Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Nyheder > Nyhedsarkiv > Denne nyhed

FynBus udbyder al kørsel indenfor 2 år

Af Thomas de Laine

Bybus i Odense
En af de nyere bybusser i Odense, nemlig en Volvo B12BLE af årgang 2006. Denne bus vil nok fra omkring 2008 fremstå i FynBus' lysegrønne og hvide farver. Foto: Thomas de Laine.

Al kørsel på Fyn, også bybuskørsel, kommer i udbud indenfor 2 år. Bestyrelsen for FynBus, det nye trafikselskab på Fyn, har i august vedtaget en udbudsplan for trafikselskabet, som betyder, at alle de nuværende kontrakter vil blive genudbudt med kontraktbegyndelse i 2008-10 med udløb i 2012-14.

I første omgang bliver den kommunale og den regionale kørsel udbudt separat. Når der i 2012-14 skal ske genudbud, vil der være mulighed for at lave kombinerede udbud af lokal og regional kørsel eller på tværs af kommunerne. Regionalruterne udbydes på en 5-årig kontrakt, mens bybusserne i Odense udbydes på en 6-årig. De øvrige kommunale ruter udbydes på 4-årige kontrakter.

Planen ser således ud:

  • I Odense Kommune udbydes kørslen med virkning fra køreplansskiftet medio 2008. Kontrakten vil løbe til køreplansskiftet 2014 med mulighed forlængelse i højst 2 år.
  • I Svendborg, Nyborg og Langeland kommuner udbydes kørslen med virkning fra efteråret 2008. Kontrakten vil løbe til køreplansskiftet 2012 med mulighed for forlængelse i højst 2 år.
  • I Kerteminde Kommune udbydes kørslen med virkning fra køreplansskiftet medio 2009. Kontrakten vil løbe til køreplansskiftet 2013 med mulighed for forlængelse i højst 2 år.
  • Regionalruterne udbydes med virkning fra køreplansskiftet medio 2009. Kontrakten vil løbe til køreplansskiftet 2014 med mulighed for forlængelse i højst 2 år.
  • I Middelfart og Faaborg-Midtfyn kommuner udbydes kørslen med virkning fra 1. august 2009. Kontrakten vil løbe til køreplansskiftet 2013 med mulighed for forlængelse i højst 2 år.
  • I Assens og Nordfyn kommuner udbydes kørslen med virkning fra køreplansskiftet medio 2010. Kontrakten vil løbe til køreplansskiftet 2014 med mulighed for forlængelse i højst 2 år.

FynBus har endvidere i juni vedtaget en udbudspolitik. Ifølge denne bruges både offentlige udbud og udbud efter forhandling, så det er ikke utænkeligt, at FynBus vil gå HUR/Movia i bedene og benytte udbud efter forhandling ved nogle af de kommende udbud.

Kilder: Udbudsplan for FynBus, vedtaget af FynBus' bestyrelse 23. august 2007; Udbudspolitik for FynBus, vedtaget af FynBus' bestyrelse 13. juni 2007


 
 
Printervenlig version

Nyhedsoversigten
Nyhedsarkivet

 Opdateret sidst:
18. september 2007

Printervenlig version

 Seneste nyheder
Ny bog: DSB rutebiler - fra Statsbanerne til Combus (19. jul. 17)

Movia 16. udbud i gang (17. jul. 17)

Måske elektriske ledbusser på linje 2A (12. jun. 17)

Danmarks Busmuseum har overtaget Busbevarelsesgruppens samling (22. maj 17)

Nye ejere bag Umove (31. mar. 17)

Movias 15. udbud afgjort (13. mar. 17)

Myldretid 18 år (25. jan. 17)

A-busserne får frit flow - og siger farvel til laventré (23. dec. 16)

"Boganmeldelse": S-togskøreplanen fra 30. januar 2017 (29. nov. 16)

Ny transportminister: Ole Birk Olesen (28. nov. 16)

Direktørskifte på Jernbanemuseet (1. nov. 16)

Bynet 2019 - Københavns buslinjer efter metrocityringen (20. okt. 16)

Mere om Movias 15. udbud (18. okt. 16)

Ny bog: Busserne fra Sorø (15. okt. 16)

Movias 15. udbud i gang (27. sep. 16)

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/nyheder/nr/480
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.