⛐
Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.
Nyheder ➜ Nyhedsarkiv ➜ 2005 ➜
Århus Amts 3. udbud afgjort
Af Thomas de Laine
Vinderne af Århus Amts 3. udbud af buskørsel valgtes 20. januar af amtets udvalg for miljø og trafik. Udbuddet omfatter ca. 43 pct. af rutebilkørslen i amtet, idet amtet ikke har et trafikselskab, hvorfor ruter inden for de enkelte kommuner udbydes af kommunerne selv.Taberne blev i denne omgang især Connex, og Fårup Rute og Turistbusser og Abildskou udgår helt som entreprenører for amtet. Omvendt vinder De Grønne Busser meget, og PP Busselskab og Todbjerg City bliver nye entreprenører. Amtet sparer ca. 6,2 mill. kr. om året ved at vælge, som det har gjort, og besparelsen kommer den kollektive trafik til gode, hvis det står til udvalgsformand Erik Poulsen (V), der vil have reducerede takststigninger og mere busprioritering mv. for pengene.
De nye kontrakter gælder i 6 år fra 19. juni 2005.
De i alt 78 busser og 215.000 køreplantimer blev fordelt mellem de 11 tilbudsgivere på baggrund af 86 tilbud. Resultatet linie for linie blev som følger:
Connex:
Rute 131
De Grønne Busser:
Rute 111, 114, 115, 117, 118, 223, 313 og 314
Svidt, Mundelstrup:
Rute 112
Todbjerg City:
Rute 116
PP Busselskab:
Rute 113, 913X og 918X
Bent Thykjær:
Rute 230
Wulff Bus:
Rute 231, 234, 235, 237 og 238
Kilder: Pressmeddelelse fra Århus Amt 20.01.05 [http://www.aaa.dk/aaa/Kom-nyheder?nyhedId=122325]