⛐
Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.
Nyheder ➜ Nyhedsarkiv ➜ 1999 ➜
Første del af Combus solgt
Af Thomas de Laine
Som bekendt skal Combus sælges. Man er endnu ikke nået dertil, hvor aktierne skifter ejer, men forberedelserne er i fuld gang. Én af forberedelserne fandt sted den 1. marts 1999, hvor Auto Paaske købte Combus' daværende Busområde International, der udfører diverse kørsel, der minder om turistbuskørsel samt forskellige mere specielle ruter, f.eks. den mellem Kastrup Lufthavn og Havnegade.Auto Paaske overtager samtlige aktiviteter, busser, inventar osv. og har indgået lejemål med Combus om anlægget på Amager. Det gamle personale på omkring 40 medarbejdere forstsætter også bortset fra de tjenestemandsansatte chauffører, der der er overgået til Region København. Auto Paaske viderefører Bo. International som et selvstændigt aktieselskab under navnet Combibus med Flemming Olsen som chef. Auto Paaske har efter købet omkring 80 turistbusser.
Den gamle opdeling i Combus i busområder ("Bo.'er", endnu tidligere kaldet rutebilområder, "Ro.'er") er nu forladt til fordel for en opdeling i regioner. Der er fem regioner: Nord, der omfatter tidl. Bo. Viborg og Aalborg, Midt, der omfatter tidl. Bo. Århus og Herning, Syd, der omfatter tidl. Bo. Vejle og Sønderborg, Storebælt, der omfatter tidl. Bo. Fyn og Sjælland, og endelig København, der omfatter tidl. Bo. København. Bo. International og Bo. Bornholm er af gode grunde ikke med i opdelingen. Alle fem regioner har mellem 180 og 250 driftsbusser.
Kilder: Buster nr. 2/april 1999.