Myldretid

Menu

Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.

NyhederNyhedsarkiv2005

Ny model i Scanias Omni-serie

Af Thomas de Laine

Scania har nu lanceret en ny rutebus i Omni-serien. Det er en Scania OmniCity-dobbeltdækker baseret på Scania OmniCity-lavgulvsbussen.

Omni-serien omfatter i forvejen højgulvsrutebilen OmniLine, lavgulvsbussen OmniCity og laventrébussen OmniLink. OmniLine og OmniLink er meget udbredte i Danmark, mens OmniCity'erne kan tælles på én hånd. Og vi skal nok heller ikke regne med at se OmniCity-dobbeltdækkere på de danske veje.

Pressefoto af Scania OmniCity-dobbeltdækker-prototypen Sådan ser dyret ud! Scanias pressefoto af OmniCity-dobbeltdækker-prototypen, udformet i London-version. Foto: Scania, 11. januar 2005.

OmniCity-dobbeltdækkeren sigter på det britiske dobbeltdækkermarked, som Scania vurderer til at være på ca. 1100 busser om året og ønsker at få del i. Der er nu produceret en prototype - højrød og højrestyret - i samarbejde med et engelsk firma, men det er planen, at modellen skal serieproduceres i Slupsk i Polen, hvor der allerede bygges Omni-serie-busser - også til Danmark. Bussen kan i øvrigt også fås som ethanol- eller gasbus.

Dobbeltdækkeren er 4,21 m høj og bygget, så den følger de krav til indvendig højde (1,93 m i underetagen og 1,83 m i overetagen), som Transport for London (Londons svar på HUR) stiller til de busser, der kører i den engelske hovedstad. Den kan fås med dørarrangement 2-2-0 og 2-0-0 (den slags gør man nemlig mod passagererne i England!). Kapaciteten afhænger af, om man vælger 10,7 m- eller 12 m-versionen, og hvilket dørarrangement, bussen skal have:

De første 5 busser er allerede afsat. De er solgt til Lothian Buses i Edinburgh, Skotland. Dette selskab har i alt ca. 800 busser, og køber omkring 50 busser om året. Hidtil har Scania samarbejdet med East Lancs (karrosserifabrikken bag de københavnske dobbeltdækkere), om at få bygget karrosserier på Scania-chassiser. Denne type kører der allerede en del af i Storbritannien, og karrosseriet ligner lidt OmniCity-dobbeltdækkeren ved første øjekast, men det er faktisk et East Lancs-karrosseri med en Scania Omni-serie front. Denne East Lancs-byggede type hedder i øvrigt Scania OmniDekka.

Kilder: NyTeknik.se 19.04.05 [http://www.nyteknik.se/art/40221, 26.04.05]; Johannes Baagøe-Nielsen på Busfrontens mailingliste 27.04.05; pressemeddelelse fra Scania 13.01.05; oplysninger fra Ulf Rådeström