Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Nyheder > Nyhedsarkiv > Denne nyhed

Larsen Turistbusser ikke helt konkurs

Af Thomas de Laine

Den 6. oktober kom Myldretid for skade at påstå, at Larsen Turistbusser var gået konkurs. Det har senere vist sig ikke at være helt rigtigt.

Færdselsstyrelsen inddrog selskabets køretilladelser, efter at have givet HUR og Københavns Amt, som selskabet kørte for, et varsel. Årsagen var, at Larsen Turistbusser har en stor gæld til Told og Skat på to-tre millioner kr. Også Mercedes-Benz, der har leveret flertallet af selskabets busser, og Forstædernes Bank, har penge til gode. Den 31. maj 2000 havde selskabet en gæld på 27 mill. kr.

Larsen Turistbusser kørte en stor mængde handicapkørsel for HUR, og havde også kørsel for Københavns Amt. Herudover havde selskabet kørslen på HT-linie 38 i Lufthavnen (2 busser) og linie 847 i Glostrup (1 bus).

Kørslen på servicebuslinie 847 i Glostrup overgik 8. oktober til ES Bus i Roskilde, mens City-Trafik 24. september overtog linie 38 i Lufthavnen. Handicapkørslen for HUR er overgået (pr. 12.10 vist nok) til Falcks Redningskorps, Arriva Person- og Handicapservice, Codan Taxi, Lyngby-Holte Taxi og Søren Andersen. Kørslen genudbydes nu i et hasteudbud, og ny kontraktbegyndelse forventes at blive 1. januar 2002.

Tidligere har Combus været i farezonen for at få inddraget sine køretilladelser, men det skete aldrig.

Larsen Turistbusser havde 220 ansatte, hvoraf i hvert fald de 190 er fyret. Af de 104 busser, blev 80 handicapbusser fredag d. 5. oktober solgt til Vejstruprød Busimport. Derudover har ES Bus overtaget den ene af selskabets DAB-servicebusser (reg. nr. RV 90 709). Mercedes Cito-bussen, der siden sommeren har været benyttet på linie 38 i Lufthavnen, er i september tilbageleveret (det var kun en lånevogn). De tre busser af samme type, som Larsen Turistbusser havde bestilt, kommer næppe til at betjene linierne.

Kilder: Pressemeddelelse fra HUR 12.10.01; Børsen 09.10.01; Busfronten nr. 156/oktober 2001; chauffør hos City-Trafik Casper Jensen og Busfrontens e-mail-debatliste

Se også:

Larsen Turistbusser konkurs (6. okt. 01)
Combus kan miste køretilladelser (29. jun. 00)

Entreprenørfakta for Larsen Turistbusser
 
 
Printervenlig version

Nyhedsoversigten
Nyhedsarkivet

 Opdateret sidst:
18. oktober 2001

Printervenlig version

 Seneste nyheder
Danmarks Busmuseum har overtaget Busbevarelsesgruppens samling (22. maj 17)

Nye ejere bag Umove (31. mar. 17)

Movias 15. udbud afgjort (13. mar. 17)

Myldretid 18 år (25. jan. 17)

A-busserne får frit flow - og siger farvel til laventré (23. dec. 16)

"Boganmeldelse": S-togskøreplanen fra 30. januar 2017 (29. nov. 16)

Ny transportminister: Ole Birk Olesen (28. nov. 16)

Direktørskifte på Jernbanemuseet (1. nov. 16)

Bynet 2019 - Københavns buslinjer efter metrocityringen (20. okt. 16)

Mere om Movias 15. udbud (18. okt. 16)

Ny bog: Busserne fra Sorø (15. okt. 16)

Movias 15. udbud i gang (27. sep. 16)

Nye og evaluerede elbusser i Hovedstadsområdet (5. sep. 16)

Keolis vandt linje 65E (8. jun. 16)

Leasing af elbusser til Movia er sendt i udbud (23. maj 16)

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/nyheder/nr/177
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.