Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Nyheder > Nyhedsarkiv > Denne nyhed

Første Euro 6-rutebusser sat i drift

Af Thomas de Laine

Anchersen 3257 ved Flintholm st.
Den ene af Danmarks første Euro 6-rutebusser på premieredagen onsdag 10. juli 2013. Anchersen 3257 som linje 30 ved Flintholm st. Foto: Bartosz Czekalski.

Landets første rutebusser, der lever op til den nye, skrappe Euro 6-norm for farlige udledninger, blev onsdag sat i drift i København.

Euro 6-normen indebærer flere stramninger. Nye busser må nu kun udlede en femtedel af den hidtil tilladte mængde NOx (kvælstofilter), mens den tilladte partikeludledning er halveret. Som noget helt nyt begrænses også den tilladte mængde af ultrafine partikler. Luftforurening i København har på det seneste været behandlet en del i dagspressen, idet NOx og de farlige partikler ophobes i lungerne og kan give vejrtrækningsproblemer.

Det er Anchersen, der har anskaffet de tre busser, og det er egentlig sket som følge af en kørselsudvidelse ved martskøreplansskiftet, hvor linje 132 blev forlænget fra Rødovre til Husum og Tingbjerg. Busserne indsættes dog ikke her, men primært på Amager-linjerne 30, 32, 33, 35 og 36. Bortset fra linje 35 har disse linjer flettede løb, så den samme bus optræder på flere af linjerne i løbet af dagen.

På premieredagen onsdag 10. juli gjorde Anchersens vogn 3256 to eftermiddagsdobbeltture på linje 35, mens bus 3257 kørte to eftermiddagsdobbeltture på linje 30 (se billedet).

I dag, torsdag 11. juli, er også bus 3255 kommet på gaden, nemlig i et løb, hvor den morgen og formiddag, den sene eftermiddag og hele aftenen kører på linje 33 med en morgendobbelttur på linje 32 og kørsel på linje 36 først på eftermiddagen. Bus 3256 kører i dag bl.a. den sene eftermiddag og hele aftenen på linje 30, mens bus 3257 kører en del af eftermiddagen og hele aftenen på linje 33.

Kilde: Pressemeddelelse fra Movia 10.07.13


 
 
Printervenlig version

Nyhedsoversigten
Nyhedsarkivet

 Opdateret sidst:
11. juli 2013

Printervenlig version

 Seneste nyheder
Ny bog: DSB rutebiler - fra Statsbanerne til Combus (19. jul. 17)

Movia 16. udbud i gang (17. jul. 17)

Måske elektriske ledbusser på linje 2A (12. jun. 17)

Danmarks Busmuseum har overtaget Busbevarelsesgruppens samling (22. maj 17)

Nye ejere bag Umove (31. mar. 17)

Movias 15. udbud afgjort (13. mar. 17)

Myldretid 18 år (25. jan. 17)

A-busserne får frit flow - og siger farvel til laventré (23. dec. 16)

"Boganmeldelse": S-togskøreplanen fra 30. januar 2017 (29. nov. 16)

Ny transportminister: Ole Birk Olesen (28. nov. 16)

Direktørskifte på Jernbanemuseet (1. nov. 16)

Bynet 2019 - Københavns buslinjer efter metrocityringen (20. okt. 16)

Mere om Movias 15. udbud (18. okt. 16)

Ny bog: Busserne fra Sorø (15. okt. 16)

Movias 15. udbud i gang (27. sep. 16)

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/nyheder/nr/836
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.