Af Thomas de Laine

Århus-bybus med røde hjørner på Banegårdspladsen i Århus 16. maj 2011. Foto: Peter Berggrén Brandsen.

A-busfeberen har også ramt Århus, som 8. august 2011 indfører et helt nyt bybusnet med 6 A-buslinjer som grundstamme. I modsætning til det københavnske A-busnet sker indførelsen dog som en samlet omlægning, en såkaldt big bang-implementering. Ifølge Midttrafik vil det være den største samlede busomlægning i Danmarkshistorien.

Det nye linjenet har været forberedt gennem længere tid. I det igangværende udbud af bybuskørsel i Århus indgår to af de nye A-buslinjer, og fra midten af maj har en bus i A-busdesign kunnet ses i bybustrafikken.

Designmæssigt har man valgt at lægge sig efter København: Busserne får røde hjørner front/dørside og bagende/vinduesside. Dog er den røde farve noget mørkere, hvad der også passer bedre til den mere sennepsfarvede gule bybusbemaling hos Midttrafik.

Det nye linjenet
A-busnettet er baseret på få, højfrekvente linjer. Linjerne 1A-4A er fire radiallinjer ad de store indfaldsveje, mens linje 5A og 6A er tværlinjer på Ringgaden henholdsvis Ringvejen. I dagtimerne vil A-buslinjerne køre med 5-10 minutters mellemrum. Når skiftedagen i august er passeret, vil ca. 70 pct. af alle boliger og arbejdspladser i Aarhus Kommune have højst 400 meter til et busstoppested. De seks A-buslinjer vil køre således:

• Linje 1A: Trige/Lystrup-Skejby Sygehus-Randersvej-Banegårdspladsen-Skanderborgvej-Hasselager-Kolt
• Linje 2A: Skejby Sygehus-Hasle-Paludan Müllers Vej-Banegårdspladsen-Holme
• Linje 3A: Tilst-Jernaldervej-Viborgvej-Banegårdspladsen-Rutebilstationen
• Linje 4A: Brabrand-Silkeborgvej-Banegårdspladsen-Skanderborgvej-Søndervangs Allé-Tranbjerg Øst/Tranbjerg Vest
• Linje 5A: Marienlund-Ringgaden-Tangkrogen
• Linje 6A: Risskov-Ringvejen-Skåde

Herudover vil der være et antal supplerende bybuslinjer, der ikke har A-busstatus, og som i lighed med København alle har tocifrede numre mellem 11 og 20.

Kort sagt er princippet altså at koncentrere trafikken på nogle store linjer, der er rygraden i betjeningen. Det giver et enklere linjenet og nogle frekvenser, der i vid udstrækning overflødiggør et kig i køreplanen. Prisen er til gengæld, at der er flere rejserelationer, der vil indebære skift, end ved et system med mange lavfrekvente buslinjer, der hver især har forskellig rute. Erfaringen fra København har været, at A-buslinjerne tiltrækker passagerer. Til gengæld bliver de øvrige linjer mindre attraktive.

Fra omkring 1. juni vil man kunne se de nye århusianske køreplaner på nettet på den særlige side Nytbusnet.dk. Indtil 8. august gælder sidste års køreplan - det vil sige, at sommerkøreplanen 2010 også vil gælde som sommerkøreplan for perioden 26. juni-7. august 2011.

A-bussernes historie
Århus er som bekendt sjældent gået i de andres fodspor rent busmæssigt, men med A-busnettet følger man altså Københavns eksempel. Også i København er A-busserne dog af forholdsvis ny dato. De første A-busser begyndte at rulle i hovedstaden samtidig med åbningen af metroens første etape i oktober 2002. Indførelsen skete i tre omgange, hvorfor A-busnettet først var komplet fra december året efter.

A-busserne var egentlig en idé, det daværende HT havde haft i nogle år, og som bl.a. havde været i brug flere steder i udlandet. Ved dannelsen af HT i 1970'erne havde man groft sagt overtaget et A-busnet fra Københavns Sporveje. Linjenettet bestod nemlig dengang af et antal store buslinjer - typisk tidligere sporvognslinjer - med stop ved alle stoppesteder og rigtig mange afgange. Til gengæld var der på mange strækninger heller ikke andre linjer. Amagerbrogade havde f.eks. kun linje 2, det meste af Frederikssundsvej kun linje 5 osv.

I de følgende 25 år udviklede HT imidlertid linjenettet til at bestå af langt flere linjer og linjevarianter. Der opstod f.eks. hurtigbuslinjer i myldretiden, og op gennem 1990'erne ændredes mange strækninger til S-busbetjening, hvor en højfrekvent S-buslinje med få stop blev hovedlinjen og typisk havde en parallelt kørende "almindelig" linje med færre afgange og stop ved alle stoppesteder. Metroens komme skulle blive anledning til at gå tilbage fra det efterhånden uoverskuelige system med mange linjer til et mere overskueligt system med få, højfrekvente linjer. Som arbejdstitel blev det nye system kaldt for stambusnettet, men diverse overvejelser om navn og design endte med det ikke specielt opfindsomme "A-bus"-begreb.

I Aalborg blev bybusnettet også omlagt til et "stambusnet" i foråret 2004, men her blev navnet "metrobusser". Aalborg landede på samme vis på den røde farve, men i en udgave, hvor hele bussen er rød. Siden december 2009 er A-busserne begyndt at blive udbredt inden for Movias område, hvor flere købstadskommuner har ønsket deres eget lille A-busnet. Ringsted skulle blive første by med linje 401A, og et år senere fulgte Køge med linje 101A og 102A og Næstved med linje 601A. Roskilde er, når dette skrives, i gang med planlægningen af deres A-busnet, der får 200-numre. Endelig fik København en syvende A-buslinje i oktober 2010, hvor linjen i City med små elbusser blev ændret til A-buslinje 11A. Den jyske hovedstad bliver næste A-busby i rækken.