Myldretid.dk (til forsiden)
 
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Video   Garagefakta   Busbasen   Vognlister   Links
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Postlister & nyhedsbreve   Kontakt

  Du er her: Forside > Nyheder > Nyhedsarkiv > Denne nyhed

Indsættelse af nye DSB-dobbeltdækkere i gang

Af Thomas de Laine

De første tre togstammer med nye dobbeltdækkervogne til den sjællandske regionaltrafik er nu kommet i drift hos DSB. Søndag og mandag indsattes de første to stammer på Sydbanen og i dag indsættes den tredje stamme på Nordvestbanen. I alt har DSB modtaget 12 af de 45 nye vogne, som i løbet af de næste måneder betyder et farvel til hovedparten af de gamle, blå Bn-vogne.

I alt 17 daglige afgange er med de tre stammer gået fra Bn-vogne til dobbeltdækkere. Yderligere to togstammer er klar til transport fra Tyskland, skriver DSB i dag. De nye dobbeltdækkervogne skal ligesom de 67 vogne af samme type, som DSB har kørt med i en årrække, trækkes af ME-lokomotiverne. DSB har stadig 35 ud af de oprindeligt 37 (ME 1510 er udrangeret og 1507 er hensat), men allerede i 2010 ventes udrangeringen af denne lokomotivtype at begynde.

De elektriske EA-lokomotiver, der i dag kører flere regionaltog med Bn-vogne mellem Østerport, Roskilde og Ringsted, har ikke ZWS-fjernstyring til dobbeltdækkerne og kan derfor ikke bruges sammen med dem. ME'erne tager over, og derfor kommer denne type lokomotiver fra og med køreplan 2010 til at køre 15 pct. flere kilometer. DSB har for tiden seks EA-lokomotiver.

Dobbeltdækkerne er fabriksnye og bygget af Bombardier. De er leasede, ligesom de tidligere modtagne dobbeltdækkervogne, og brugen af dobbeltdækkere skal efter planen ophøre, når IC4 har erstattet IC3 i fjerntrafikken, hvorefter IC3 træder i stedet for de lokomotivtrukne tog på Sjælland.

Kilde: DSB i dag 17.11.09

Se også:

Nye DSB-dobbeltdækkere under levering (1. sep. 09)


 
 
Printervenlig version

Nyhedsoversigten
Nyhedsarkivet

 Opdateret sidst:
17. november 2009

Printervenlig version

 Seneste nyheder
NTs 17. udbud i gang: Nettolignende kontrakt om rute 60E (18. aug. 10)

Movias 4. servicebusudbud afgjort (17. aug. 10)

Anden del af sporarbejdet på Nordbanen i gang (17. aug. 10)

Første IC2 har forladt produktionen (17. aug. 10)

Midttrafiks 19. udbud: Malling Turistbusser vinder ny pendlerrute (17. aug. 10)

Kraftig regn generer Hovedstadens kollektive trafik (17. aug. 10)

Nyt dansk sporvejsforum (16. aug. 10)

Gode resultater af hybridbusprøvekørsel (16. aug. 10)

Metrotog med færre sæder testes (12. aug. 10)

Lille Syd-udbuddet er aflyst (11. aug. 10)

Fredag er det slut med blå regionaltogsvogne (10. aug. 10)

Rådhuspladsen i forandring (9. aug. 10)

Movias kvalitetspriser uddelt (26. maj 10)

Fire måneder med togbusser til Hillerød (24. maj 10)

Netbus prøvekører hybridbus på linje 5A (21. maj 10)

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Video | Garagefakta | Busbasen | Vognlister | Links
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Postlister & nyhedsbreve | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/nyheder/nr/652
Copyright © 1999-2010 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.