Myldretid.dk (til forsiden)
 
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Video   Garagefakta   Busbasen   Vognlister   Links
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Postlister & nyhedsbreve   Kontakt

  Du er her: Forside > Nyheder > Nyhedsarkiv > Denne nyhed

Kronprins, taler og koncert når metroen til Lufthavnen åbner

Af Thomas de Laine

Metrotog på strækningen til Lufthavnen
I flere måneder har der været prøvekørsler med tomme metrotog mellem Lergravsparken og Lufthavnen - en slags "flyvende hollænder". To metrotog mødes lidt syd for Amager Strand station tre uger inden indvielsen. Foto: Thomas de Laine.

Snoren til den nye metrostrækning mellem Lergravsparken og Lufthavnen klippes på næste fredag, 28. september. Det sker i Lufthavnen kl. 14.45, og det bliver kronprins Frederik, der styrer saksen. Banen er jo i princippet ikke ny, men en genåbning af en del af Amagerbanen. Og dronningen indvier kun nye jernbanestrækninger.

Kronprinsen kører til Lufthavnen med et særtog, der afgår fra Kgs. Nytorv kl. 14.05. Med samme tog er den nye transport- og energiminister Jakob Axel Nielsen, næstformand for Københavns Borgerrepræsentation Jesper Christensen, Frederiksbergs borgmester Mads Lebech, Ørestadsselskabets bestyrelsesformand Henning Christophersen, administrerende direktør Jens Kramer Mikkelsen og endelig viceadministrerende direktør Anne-Grethe Foss. Særtoget kører uden stop til Lufthavnen, hvor Lufthavnens administrerende direktør Brian Petersen tager imod. I Lufthavnen er der åbningsreception for indviede gæster, mens offentligheden henvises til begivenhederne på de fire andre nye metrostationer.

Det første officielle tog kører fra Lufthavnen, når snoren er blevet klippet, og stationen i Lufthavnen er åben for publikum fra kl. ca. 14.55. På det tidspunkt forventes det første ordinære tog at ankomme til Lufthavnen.

Åbningen fejres også på de øvrige nye stationer, nemlig Øresund, Amager Strand, Femøren og Kastrup. Kl. 14.30-17 er der åbningsreceptioner med lokale talere, og på Amager Strand station er der særligt fokus på børnefamilierne med skattejagt, brygning af myntesaft og meget andet i tidsrummet 15.30-19. På Femøren arrangeres en koncert med tre nye elektrorockbands - Veto, Marvel Hill og Turboweekend - og dette arrangement ventes især at lokke de 15-30-årige til. Koncerten finder sted kl. 17-21, og entreen er gratis.

Sidst men ikke mindst er det gratis at køre med metroen mellem Lufthavnen og Kgs. Nytorv på indvielsesdagen fra kl. 14.50 til 01.00.

Kilde: Amagerbladet.dk 17.09.07 [http://www.amagerbladet.dk/?id=9624&dbid=170079&sted=amager&no_cache=1, 19.09.07]

Se også:

Metro til Lufthavnen fra 28. september (30. maj 07)

Billeder fra Københavns metro

Oversigt over metrodriftens historie


 
 
Printervenlig version

Nyhedsoversigten
Nyhedsarkivet

 Opdateret sidst:
19. september 2007

Printervenlig version

 Seneste nyheder
NTs 17. udbud i gang: Nettolignende kontrakt om rute 60E (18. aug. 10)

Movias 4. servicebusudbud afgjort (17. aug. 10)

Anden del af sporarbejdet på Nordbanen i gang (17. aug. 10)

Første IC2 har forladt produktionen (17. aug. 10)

Midttrafiks 19. udbud: Malling Turistbusser vinder ny pendlerrute (17. aug. 10)

Kraftig regn generer Hovedstadens kollektive trafik (17. aug. 10)

Nyt dansk sporvejsforum (16. aug. 10)

Gode resultater af hybridbusprøvekørsel (16. aug. 10)

Metrotog med færre sæder testes (12. aug. 10)

Lille Syd-udbuddet er aflyst (11. aug. 10)

Fredag er det slut med blå regionaltogsvogne (10. aug. 10)

Rådhuspladsen i forandring (9. aug. 10)

Movias kvalitetspriser uddelt (26. maj 10)

Fire måneder med togbusser til Hillerød (24. maj 10)

Netbus prøvekører hybridbus på linje 5A (21. maj 10)

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Video | Garagefakta | Busbasen | Vognlister | Links
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Postlister & nyhedsbreve | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/nyheder/nr/481
Copyright © 1999-2010 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.