Myldretid

Menu

NyhederNyhedsarkiv2006

Ny bog: Hærvejens Bus Linier

Af Thomas de Laine

Forsiden af bogen

Forlaget J-bog, der efterhånden har en del bushistoriske udgivelser på samvittigheden, har nu udgivet et hæfte om Hærvejens Bus Linier i Jylland. Hæftet er, måske ikke overraskende, skrevet af Jens Birch, der over 48 sider tilsat mere end 80 illustrationer fortæller historien om Hærvejens Bus Linier og historien om de ruter, der indgik i selskabet.

Hærvejens Bus Linier var et af de ret få kommanditselskaber, der har eksisteret i den danske busbranche. Selskabet var en slags sammenslutning af tre virksomheder, der ellers let kunne have været i hård indbyrdes konkurrence. Hæftet fortæller også om den usædvanlige selskabskonstruktion. Hærvejens Bus Linier eksisterede i øvrigt fra 1968 til 1995.

J-bog oplyser, at hæftet er i forlagets sædvanlige A4-format, og at 56 af de over 80 illustrationer er i farver. Blandt illustrationerne er også linjekort og optryk af køreplaner og billetter. Endelig findes der i hæftet en vognliste.

Jens Birch: Hærvejens Bus Linier.
Forlaget J-bog, Taastrup.
Udkom i februar 2006.
48 s. med over 80 ill., heraf 56 i farver.
Pris: 110 kr.