Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Nyheder > Nyhedsarkiv > Denne nyhed

Odense får ledbusser

Af Thomas de Laine

FynBus' skitse af en ledbus til Odense
Sådan illustrerer FynBus nyheden om ledbusser: Med en stregning af en Mercedes Citaro-ledbus i friske FynBus-farver. Det er dog ikke sikkert, at der bliver tale om denne bustype. Tegning: FynBus.

FynBus har observeret, at der er problemer med pladsen i busserne mellem Odense Banegård og universitetet (eller mellem OBC og SDU på mere lokalt sprog). Da universitetets aktiviteter varierer en del henover dagen og ugen, er det svært at forudse behovet for plads. Derfor oplever man på nogen afgange overfyldte busser, der må køre forbi ventende passagerer.

I dag betjenes strækningen hvert 10. minut med den sædvanlige flåde af 12- og 13,7 m-busser. Denne trafik suppleres med cirka 12 ekstrature i løbet af dagen. Nu har FynBus imidlertid valgt at øge kapaciteten, idet man har bedt entreprenøren på bybusserne, Tide Bus, om at indsætte 7 ledbusser på 18 m. Det forventes at ske i foråret 2013, når busserne er blevet bygget.

Mens man venter på ledbusserne, bliver der indsat flere ekstrabusser. I den næste køreplan, der vil træde i kraft 20. januar, fastholdes de eksisterende seks afgange i timen, også efter skiftet til lange busser.

Ledbusser er noget nyt i den fynske hovedstad, og ledbusser har i det hele taget ikke været specielt udbredte på Fyn, selvom der tidligere har kørt ledbusser på øen. Med indsættelsen af 7 ledbusser i 2013 stryger Odense direkte ind på andenpladsen over danske ledbusbyer (nummer ét er uændret Aarhus).

Kilde: Nyhed på FynBus.dk 03.10.12


 
 
Printervenlig version

Nyhedsoversigten
Nyhedsarkivet

 Opdateret sidst:
11. oktober 2012

Printervenlig version

 Seneste nyheder
Ny bog: DSB rutebiler - fra Statsbanerne til Combus (19. jul. 17)

Movia 16. udbud i gang (17. jul. 17)

Måske elektriske ledbusser på linje 2A (12. jun. 17)

Danmarks Busmuseum har overtaget Busbevarelsesgruppens samling (22. maj 17)

Nye ejere bag Umove (31. mar. 17)

Movias 15. udbud afgjort (13. mar. 17)

Myldretid 18 år (25. jan. 17)

A-busserne får frit flow - og siger farvel til laventré (23. dec. 16)

"Boganmeldelse": S-togskøreplanen fra 30. januar 2017 (29. nov. 16)

Ny transportminister: Ole Birk Olesen (28. nov. 16)

Direktørskifte på Jernbanemuseet (1. nov. 16)

Bynet 2019 - Københavns buslinjer efter metrocityringen (20. okt. 16)

Mere om Movias 15. udbud (18. okt. 16)

Ny bog: Busserne fra Sorø (15. okt. 16)

Movias 15. udbud i gang (27. sep. 16)

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/nyheder/nr/808
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.