⛐
Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.
Nyheder ➜ Nyhedsarkiv ➜ 1999 ➜
Combus billig ved VAT-udbud
Af Thomas de Laine
Tilbuddene ligger tæt ved VATs 4. udbudsrunde. Der var tilbudsfrist 6. september, og da var der kommet en pæn bunke tilbud fra en række forskellige selskaber, der konkurrerer om 75 kontraktbusser og 220.000 bustimer.Combus gjorde sig bemærket ved at byde med meget lave priser på en stor del af udbudspakkerne. Dette står noget i kontrast til selskabets tilbud ved HTs igangværende udbudsrunde, hvor Combus ikke så ud til at kunne gøre sig. Men Combus skulle også være på hjemmebane i Vejle.
Til gengæld får Combus kamp til stregen. Bent Thykjærs priser lå i nogle tilfælde meget tæt på Combus' - omkring en snes ører, skriver Børsen. Blandt andre billige tilbudsgivere var Wulff Bus og Vestbus (tidl. Vestruten og Vestbanen). Også britiske Arriva og københavnske City-Trafik deltager i udbudsrunden.
Priserne svingede fra omkring 300 til 400 kr. pr. bustime. Afgørelsen finder sted på VATs bestyrelsesmøde d. 13. oktober - i øvrigt samme dag, som HT offentliggør resultatet af sit 9. udbud.
Kilder: VAT-pressemeddelelse og oversigt over indkomne tilbud; Børsen 07.09.99