Myldretid

Menu

Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.

NyhederNyhedsarkiv2001

VAFT udbyder 75 pct. af kørslen

Af Thomas de Laine

120 busser, der køres af 38 entreprenører, sendes nu i licitation. Det svarer til ca. 75 pct. af kørslen for Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab, VAFT.

Det er første gang, denne kørsel udbydes. Tidligere har VAFT udbudt de resterende 25 pct. af kørslen. At dette kan lade sig gøre skyldes, at VAFT var blandt de trafikselskaber, der indgik kontraktforlængelser i stedet for at udlicitere midt i 1990'erne.

De nye kontrakter bliver på 6 år i den sydlige del af amtet og hele 7 år i den nordlige. "Hermed får vognmændene pæn tid til afskrivning af busserne," oplyses det. Kørslen er delt op i "relativt små pakker", så de mindre virksomheder også kan være med. I dag udføres kørslen af 38 entreprenører, hvoraf langt hovedparten er mindre firmaer i amtet. VAFT forventer dog stor interesse for udbuddet fra også de udenlandske busselskaber.

Man forventer en besparelse på i hvert fald 5 pct. Desuden gennemgås køreplanerne i forbindelse med udbuddet, og der forventes indsat en del nye busser.

Kontraktbegyndelse er ved køreplansskiftet den 23. juni 2002. Tilbudsfristen er 26. september 2001, og afgørelsen falder d. 30. november. Der ses på både pris, kvalitet og andre parametre, når vinderne udpeges.

Kilde: Pressemeddelelse fra VAFT