Af Thomas de Laine

South Yorkshire Transport 2013 på sin faste rute X91 i Sheffield, marts 1989. Foto: Anthony Poole.

I 1980'erne blev en serie danskbyggede Leyland-DAB-ledbusser leveret til den engelske by Sheffield. Det er Englands fjerdestørste by, og den største by i South Yorkshire. Én af disse busser er nu overgået til bevaring.

Det er South Yorkshire Transport Trust (SYTT) i Sheffield, der bevarer bussen. SYTT, der er en slags "Busbevarelsesgruppen Sheffield", er grundlagt i 2007 af fem entusiaster med henblik på at bevare tidligere South Yorkshire-busser. Man er siden kommet til at råde over et ganske stort antal busser og har fået base i den tidligere Tinsley-sporvognsremise i Sheffield.

Trafikselskabet South Yorkshire PTE (PTE står for Passenger Transport Executive) i Sheffield modtog 13 Leyland-DAB serie 7-ledbusser i 1985 fordelt på 10 busser med bybusindretning (nr. 2001-2010) og døre 2-2/2-0 og 3 med rutebilindretning (nr. 2011-2013) og døre 2-2/0-0 - rutebilerne til brug på rute X91 til Thurnscoe. Det er den sidst leverede af disse busser, nr. 2013, der nu er overgået til bevaring.

Efter "dereguleringen" i 1986 var det ikke længere lovligt for South Yorkshire PTE at udføre buskørsel selv, og trafikken inklusive de ét år gamle DAB-ledbusser overgik derfor i 1986 til det nydannede, men stadig offentligt ejede South Yorkshire Transport (SYT). I 1993 blev SYT dog privatiseret, idet busselskabet solgtes til medarbejderne, der havde dannet Mainline Group. Mainline blev i 1998 en del af FirstGroup, der i Danmark for tiden er mest kendt som den skotske partner i DSBFirst, og kom snart til at hedde First Mainline for nu at gå under navnet First South Yorkshire. Fra 2000 udrangeredes serie 7'erne, og i 2000 kom den nu bevarede bus til Bath Bus Company, der kører sightseeingbusser i Bath. Siden 2003 har den derudover haft endnu et par ejere. Den ankom til SYTTs depot i Sheffield i går 5. juli.

De 13 serie 7-ledbusser til Sheffield var i øvrigt ikke de eneste Leyland-DAB-ledbusser, der blev bygget til England. I 1970'erne havde Leyland nemlig det problem, at 680-busmotoren ikke var kraftig nok til ledbusser. Det dengang Leyland-ejede DAB i Silkeborg fandt imidlertid på at tilpasse Leylands turboladede 690-lastbilmotor til busser. Et mindre antal Leyland-DAB-ledbuschassiser med 690-motor blev i årene 1979-81 eksporteret fra DAB til England, hvor nogle fik påbygget Leyland National-lignende karrosserier på Leylands fabrik i Workington og andre fik karrosserier fra Charles H. Roe i Leeds. Nogle af disse busser blev i øvrigt prøvekørt af netop South Yorkshire PTE (med numrene 2008-2011, der altså senere genbrugtes) som et toårigt forsøg, hvor man ville finde ud af, om man kunne bruge ledbusser til noget. Det kunne man åbenbart, men ikke de fire prøvevogne... Eneste egentlige køber til 690-ledbussen var British Airways, der brugte syv styk til kørsel på airside i Heathrow-lufthavnen. To af disse tidlige Leyland-DAB-ledbusser, begge med Leylands eget karrosseri, er udtaget til bevaring i andet regi, men deres status kendes pt. ikke.

Data på SYT 2013: Leyland-DAB 7-1735L årg. 1985, stelnr. 8500203, komm.nr. 38022. I Sheffield bus 2013 med reg.nr. C113 HDT, men hos senere ejere (og stadig umiddelbart efter SYTTs overtagelse) reg.nr. BBZ 6818.

Kilder: SYTT på Facebook; Wikipedia mm.