Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Nyheder > Nyhedsarkiv > Denne nyhed

Arriva har overtaget Vestbanen og Vestbus

Af Thomas de Laine

Den 1. juni blev dagen, hvor Arriva indledte jernbanedrift i Danmark. Denne dag overtog Arriva nemlig Vestbanen og datterselskabet Vestbus. Prisen for busselskabet var - igen - bare 100 kr.

Ribe Amt overtog Vestbanen i forbindelse med, at privatbanerne overgik til amterne for et par år siden. Aftalen om overdragelsen af driften af Vestbanen til Arriva var omgærdet af nogen mystik, uvist af hvilken grund (der er tale om en lukket sag).

Arriva får 4,3 mill. kr. om året for at drive Vestbanen, og driften overtoges som nævnt 1. juni, kun få dage efter amtets beslutning.

Arriva har i øvrigt kun overtaget driften af Vestbanen. Vestbanen eksisterer stadig som udlåner af infrastruktur, materiel og personale. Amtet ejer fortsat Vestbanen.

Et privatbanebusselskab mindre
Vestbus A/S, der var et datterselskab af Vestbanen, blev solgt for 100 kr., altså samme pris, som Arriva for halvandet år siden købte Combus for. Vestbus har en del kørsel i Århus Amt, og bustimeprisen i denne kontrakt skulle være ret lav. Prisen for Vestbus A/S tyder altså på, at Vestbus ikke ligefrem er en guldgrube.

Hermed er endnu et privatbanebusselskab forsvundet, og der er ikke mange tilbage. Tidligere er HHJ Bus og Nordvest Bus (OHJ-HTJ) opkøbt af busselskaber, mens LF-Bus (Lollandsbanens Bustrafik) som bekendt gik konkurs i 1997. Resterende selskaber er Østtrafik (datterselskab af Østbanen), Nordtrafik (til salg) og buskørslen under Skagensbanen og Lemvigbanen (under navnet Lemvigruterne).

Kilde: Indlæg af Bjarne Nielsen i nyhedsgruppen dk.fritid.jernbaner 26.05.02

Se også:

Entreprenørfakta for Arriva Danmark

Jernbanefakta om Arriva Tog på Jernbanebilleder.dk v. Keld H. Mikkelsen

Arriva Danmarks hjemmeside
 
 
Printervenlig version

Nyhedsoversigten
Nyhedsarkivet

 Opdateret sidst:
5. juli 2002

Printervenlig version

 Seneste nyheder
Måske elektriske ledbusser på linje 2A (12. jun. 17)

Danmarks Busmuseum har overtaget Busbevarelsesgruppens samling (22. maj 17)

Nye ejere bag Umove (31. mar. 17)

Movias 15. udbud afgjort (13. mar. 17)

Myldretid 18 år (25. jan. 17)

A-busserne får frit flow - og siger farvel til laventré (23. dec. 16)

"Boganmeldelse": S-togskøreplanen fra 30. januar 2017 (29. nov. 16)

Ny transportminister: Ole Birk Olesen (28. nov. 16)

Direktørskifte på Jernbanemuseet (1. nov. 16)

Bynet 2019 - Københavns buslinjer efter metrocityringen (20. okt. 16)

Mere om Movias 15. udbud (18. okt. 16)

Ny bog: Busserne fra Sorø (15. okt. 16)

Movias 15. udbud i gang (27. sep. 16)

Nye og evaluerede elbusser i Hovedstadsområdet (5. sep. 16)

Keolis vandt linje 65E (8. jun. 16)

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/nyheder/nr/215
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.