Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Nyheder > Nyhedsarkiv > Denne nyhed

Norges største busselskab køber Partner Bus

Af Thomas de Laine

Billede af en Netbus-turistbus

Norges største busselskab Nettbuss rykker ind i Danmark ved årsskiftet. Det sker med købet af den lille HUR-entreprenør Partner Bus, der udfører kontraktkørsel med 19 busser med udgangspunkt i Skibby.

Nettbuss er så at sige "norsk Combus", idet det er busdelen af de norske statsbaner NSB. Nettbuss har allerede mere end 2000 busser og 4000 ansatte og kører også i Sverige. Nettbuss' markedsandel i Norge er omkring 25 pct. Udover almindelig kollektiv trafik beskæftiger Nettbuss sig også med ekspresbusruter og turistkørsel. Bl.a. ejer man i forvejen Eurolines Scandinavia med hovedkontor i København. Historien minder en del om det danske Combus, idet selskabets historie går helt tilbage til 1925 med en etablering som aktieselskab 1. december 1996. Nettbuss er et datterselskab af NSB.

Der er etableret et dansk firma med navnet Netbus Danmark A/S, der 4. januar overtager 100 pct. af aktierne i Partner Bus. Aftalen med Partner Bus er indgået 9. december 2005.

Partner Bus fortsætter foreløbigt uændret, fortæller Netbus' danske direktør Erik Hein. Efter årsskiftet vil Netbus begynde at køre chartertrafik med turistbusser for erhvervskunder, og alle forretningsområderne vil således også være repræsenteret i Danmark.

Partner Bus blev i sin tid dannet af vognmændene Bent Heilesen, St. Merløse, og Birger Simonsen, Frederikssund, da HT i 1990 begyndte at udbyde entreprenørkontrakterne i licitation. Partner Bus har i dag 23 busser og 62 medarbejdere. Ifølge rygterne har Netbus i øvrigt budt i HURs 18. udbud gennem Partner Bus.

Det er efterhånden en del år siden, der er indtrådt nye udenlandske busselskaber i Danmark, og det bliver spændende at se, om Netbus får heldet med sig. Det kan måske vise sig at være en fordel for selskabet, at det ikke var med i de aller magreste år. Tidligere har bl.a. Stagecoach-ejede Swebus/Dania Bustrafik, oprindeligt "svensk Combus", forladt landet igen, da man ikke mente at kunne tjene penge nok, hvilket skete, da bustimepriserne var i bund i 1997-98.

Kilde: Pressemeddelelser fra Netbus dateret 10.12.05 og 12.12.05

Se også:

Entreprenørfakta for Partner Bus
 
 
Printervenlig version

Nyhedsoversigten
Nyhedsarkivet

 Opdateret sidst:
10. december 2005

Printervenlig version

 Seneste nyheder
Nye ejere bag Umove (31. mar. 17)

Movias 15. udbud afgjort (13. mar. 17)

Myldretid 18 år (25. jan. 17)

A-busserne får frit flow - og siger farvel til laventré (23. dec. 16)

"Boganmeldelse": S-togskøreplanen fra 30. januar 2017 (29. nov. 16)

Ny transportminister: Ole Birk Olesen (28. nov. 16)

Direktørskifte på Jernbanemuseet (1. nov. 16)

Bynet 2019 - Københavns buslinjer efter metrocityringen (20. okt. 16)

Mere om Movias 15. udbud (18. okt. 16)

Ny bog: Busserne fra Sorø (15. okt. 16)

Movias 15. udbud i gang (27. sep. 16)

Nye og evaluerede elbusser i Hovedstadsområdet (5. sep. 16)

Keolis vandt linje 65E (8. jun. 16)

Leasing af elbusser til Movia er sendt i udbud (23. maj 16)

Movia sender nordsjællandske elbusser i udbud (29. apr. 16)

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/nyheder/nr/364
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.