⛐
Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.
Nyheder ➜ Nyhedsarkiv ➜ 2000 ➜
Combus International solgt
Af Thomas de Laine
Combus International er nu solgt til et tysk busselskab, hvis navn endnu ikke kan afsløres. Dermed er Combus sluppet af med den underskudsgivende buskørsel, som Combus' afdeling International hidtil har udført. Salgsaftalen med det tyske selskab er dog betinget, fordi selskabet endnu ikke har finansieringen helt på plads.Det er kun ca. 1 pct. af Combus' samlede aktiviteter, der udgøres af International. Afdelingen omfatter kun ca. 20 medarbejdere og 8 busser. De følger alle med over til tyskerne. I 1998 gav Internationals buskørsel et underskud på 12 mill. kr. ud af Combus' samlede underskud på 141 mill. kr. Også for 1999 forventes et millionunderskud.
Allerede i foråret 1999 forsøgte man at sælge Combus International. Dengang var køberen Auto Paaske, men handlen gik tilbage senere pga. økonomiske uenigheder. Combus har selv drevet kørslen siden.
Kilde: Jyllands-Posten 29.12.99