Af Thomas de Laine

En af de tidlige S-busser på en af de første S-buslinjer: Bus Danmark vogn 1833, Volvo B10M/Aabenraa-ledbus årgang 1988, som linje 300S ved Ishøj station 17. februar 1997. Bussen blev ombygget til S-bus i begyndelsen af 1990'erne og kørte på linje 300S resten af sine dage, som sluttede i 2000. Foto: Thomas de Laine.

I dag for 25 år siden kørte de første S-busser ud fra HTs garager i Gladsaxe, Ballerup og Frederikssund. Det blev begyndelsen på en af HTs største successer, og S-busserne kører stadig den dag i dag.

Planen om S-busserne fremkom i slutningen af 1980'erne - på et tidspunkt, hvor HT egentlig var i krise: Økonomien strammede til, HT måtte skære en stor mængde kørsel væk i 1989, og man var netop blevet pålagt at privatisere driften. Dertil kom, at Hovedstadsrådet, der fungerede som HTs bestyrelse, blev nedlagt, og opgaverne vedrørende S-tog og privatbanerne blev taget fra trafikselskabet. I dette lys er det vel ganske interessant, at S-busidéen netop blev udviklet udviklet her og præsenteret i Kollektiv Trafikplan 1989. Denne trafikplan kom fra Hovedstadsrådet lige på falderebet i juni 1989. Den usikre fremtid understreges af, at planens undertitel begynder med "Forslag til udgangspunkt for det fremtidige samarbejde".

Planen opererede med oprettelsen af en håndfuld "superbuslinjer" med få stop, gode frekvenser og korrespondancer, høj komfort og en rejsehastighed på mindst 40 km/t. Ruterne skulle bl.a. køre på tværs af fingrene, hvor forbindelserne var dårligere end i de radiale korridorer ind og ud af København, som S-banen betjente. Desuden skulle superbusserne have en særlig identitet, hvor busserne udover linjenummer skulle bære et navn, og superbussernes rullende materiel og stoppesteder skulle tillige udmærke sig designmæssigt.

Kort fra Kollektiv Trafikplan 1989 over de planlagte superbuslinjer.

Indtil 1993 regnede man med oprettelsen af en række linjer, hvoraf de fleste i det store hele blev til virkelighed, men i justeret form:

• Superbus "Ringvejen" mellem Klampenborg, Lyngby, Gladsaxe, Glostrup, Ishøj og Hundige. Linjen blev oprettet som linje 300S (da den kørte på Ring 3) fra 21. oktober 1990; dog uden strækningen Lyngby-Klampenborg. Den var baseret på en sammenlægning af linjerne 134, 162 og 162H.
• Superbus "Vestskoven" mellem Lyngby, Bagsværd, Ballerup, Høje Taastrup, Ishøj og Hundige. Linjen blev oprettet som linje 400S (da den kørte på Ring 4) fra 21. oktober 1990 og var baseret på den daværende linje 154E.
• Superbus "Frederiksborg" mellem Hillerød, Ølstykke og Roskilde. Linjen blev oprettet som linje 600S (da den kørte ad hovedvej A6) fra 21. oktober 1990 og var baseret på den daværende linje 309E.
• Superbus "Kalvebod" mellem Lyngby, Gladsaxe, Husum, Rødovre, Friheden station, Avedøre Holme, Tårnby og Lufthavnen baseret på den på det tidspunkt eksisterende linje 174E. Linjen blev virkeliggjort som linje 200S fra juni 1991, men kun mellem Lyngby og Friheden station. Den kom 1993-95 til at betjene strækningen Lyngby-Klampenborg (i stedet for 300S) i myldretiderne, men det blev senere opgivet. Først langt senere kom linje 200S til Avedøre Holme, mens det i praksis blev linje 500S, der fra 1998 bandt Avedøre Holme sammen med Tårnby og Lufthavnen.
• Unavngiven superbuslinje, der først planlagdes etableret "efter 1993", mellem Rungsted, Birkerød, Farum, Værløse og Ballerup. Linjen blev i praksis oprettet i maj 1993 som linje 500S (da den lå "mellem" linje 400S og 600S).
• Superbus "Sjælsø" mellem Rungsted, Allerød, Måløv Knudepunkt, Høje Taastrup og Karlslunde. Denne linje blev aldrig etableret og forudsatte da også bl.a. nye vejanlæg.
• Superbus "Sjællandsbroen" mellem Valby, Sjællandsbroen, Tårnby og Lufthavnen. Linjen svarede til den daværende linje 78E, men blev aldrig etableret. Fra 1997-98 kom der S-busser på ruten i form af linje 100S på den vestlige del og linje 500S' forlængelse til Lufthavnen på den østlige del.
• Superbus "Langebro" mellem Dragør, Tårnby, Hovedbanegården og Gladsaxe Trafikplads. En sådan S-buslinje blev aldrig oprettet, men strækningerne indgik i vidt omfang i de to første radiale S-buslinjer gennem København, der blev oprettet i september 1994 (linje 250S) og september 1995 (linje 350S).

Navnet på HTs nye opfindelse endte dog ikke med at blive "superbusser", men S-busser. S'et står officielt ikke for noget, selv om man spillede på, at S-busserne kørte på tværs af S-togsnettet. Det har været fremme, at "superbussen" lød for meget som det nye FDB-brand "SuperBrugsen" og derfor blev fravalgt, men arkæologiske udgravninger viser, at dette navn først opstod i 1991, så det kan vist ikke være den fulde forklaring. Også navngivningen af de enkelte linjer blev droppet.

Til kørslen på linje 300S og 400S ombyggede man et antal Leyland-DAB serie 8- og DAB-Silkeborg serie 7-busser fra hhv. 1985-86 og 1988-89, mens der til linje 600S blev udtaget otte Volvo B10M/Aabenraa-nærtrafikbusser af årgang 1986-89. Alle busserne blev ombygget med stole af noget nær turistbusstandard, gulvtæpper, tonede ruder og bagagehylder med mere. Busserne markeredes med blå og hvide "bolsje-" eller "Matas-striber" i tagkanten, og S-busserne fik blå som "produktfarve", hvor ekspresbusserne (E-linjerne) havde grøn. Baggrunden på destinationsrullerne blev derfor også lyseblå, ligesom linjenummerdelen af de designede stoppestedsstandere, der blev brugt på S-buslinjerne, fik blå farve. Premieren på S-busserne bar dog præg af, at man endnu manglede at få mange af busserne ombygget til S-bus-standard.

Linje 300S fik garage i Gladsaxe, linje 400S i Ballerup og linje 600S i Frederikssund. Da linje 200S kom til i 1991 fik den også garage i Gladsaxe, og til at supplere S-busbeholdningen ombyggede man da endnu flere DAB-busser fra 1985-89, ligesom man allerede i 1991 begyndte at køre med ledbusser på linje 300S - dog af Volvo B10M-typen. På linje 400S blev det meget tidligt nødvendigt at øge frekvensen i myldretiden, hvilket tilsvarende krævede ekstra ombyggede vogne.

Op gennem 1990'erne udbyggedes S-busnettet i flere omgange. Det nåede sit maksimum i 2000, hvor der eksisterede seks tværgående S-buslinjer (100S, 200S, 300S, 400S, 500S og 600S) og fem radiale S-buslinjer (150S, 250S, 350S, 550S og 650S). På dette tidspunkt var omkring hver femte HT-bus en S-bus, og S-bussernes andel i passagertallet var ganske betydelig. Dog havde man undervejs udvandet komfortstandarden så meget, at S-busser nu blot var almindelige busser med lidt bedre sæder og bolsjestriber i tagkanten samt, for de nyestes vedkommende, air-condition.

Sådan så kortet over S-busnettet ud, lige inden nettet fik sin historisk set største udstrækning: Kortet er fra det specielle køreplanshæfte S-busser, S-tog, Kystbanen, Øresundsbanen, Lille Nord fra 2. juli 2000. Nogle måneder efter hæftets udgivelse blev linje 150S forlænget det korte stykke til Fisketorvet ved det nye butikscenters åbning.

I 2002-04 blev den indre del af S-busnettet til gengæld kraftigt barberet. Baggrunden var metroens åbning og indførelsen af de seks første A-buslinjer. Tre af A-buslinjerne var nærmest én-til-én-erstatninger for S-buslinjer, men derudover blev driften reduceret på nogle af de tilbageværende linjer. Ved samme lejlighed forsvandt de karakteristiske bolsjestriber til fordel for blå hjørner front/dørside og bagende/vinduesside, så S-bussernes produktmarkering var parallel til de nye A-bussers.

Siden skete der også nogle afkortninger uden for selve København, selv om der også var lyspunkter, som f.eks. anlægget af +Way-strækningen på Lyngbyvej, Nørre Allé og Tagensvej i København, som bruges af linje 150S. Yderligere beskæring af S-busnettet venter dog forude, fordi den kommende letbane på Ring 3 fra 2021 skal erstatte linje 300S.

I jubilæumsåret har Movia udsendt reviderede produktbeskrivelser for sine "produkter". For S-busserne omtaler man bl.a. det udviklingsperspektiv, at der måske kan blive tale om natkørsel på nogle af disse linjer i stedet for dele af det regionale natbusnet.

Kilder:

Kollektiv Trafikplan 1989. Forslag til udgangspunkt for det fremtidige samarbejde mellem HT, DSB og Privatbanerne. Hovedstadsrådet, Valby, juni 1989.

S-bus. Produktoversigt – maj 2015. Version 1.0. Trafikselskabet Movia, Valby, maj 2015.