Myldretid

Menu

NyhederNyhedsarkiv2011

Scania bygger 114 busser til Arriva

Af Thomas de Laine

For en måned siden faldt afgørelsen på Movias store udbud A8, hvor omkring en tredjedel af buskørslen i Hovedstadsområdet blev fordelt. Arriva vandt det meste af kørslen og skal derfor indsætte omkring 100 nye busser.

Nu har Arriva så placeret ordren, og det blev hos Scania. Så vidt vides tegnede det ellers længe til, at MAN skulle have haft ordren, hvorved den tyske producent for første gang ville have fået en leverance til Movias område. Men sådan gik det altså ikke. I alt omfatter ordren 114 busser, der fordeler sig på tre forskellige buslængder:

Den opmærksomme læser vil opdage, at der mangler 8 busser op til de 114. Disse er formentlig enten reservebusser eller busser, der ikke vedrører kørslen i udbud A8.

En hel del af de linjer, Arriva har vundet, skal i øvrigt køres med brugte Scania-busser, og Scania har også fået opgaven med noget opgraderingsarbejde på disse. Her er der tale om busser, der f.eks. skal bruges på linje 2A og 350S.

Også City-Trafik har bestilt nye busser, nemlig 30 stk. Volvo 8900LE (baseret på B7RLE-chassiset). Heraf er de 7 til Aalborg, mens de resterende 23 skal bruges for Movia på de nye kontrakter om linje 13 og især 500S.