Myldretid

Menu

Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.

NyhederNyhedsarkiv1999

Bus-tog-samarbejde i Øresundsregionen

Af Thomas de Laine

Øresundsbroen åbner 1. juli 2000, og dagen efter, den 2. juli, indledes den planmæssige togkørsel over broen. Samtidig skifter HT og DSB øst for Storebælt køreplan.

Rent takstmæssigt sker der det, at det "på verdensplan enestående" bus-tog-samarbejde, der i september 1997 blev indført i Danmark, også kommer til at fungere i Øresundsregionen. Bus-tog-samarbejdet vil i store træk sige, at når man køber en togrejse fra et sted i HT-området til et sted i Skåne, så kan man frit benytte busserne i tilknytning til toget i begge ender af rejsen.

Samtidig med broens åbning begynder der at køre tog mellem Østerport st. og Malmø C hvert 20. minut hele dagen. Der bliver også enkelte afgange fra København med de svenske X2000-tog til Stockholm i løbet af dagen. Kustpilen vil køre mellem København H og Karlskrona, og endelig vil DSB indsætte InterCity-tog mellem København H og en ny terminal i Ystad, hvor Bornholmstrafikken færger passagererne videre til Rønne. Rejsetiden København-Rønne bliver på ca. tre timer. Der vil herved opstå en væsentlig konkurrent til Gråhundbus' Bornholmerbus, rute 866.

Kilder: DSB-pressemeddelelse af 11.11.99