Myldretid

Menu

Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.

NyhederNyhedsarkiv2003

Ny bog: De sidste år med Møns Omnibusser

Af Thomas de Laine

Møns Omnibusser indstillede trafikken i 1996, hvor kørslen blev tabt til LF-Bus. Det var kun tre år efter 40-årsjubilæet i 1993, og dengang udkom bogen "Møns Omnibusser 1953-1993". Ved genudbuddet af kørslen i 1999 bød Møns Omnibusser igen, men fik ingen kørsel. Selskabet er derefter likvideret.

Forfatterne til den første bog, Jens Birch og Ole Gold, har derfor fundet det passende at lave en ny bog om de sidste år 1993-96. Bogen resummerer de første 40 år, og her er der så vidt muligt brugt andre illustrationer end i den første bog.

Der skete flere ændringer i de sidste år - bl.a. blev Møns Omnibusser et datterselskab til DSB-Busser, og en anden vognmandsforretning overtoges.

Indholdsfortegnelsen ser således ud:
0. Forord
1. Trafikken før 1953
2. Møns Omnibusser 1953-1993
3. Trafik og økonomi
4. Ejere og ledelse
5. Materiellet
6. Tabeller mv.

J-Bog har en side med en omtale af bogen og billeder af opslag fra den. Hos forlaget kan man også købe forgængeren og et hæfte om Bedford-busser i Danmark.

Jens Birch og Ole Gold: De sidste år med Møns Omnibusser. 50 s., over 60 ill. 110 kr. (plus porto). Udkommer 1. april 2003.

Jens Birch og Ole Gold: Møns Omnibusser 1953-1993. 114 s., over 100 ill. 120 kr. (plus porto).

Se mere på J-bogs hjemmeside, hvor bøgerne også kan bestilles.