Af Thomas de Laine

DSB har besluttet at afgive en bestilling på i første omgang 100 elektriske togsæt til InterCity- og regionaltrafik hos den franske togproducent Alstom. Togene bliver en variant af Alstoms Coradia Stream-tog, som er et ret nyt produkt, men stadig så meget et "standardtog", at typen allerede kører i Italien og forventes at gøre det i både Holland og Luxembourg, inden leveringen til DSB begynder.

Det nye Alstom Coradia Stream-tog i DSB-udførelse og -design. Billede fra DSB-pressemateriale.

Sidst DSB annoncerede en stor ordre på togsæt, var dengang man tegnede kontrakt med AnsaldoBreda om IC4. Der er ingen grund til at oprulle den historie her, men blandt dens konsekvenser har været et lidt diffust ønske om, at DSB købte "standardtog" eller en "hyldevare" frem for et tog udviklet specielt eller væsentligt tilpasset til DSB. Problemet ved denne tilgang er, at der er store forskelle på jernbaner i forskellige lande med hensyn til f.eks. fritrumsprofil, perronhøjder og meget andet, hvorfor mulighederne for bare at vælge et eksisterende produkt og få det leveret i rødt ikke er så reelle endda. Alstom Coradia Stream beskrives da også i DSBs pressemeddelelse som "det tætteste man kan komme på et standardtog".

Det mest kendte produkt fra Alstom på de danske skinner er nok Coradia Lint-togene, som bruges af Arriva og på mange lokalbaner. Det er - trods navneligheden - en noget anden type tog, end DSB nu bestiller, men det er også en model, som har fungeret fint i drift.

Togene bliver fast sammenkoblede togsæt på 5 vogne. Et togsæt vil have en samlet længde på 109 m eller knap det dobbelte af IC3 og rumme 300 siddepladser, når begge kørestolspladser medregnes. Der bliver en 1.300 mm bred dobbeltdør i hver vogn, så der er ikke tale om en indretning optimeret til strækninger med stor passagerudveksling som f.eks. Kystbanen eller Roskilde-København. Det er et valg, der afspejler, at når man vil anskaffe én type til brug som både langdistancetog, f.eks. i InterCity Lyn, og til nærmest S-togslignende trafik omkring København, så vil indretningen blive et kompromis mellem mange, komfortable siddepladser på den ene side og kapacitet og korte stationsophold på den anden. Det fremgår ikke af det offentliggjorte materiale, hvordan sædestandarden ligger placeret i dette spænd, men et forsigtigt gæt er, at den ligger noget nærmere regionaltogsstandard, end hvad der kendes fra IC3 i dag. Øresundstogene er nemlig et andet godt eksempel på det samme kompromis mellem fjerntog og nærtrafik, og antallet af pladser og døre i forhold til toglængden er næsten det samme som på Coradia Stream til DSB.

Indstigningshøjden bliver 62 cm, hvilket matcher det, der i princippet er dansk standardperronhøjde, nemlig 55 cm, men hovedparten af de danske fjerntogsperroner er fra før denne standard blev valgt, så der er stadig relativt mange perroner på kun 26 cm. Toget vil have to fleksrum, og der vil samlet være plads til 12 cykler. Toget har en tophastighed på 200 km/t og kan accelerere hurtigere, end vi er vant til i dag med DSBs fjern- og regionaltog, nemlig 1,2 m/s² - kun en anelse langsommere end S-togene.

DSB vil som nævnt bestille 100 togsæt, men forventer at udnytte optioner på yderligere 50 tog, og det er en ordre, som også indeholder vedligeholdelsesopgaven fra faciliteter i København og Aarhus på alle togene i en længere årrække. Totalt er det en kontrakt på mere end 20 mia. kr. Planen er, at de første tog leveres om tre et halvt år i 2024, og det sidste skal være leveret i 2029. Inden kontrakten kan indgås, skal købet godkendes i Folketingets Finansudvalg ligesom andre større økonomiske dispositioner hos DSB. Udover vinderen deltog Bombardier, Siemens og Stadler i udbuddet af "fremtidens tog". Sideløbende med processen har Alstom været i gang med at opkøbe Bombardier.

Fremtidens tog

DSB omtaler selv anskaffelsen som "rygraden i fremtidens togtrafik" og "en vigtig milepæl i omstillingen til en mere klimavenlig og bæredygtig kollektiv transport". Det er en fordel for både miljø og klima, men også DSBs økonomi, at DSB får en mere ensartet og fuldt ud elektrisk materielflåde.

At DSB bliver fuldt ud elektrisk skal ses i sammenhæng med nogle af de ændringer, der fandt sted sidste år og var tænkt med i genudbuddet af Arrivas jernbanetrafik. Ved køreplansskiftet i december 2020 overgik kørslen på visse sidebanestrækninger som Odense-Svendborg og Roskilde-Køge nemlig til henholdsvis Arriva og Lokaltog. Sammen med det elektrificeringsprogram på fjernbanen, som Banedanmark i disse år gennemfører, betyder det, at DSB i slutningen af 2020'erne alene vil køre på elektrificerede strækninger.

Til den tid vil grundstammen i DSBs flåde være de nye Alstom Coradia Stream-tog, men de nye Siemens Vectron-lokomotiver, som har været under indsættelse siden efteråret 2020, vil fortsat køre med dobbeltdækkervogne i den sjællandske regionaltrafik, og de vil også være trækkraft for den ordre på Talgo-personvognssæt, DSB senest har afgivet. Talgo-stammerne skal blandt andet bruges i trafikken til Hamburg. Udover dette vil S-togene selvfølgelg også indgå i DSBs materielbeholdning.

Farvel til IC3, IC4, IR4 og Øresundstogene

Coradia Stream erstatter først og fremmest tre af DSBs nuværende togsæt: De 96 IC3-dieseltog, de lidt over 60 IC4-dieseltog og de 44 elektriske IR4-tog. Også Øresundstogene vil dog udgå i DSB-regi inden 2030.

Selvom IC4-togene, DSB litra MG, er de nyeste, vil de blive udrangeret først. DSB afgav omkring årtusindskiftet sin ordre på 83 af disse togsæt, inklusive en option på yderliere 67. Ordren blev i praksis fulgt op med en bestilling på 23 tog i en kort version, kaldet IC2, men disse er allerede udgået af driften. Af de bestilte IC4-tog var kun 63 en del af DSBs beholdning i 2020, og højst cirka 35 af dem er i trafik på samme dag.

Til trods for hele affæren om disse tog har DSB faktisk i nogen grad formået at ombygge og færdigudvikle dem selv så meget, at de i praksis fylder en del i den sjællandske regionaltrafik nu. De har dog stadig ikke tilfredsstillende høj pålidelighed, og antalsmæssigt ville de også være svære at udnytte som regionaltog, selv hvis pålideligheden var bedre. DSB planlægger, at IC4 udrangeres i løbet af 2024 og 2025.

IC3 alias litra MF bliver næste offer. IC3 er et meget komfortabelt tog, hvis sofaer mange nok vil savne, og et tog der rummede megen nytænkning, da det blev udviklet for 35 år siden. Derfor blev det også en eksportartikel. Det er imidlertid også et tog, der efterhånden må regnes for at være decideret gammelt materiel: Hovedparten af flåden runder netop nu 30 år, og målt på kriterier som tilgængelighed og miljø lever IC3 bestemt ikke op til tidens krav. Det derfor helt naturligt, at der på dette tidspunkt arbejdes med at anskaffe afløseren. De 96 IC3-togsæt forventes udrangeret i årene 2026 til 2029.

Den elektriske variant af IC3, der kaldes IR4 og har litra ER, er lidt nyere og var egentlig bygget mest til brug som regionaltog. Typen anvendtes i begyndelsen især på Kystbanen, men har i mange år været en fast del af også InterCity-trafikken. Togene kan nemlig køre sammen med IC3 i kombinerede el- og dieseltog, hvilket også vakte en vis international opmærksomhed, da det efter lang tid lykkedes at få dette til at fungere omkring 2001. Muligheden udnyttes intensivt, idet mange InterCity-tog har et elektrisk togsæt i østenden, når de afgår fra København. Dette afkobles enten i Odense eller i Fredericia, ligesom de elektriske togdele anvendes i InterCity-tog, der kører via Kolding til enten Esbjerg eller Padborg/Sønderborg. Derudover bruges IR4 også fortsat i sjællandske regionaltog. IR4 vil blive udrangeret til sidst, nemlig i 2029 og 2030.

Både IC3 og IR4 er let genkendelige på de særlige, patenterede gumminæser, der giver mulighed for hurtig og nem etablering af overgang mellem togsættene. De nye Coradia Stream-tog har ikke denne egenskab, hvilket IC4 heller ikke havde, og det skyldes bl.a., at der siden 1990'erne er kommet højere sikkerhedsmæssige krav til modstandsdygtighed ved kollisioner. Men det er heller ikke planen med de nye tog, at man i samme grad som i dag vil basere landsdelstrafikken på, at der deles og samles tog undervejs på stationer som Odense og Fredericia.

Endelig vil det lidt nyere Øresundstog, DSB litra ET eller svensk type X31K, også forsvinde fra DSBs flåde, men næppe fra de danske skinner. Flertallet af Øresundstogene ejes nemlig ikke af DSB, men er svenskejede, og det er for flere år siden aftalt, at svenskerne overtager ansvaret for trafikken over Øresund. DSBs beholdning af Øresundstog vil derfor blive reduceret til 13 ved udgangen af 2023, og fra 2027 planlægges disse sidste Øresundstog ikke længere at være i brug hos DSB.

Når DSB mener, at de med Coradia Stream-togene får en mere ensartet flåde, holder det således stik. Men de her beskrevne planer for udrangering af alle IC3, IC4, IR4 og Øresundstog er dog baseret på, at der leveres 150 nye tog og ikke kun de 100, der i første omgang bestilles.

Kilder: Pressemeddelelse fra DSB 12.04.21; Jernbanen nr. 5, oktober 2020