Myldretid

Menu

NyhederNyhedsarkiv2011

Sydtrafiks 5. udbud: Rutebilselskabet Haderslev vinder ruter fra Arriva

Af Thomas de Laine

Sydtrafik afgjorde 28. januar sit 5. udbud. Resultatet har virkning fra 26. juni.

Rutebilselskabet Haderslev vandt kørslen på en række ruter i Haderslev-området, som Arriva hidtil har kørt. I denne kontrakt, som varer i 8 år, indgår også driften af Haderslev Busstation og Haderslev bybusser. Derudover fik Rutebilselskabet Haderslev X-Bus-rute 900X på en 6-årig kontrakt. Rutebilselskabet Haderslev har tidligere kørt ruterne i området og vender altså nu tilbage. For Arriva betyder dette, at der må afgives 23 busser og ca. 55 medarbejdere.

Thykjær genvandt sin kørsel i Tønder-området på en 4-årig kontrakt.

Bortset fra driften af Haderslev Busstation er de nye kontrakter blevet noget dyrere end den nuværende kørsel. Region Syddanmark må betale 12,6 pct. mere for den regionale kørsel, mens Tønder Kommune kommer til at give 13,3 pct. mere for sin kørsel. Haderslev Kommune skal kun betale 1,5 pct. mere.

Sydtrafik forklarer prisstigningen med den ret begrænsede konkurrence. Kun fire busselskaber havde afgivet tilbud, og det var - udover de to vindere - Arriva og Bjert Busser. Heraf havde Thykjær og Bjert Busser hver især kun budt på én af de tre udbudsenheder.

Kilde: Pressemeddelelse fra Sydtrafik 28.01.11; liste over modtagne tilbud 09.12.10