Myldretid

Menu

NyhederNyhedsarkiv2008

Bus afbrændt som del af uroligheder

Af Thomas de Laine

Turistbus fra Netbus i København
En af Netbus' turistbusser i København. Foto 8. juni 2006: Thomas de Laine.

Natten til torsdag 15. februar var den sjette i træk med uroligheder i Københavnsområdet. Biler, cointainere og en skole i Bagsværd blev stukket i brand. Og så gik det også ud over en af Netbus' busser.

Det var en moderne turistbus, der blev flammernes bytte, og den udbrændte totalt. Slukningen tog mere end en time, og ifølge Netbus er bussen totalskadet. Administrerende direktør Erik Hein betegner ildspåsættelsen som både ærgerlig og helt uforståelig. Hos Netbus er der plads til alle, og man har dygtige medarbejdere, der repræsenterer hele befolkningen. Der skeles hverken til etnisk baggrund eller religion, udtaler han.

Kilde: Pressemeddelelse fra Netbus 15.02.08