnetræk og farver mv. i tagkanten på busserne. Dette blev fra midten af 1990'erne ændret til et ret begrænset areal nederst på vognsiderne ved siden af vægttabellen.

De løbende leveringer af nye busser kombineret med større renoveringsprojekter for HTs egen buspark og designkravene i licitationskontrakterne førte til, at de sidste busser i ikke-gult design forsvandt i løbet af 1996 - 12 år efter farvens indførelse på HTs eget materiel. Bus Danmark (det gamle HT-driftsselskab udskilt som selvstændigt aktieselskab) tog de sidste fire busser i det gamle KS-design ud af drift (nr. 1291, 1351, 1568 og 1569), og de sidste entreprenørbusser i firmaernes egne farver blev udrangeret fra rutekørslen (De Blaa Omnibusser nr. 12 og 13) eller malet helgule (De Hvide Busser nr. 19).

Pudsigt er det i øvrigt, at de eneste to entreprenører, der har overlevet licitationerne siden 1989, begge har "farvenavne", nemlig De Blaa Omnibusser og De Hvide Busser. Begge selskaberne har i dag en vognpark bestående udelukkende af helgule busser.

Hele Sjælland
HT blev i 2000 afløst af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), hvilket aldrig førte til noget designskifte. Det blev heller ikke tilfældet, da alle tre trafikselskaber øst for Storebælt ved kommunalreformen blev lagt sammen til Trafikselskabet Movia. Her valgte man nemlig, nok bl.a. af økonomiske årsager, at fastholde farven på langt hovedparten af den sammenbragte vognpark, nemlig "HT-gul".

Hovedsageligt i takt med kontraktudløb og genudbud er den gule farve således især i årene 2008-10 blevet dominerende også på Vest- og Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn. Beboere i deciderede udkantsområder på f.eks. Lolland har altså i dag gule rutebiler, fordi der var for 150 år siden var et engelsk selskab, der indsatte nogle få gule hestesporvogne i København!

Næsten hele landet...
Efter halvandet århundrede kan man konstatere, at hele Sjælland med øer har fået gule busser. Det samme gælder alle bybusser i Region Nordjylland og i den jyske del af Region Syddanmark. Trafikselskabet i Region Midtjylland har også gule bybusser, men her har man valgt en mere sennepsgul farve adopteret fra Århus Sporveje. Alle tre jyske trafikselskaber har til gengæld rutebiler i andre farver.

Den store undtagelse fra den gule farve er Fyn, der er klinisk renset for gule busser.

Mod øst ses det, at den seneste leverance af nye busser til Bornholm er blevet helgule, selv om øen ellers tidligere havde lagt sig fast på DSB-røde busser. Går turen til Bornholm via Ystad, kan man i øvrigt nyde synet af Skånetrafikens helgule rutebiler på turen gennem Sverige.

Så selv om Københavns første sporvejsselskab kun levede godt to år, kom det indirekte til at sætte et ganske tydeligt præg på landets kollektive trafik.

Se også:

Oktober-nummeret af Sporvejshistorisk Selskabs blad Bytrafik indeholder en god artikel om den mere sporvejsmæssige del af 150-året for sporvogne i København, hvor der også ses på, hvad der skete andre steder i verden på samme tid.

Historien om den første københavnske sporvognslinje og udviklingen mod et samlet trafikselskab for København kan læses i John Kåre Bjørnsons bog Linie 1 - hovedstaden får trafikselskab, der blev udgivet af Sporvejshistorisk Selskab omkring 125-årsjubilæet i 1988. Bogen giver også beslutningen om overgang til busdrift en kritisk behandling.

Vognstyrer.dk fortæller om de forskellige tidlige sporvejsselskaber i København.

Om HT, selskabets buspark og forsøgene med nyt design i 1983-84 kan der læses i Kai W. Mosgaards 10 år med HT busser, der blev udgivet af Sporvejshistorisk Selskab ved trafikselskabets 10-årsjubilæum i 1984.


 
 
Printervenlig version

Nyhedsoversigten
Nyhedsarkivet

 Opdateret sidst:
26. oktober 2016

Printervenlig version

 Seneste nyheder
Danmarks Busmuseum har overtaget Busbevarelsesgruppens samling (22. maj 17)

Nye ejere bag Umove (31. mar. 17)

Movias 15. udbud afgjort (13. mar. 17)

Myldretid 18 år (25. jan. 17)

A-busserne får frit flow - og siger farvel til laventré (23. dec. 16)

"Boganmeldelse": S-togskøreplanen fra 30. januar 2017 (29. nov. 16)

Ny transportminister: Ole Birk Olesen (28. nov. 16)

Direktørskifte på Jernbanemuseet (1. nov. 16)

Bynet 2019 - Københavns buslinjer efter metrocityringen (20. okt. 16)

Mere om Movias 15. udbud (18. okt. 16)

Ny bog: Busserne fra Sorø (15. okt. 16)

Movias 15. udbud i gang (27. sep. 16)

Nye og evaluerede elbusser i Hovedstadsområdet (5. sep. 16)

Keolis vandt linje 65E (8. jun. 16)

Leasing af elbusser til Movia er sendt i udbud (23. maj 16)

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/nyheder/nr/844
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.