Myldretid

Menu

NyhederNyhedsarkiv2007

Stadig ledbusser på 300S

Af Thomas de Laine

Myldretid skrev i oktober, at ledbusserne ville forsvinde fra Movias linje 300S og dermed fra Hovedstadsområdet. Det har da også tidligere været planen, idet et antal overtallige busser fra linje 5A var planlagt overført til linje 300S som erstatning.

Denne plan er ikke blevet til virkelighed - i hvert fald ikke endnu. I skrivende stund kører der fortsat ledbusser på linje 300S, og busserne fra linje 5A er ikke i drift.

300S mister dog senest ledbusserne i efteråret 2008, hvor en ny kontrakt på linjen træder i kraft.

Myldretid beklager fejlen!