Myldretid

Menu

NyhederNyhedsarkiv2009

Sjællandske kommuner i kamp om jernbaneløsning

Af Thomas de Laine

De sidste mange år har det været debatteret, om en udvidelse af kapaciteten på jernbanestrækningen mellem København og Ringsted skal ske i form af en udvidelse af den eksisterende bane over Roskilde med et femte spor eller som en ny bane over Køge. Efterhånden tegner der sig et billede af politisk flertal for nybygningsløsningen, bl.a. set i lyset af Transportministerens seneste udtalelser. Der er til efteråret lagt op til den længe ventede politiske beslutning om spørgsmålet.

Men vestegnskommunerne langs den gamle strækning er ikke så glade for ideen om en ny bane. De frygter øjensynligt at miste nogle af deres tog. Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler er talsmand for de ti kommuner og peger i Berlingske Tidende 20. august på, at Københavns Hovedbanegård sætter en kapacitetsgrænse, der betyder, at hvis der skal være plads til togene, der ind kommer ind via den nye bane, må der blive færre tog ad den gamle bane til København. "Så længe Hovedbanegården ikke bliver udbygget, er der ingen gevinst ved den nye jernbane," siger han. Hertil svarede Transportministeren i en pressemeddelelse 25. august, at "Eventuelle fremtidige udfordringer med manglende kapacitet på Københavns Hovedbanegård er at vende tingene på hovedet. Faktum er, at fordelene ved en ny bane mellem København og Ringsted over Køge opnår vi med den nuværende kapacitet på Københavns Hovedbanegård. Og de fordele vil blot blive endnu større end vi regner med nu, hvis man senere måtte beslutte sig for at udbygge Hovedbanegården."

I juli beskyldte Ziegler Trafikstyrelsen for at tilbageholde tredimensionelle visualiseringer af den nye banes indgriben i landskabet, og han hævder, at den samfundsøkonomiske vurdering af projektet er bygget på opskruede forventninger til passagertallene. Han tror ikke på, at der vil komme så mange nye passagerer fra området syd for Køge, som forudsat. Trafikstyrelsen afviser at have fiflet med tallene.

For nylig blandede 14 andre kommuner sig i debatten. Blandt andre Aalborg, Odense og Esbjerg ønsker, at politikerne vælger at bygge en ny bane over Køge. Ellers mener de ikke, "timeplanen" - med kun én times køretid fra København til Odense, fra Odense til Århus og Århus til Aalborg - kan blive til virkelighed. De fleste andre af de 14 kommuner vil være i ret tæt berøring med en ny bane og vil således opnå kortere rejsetid til København. De øvrige kommuner er nemlig Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg og Køge.

DSB ønsker ny bane
Senest har DSB meldt sig på banen med argumenter for den nye bane over Køge. Administrerende direktør Søren Eriksen siger, at det er den løsning, der skaber den største udvidelse af kapaciteten ind og ud af København, og at det ikke som femtesporsløsningen vil give store trafkale gener i anlægsperioden. At Hovedbanegården kræver en ombygning til fire milliarder kroner, kalder han en misforståelse: "Man skal under alle omstændigheder og inden for en kortere årrække tage stilling til spørgsmålet om, hvordan vi kan få flere tog ind til Københavns centrum, og dermed Københavns Hovedbanegård. Det kan hverken et 5. spor eller en ny bane over Køge ændre på, og det hører derfor slet ikke hjemme i den her diskussion," siger han til personaleavisen DSB i dag.

Tværtimod vil den nye bane muliggøre DSB-planer om en forbedret betjening af Hedehusene, Trekroner, Roskilde, Viby og Holbæk-Kalundborg-strækningen, fordi de lyntog, internationale tog og godstog, der flyttes til den nye bane, vil frigøre plads på skinnerne til flere almindelige passagertog. Søren Eriksen erkender dog, at han allerede nu kan mærke et kapacitetsproblem på Hovedbanegården.

Hvem har så ret?
Set rent jernbaneteknisk, er der næppe nogen tvivl om, at kapaciteten vil blive mest forøget med en ny bane over Køge, ligesom regulariteten på strækningerne vil være bedre. Derimod vil en udvidelse med et femtespor på den gamle strækning mellem Vigerslev og Høje Taastrup formentlig give så lidt kapacitetsudvidelse, at den hurtigt er brugt op. Den nye bane vil også give kortere rejsetider for de, der skal rejse længere end København-Ringsted. Til gengæld bygger kampen mellem kommunerne omkring den gamle strækning på den ene side og de sydøstsjællandske kommuner på den anden side nok delvist på en misforståelse: De tog, Roskilde mister, er gennemkørende lyntog, internationale tog og godstog, som alligevel kun har begrænset betydning for pendlerne, og de vil også have begrænset betydning for kommunerne langs den nye bane, som de flyttes hen til. Fordelen for begge de to grupper af kommuner ved en ny bane er derimod, at den ekstra kapacitet, der opstår, delvist kan bruges til at lave flere mere lokale forbindelser - altså flere tog til Holbæk-Kalundborg, flere tog, der standser ved de små stationer omkring Roskilde (Viby, Borup, Hedehusene og Trekroner), og hurtige regionaltog mellem København og strækningen Køge-Næstved.

I vore dage er nye danske jernbanestrækninger en sjældenhed, men historisk har der været mange diskussioner, når nye baners linjeføring skulle lægges fast. Flere byer kæmpede med hinanden om at få jernbanen, og samtidig måtte man afveje ønsket om at komme forbi bestemte byer med ønsket om en nogenlunde direkte linjeføring. Resultatet har ikke hver gang været til flertallets bedste.

Kilder: Berlingske.dk 17.07., 18.08., 19.08., 24.08.09; pressemeddelelse fra Transportministeret 25.08.09; DSB i dag 25.08.09